DEBAT
10-09-2019
07-09-2019
21-06-2019
10-04-2019
20-03-2019
26-02-2019
22-02-2019
09-12-2018
Kultursnak: Scenekunstens Hus lagde baghave til en række såkaldte uformelle 'sofa-samtaler'. Her er kulturminister Joy Mogensen i samtale i med Per Smedegaard, formand for SceNet og til daglig er leder af Teatret Svalegangen i Århus. Foto: Søren K. Kløft

Ny minister mødte fagfolk og borgere på Kulturmødet

29-08-2019
Fra 22.-24. august dannede Nykøbing Mors for syvende år i træk ramme om Kulturmødet. Scenekunsten var denne gang synligt repræsenteret i form af Scenekunstens Hus. I år nåede besøgstallet til de over 550 enkelt-arrangementer på mødet ifølge arrangørerne op på 30.000. Én af det mange deltagere var den nytiltrådte kultur- og kirkeminister Joy Mogensen. Teateravisen fulgte i hælene på hende for at høre, hvad hun mente om kulturen i almindelighed og scenekunsten i særdeleshed.
Af: Søren K. Kløft
FAKTA

Kulturmødet på Mors:

www.kulturmoedet.dk – mødet afholdes igen i 2020 i dagene 20.-22. august. Det anbefales allerede nu at booke overnatningssted, hvis man gerne vil bo inden for en overkommelig afstand af mødets centrum.

Kulturministeren:

Joy Mogensen (f. 1980) - socialdemokratisk kirke- og kulturminister siden juni 2019. Medlem af Roskilde byråd siden 2005 (som viceborgmester), og siden borgmester fra 2011-19. Hun har en bachelor i Kultur- og Sprogmødestudier fra Roskilde Universitet.

Uforbederlige kulturjunkies og oplevelsesivrige selskabsdyr skal lede længe efter en bedre legeplads end Kulturmødet på Mors. 2019-udgaven af mødet var ingen undtagelse. Her kunne man atter overvære og deltage i næsten uendeligt mange kultur-debatter, talks, rundbordssamtaler, kitchen table-diskussioner, eller hvad de moderne samtaleformer nu ellers hedder. 

Én af de nye diskussionspladser på årets møde var Scenekunstens Hus, hvor 15 af branchens organisationer og teatre samarbejdede om at sætte scenekunst på dagsordenen. På mødets første dag kunne branchen således f.eks. møde den nytiltrådte kulturminister Joy Mogensen (S) til en såkaldt sofa-samtale om kultur i almindelighed og teater i særdeleshed.

Mødet med den levende kunst

Ministerens første møde med den levende teaterkunst som ganske ung pige står stadig i erindringen som hendes største teateroplevelse. Det var såmænd Sebastians musical 'Skatteøen' i Ringsted Kongrescenter tilbage i 80'erne. Og dét med musikken har altid ligget Joy Mogensen meget på sinde:

»Musikken har været min trædesten ind i andre genre og forståelsen for andre dele af kulturlivet,« forklarer ministeren, der har spillet klaver siden, hun kun var syv år.

Og hun forsætter begejstret: »Kunst rører noget i mig, når jeg møder mennesker, der har investeret sig selv i den.«

Joy Mogensen taler med indlevelse om kunst og kultur, og som en tydeligt aktiv kulturforbruger ved hun også meget om emnet. Men hendes mangeårige kommunalpolitiske erfaring - heraf hele otte år som borgmester i Roskilde - fornægter sig heller ikke, og hun demonstrerer ved flere lejligheder, at hun er en helhedstænkende og kompromissøgende politiker:

»Nogle finder selvværdet, selvrespekten og selverkendelsen i uddannelsen eller jobbet. Men der kan altså også være dårlige perioder, og dér kan det være en god idé at have noget i kulturen,« slår hun eftertænksomt fast og fortsætter: 

»Vi har aldrig haft så mange børn og unge, der har det svært med sig selv, livet og verden. De har aldrig tidligere haft så mange muligheder, og alligevel virker de mere vildfarne end før. Det skræmmer mig. Det var jo ikke meningen, vi skulle fare vild i mulighederne. Det var meningen, vi skulle blive styrket af dem.«

'Vi skal spille hinanden stærke'

Formand for SceNet og daglig leder Teatret Svalegangen, Per Smedegaard, der er vært for denne eftermiddags uformelle sofa-snak prøver at fastholde samtalen med ministeren på scenekunsten og de kulturpolitiske emner og vil i den forbindelse høre, om branchen kan forvente, at hun vil kæmpe for kunsten:

»I kan regne med, at jeg kæmper for de allerbedste rammer for kulturen. Men også for samfundet,« slår den helhedstænkende politiker hurtigt fast og uddyber: 

»Forudsætningen for, at vi kan klare os igennem de næste 10-15 år, er at vi rykker sammen i bussen og tager stilling til de store samfundsdagsordener. Hvordan får vi vores børn og unge til at have det bedre? Hvordan får vi gjort den grønne omstilling til noget, som folk har lyst til og ser, at livet bliver bedre med den? Vi skal spille hinanden stærke i dette arbejde.«

Kulturen er mere end bare en løftestang

Dagen efter fremlægger ministeren nogle af sine kulturpolitiske visioner ved en af dagens første arrangementer i Musikværkets store sal. En af Kulturmødets moderatorer og mangeårig arrangør af mødet, Christian Have, kan glæde sig over, at salen er fyldt til næsten sidste plads. Interessen for at høre, hvad den nyslåede kulturminister har at sige er forståeligt nok stor.

Kulturen ses ofte som en løftestang for den samfundsmæssige udvikling i øvrigt, og adspurgt om ministeren deler denne opfattelse af kulturens rolle, falder dette svar prompte - og uden megen tøven:

»Jeg håber, jeg kan være med til at løfte kulturen og forståelsen for kulturens betydning, gående på to ben, forstået på den måde, at kulturen ikke kun er løftestang for noget andet, vi skal også prøve at finde ud af, hvad kulturen kan i sig selv. Fordi hvis vi bare laver kulturpolitik om til sundheds-, uddannelses- eller erhvervspolitik, så mister vi noget af den urkraft, der ligger i, at kultur også bare er noget, man har lyst til, noget man bliver fanget af, og noget man slet ikke kan lade være med.«

På et Kulturmøde, hvor lyden af både musik, litteraturoplæsninger og engagerede debatter uden ophør finder vej ind til tilhørerne fra pladsen udenfor, er det ikke svært at finde opbakning til sådan en holdning. Og ministeren fortsætter:

»Vi skal også huske at få talt kulturen ind i de øvrige samfundsproblemstillinger, hvor kulturen kan være med til at genskabe fremtidstroen; troen på at der bliver en i morgen, der kommer til at se anderledes ud end i dag og i går; men det kan godt blive bedre - også selvom at vi sandsynligvis skal give afkald på nogle af de ting, som vi kender, er trygge ved og kan lide i dag.«

Hvor bliver pengene af?

Heller ikke en holdning, som særlig mange i rummet kan være uenig i, men så må Christian Have også lige tage fløjlshandskerne af for en stund, for nu er det blevet tid til at snakke om det forkætrede og meget udskældte omprioriteringsbidrag. Bidraget betyder reelt, at der konstant skal spares på kulturområdet, men den nye regering har lovet at afskaffe det - kan den holde dét løfte?, vil Christian Have godt vide.

Men ministeren må i første omgang skuffe tilhørerne:

»Vi melder ikke noget ud, før vi har det fulde øjeblik,« men tilføjer også hurtigt: 

»Vi skal ikke kæmpe om det, der er - vi skal samarbejde om det, der er. Og dér ser jeg kulturen spille en rigtig stor rolle". Og ministerens overordnede holdning til diskussionen om (penge-)midler er faktisk den samme som hendes holdning til det foreliggende medieforlig, der endnu ikke har kunnet vedtages: "Lad os holde op med at tale om mere eller mindre, men lad os snakke om, at tingene skal være stærkere, bedre, mere relevante og af højere kvalitet.«

Tilgængelighed, tilgængelighed, tilgængelighed

Og så er der den store diskussion om den folkelige kultur versus de mere elitære kulturtilbud. Ministeren har en klar holdning her og måske også noget af løsningen - men hun har også brug for at finde nogle svar sammen med kulturlivet: 

»I dag står vi i en situation, hvor vi har gjort kulturen tilgængelig. Nogle steder er den måske lidt dyr; men den er tilgængelig. Men vi sidder alligevel med følelsen af, at det ikke er lykkedes, fordi der er nogen, der ikke bruger den. Og måske har vi brug for at snakke om, hvorfor der er nogen, der ikke opsøger kulturen - også selvom kulturinstitutionerne er blevet bedre til at gøre kulturen tilgængelig for alle. Hvorfor er der så stadig nogle, der ikke finder kulturen relevant? Det har jeg ikke svaret på, men vi kunne måske finde det sammen? Hvad er det, der gør, at tærsklen til gå ind og opsøge den kultur, der er tilgængelig, er meget høj for nogle mennesker?«

Og forholdt et bedst af alle verdener-scenarium - som bl.a. indbefatter ubegrænsede midler til kulturen - da mister ministeren ikke jordforbindelsen, og publikum får igen en smagsprøve på den helhedstænkende politiker, som Joy Mogensen også er:

»Hvad nytter det, hvis kulturlivet sprudler, og vi har alle de penge, vi gerne vil have, hvis infrastrukturen stadig ikke fungerer ordentligt, hvis vi stadig mangler pædagoger i institutionerne, hvis folkeskolen stadig er stresset, og vi stadig ikke har formået at integrere dannelse læring i vores uddannelsesinstitutioner? Det hele hænger sammen i mit hoved. Og jeg er ked, at jeg måske skuffer nogle ved at sige det; men i så fald må I ringe til statsminister Mette Frederiksen (S) og sige: 'Det dér! Det var en bytter!'«

Den sidste bemærkning udløser formiddagens største latterbølge i Musikværket, og da den er døet ud, bliver der lige plads til ministerens udgangsreplik:

»Hvis der er noget, der er vigtigt for mig, så er det, at Danmark og danskerne lykkes med det, vi sætter os for. Det er ikke så vigtigt, at jeg selv lykkes som f.eks. kulturminister.«

Når ordene svigter, så taler kulturen

Og hvis man blev træt af alle ordene (og dét kunne denne signatur ofte blive på Kulturmødet), kunne man lytte til musik, synge med på mange af Højskolesangbogens sange under ledelse af både politikere og sangpædagoger, og man kunne opleve provokerende billed- og installationskunst. Eller man kunne spise veltillavede lokale egnsretter - solgt til priser, der kunne få selv en storby-kulturforbruger til at spærre øjnene op. 

Folkeligt gadeteater, cirkus, gøgl, friluftopera, sanseteater samt eksperimenterende og publikumsinddragende performances var det også svært at undgå, når man bevægede sig rundt i denne til hverdag ellers så rolige og stille by i provinsen. 

Men man kunne også tale med prisvindende forfattere og provokunstnere i frokostpausen, trykke folketingspolitikere, ministre og fondsdirektører i hånden på den perlegrusbelagte mødeplads, stå i madkø med kulturministerens pressechef eller opleve Det Kongelige Teaters skuespilchef stå og debattere i afslappet sommertøj.

Fornemmelsen var helt klart, at (næsten) alle var draget af gårde og havde sat sig for at tilbringe nogle timer sammen på 'KM19', hvor alle deltagere havde samme interessefællesskab: Kulturen.

Epilog: Kontroversiel partileder kom også til Mors

Om Rasmus Paludan fra partiet Stram Kurs også havde kulturen øverst på sin dagsorden vil denne signatur tillade sig af tvivle på; men han var på pletten og skridtede ivrigt 'kulturvejen' (Kulturmødets centrale forbindelsesgade midt i byen) af iført sin kasket med partilogo - mandsopdækket af to, formodentlig pænt overtidsbetalte, politibetjente. 

Hvad han i øvrigt havde på hjerte, vil vi lade andre medier om at interessere sig for, men ifølge TV MidtVest bliver hans mange eksempler på 'bullshit-retorik' nu til teater i Silkeborg, hvor teatret Magistraten til oktober har premiere på en forestilling, der udelukkende bygger på citater af Stram Kurs-lederen.

Emne:
Luk
Kommentar til artiklen - Ny minister mødte fagfolk og borgere på Kulturmødet
Din e-mail:
Dit navn:
Din kommentar:
FLERE ARTIKLER
123456789101112131415161718

28-08-2009
 

27-08-2009
 

24-08-2009
 

20-08-2009
 

17-08-2009
 

13-08-2009
 

10-08-2009
 

05-08-2009
 

24-06-2009
 

24-06-2009
 

15-06-2009
 

08-06-2009
 

03-06-2009
 

01-06-2009
 

25-05-2009
 

20-05-2009
 

19-05-2009
 

14-05-2009
 

10-05-2009
 

07-05-2009
 

29-04-2009
 

27-04-2009
 

26-04-2009
 

22-04-2009
 

19-04-2009
 

16-04-2009
 

14-04-2009
 

14-04-2009
 

06-04-2009
 

02-04-2009
 

01-04-2009
 

25-03-2009
 

23-03-2009
 

18-03-2009
 

13-03-2009
 

09-03-2009
 

03-03-2009
 

26-02-2009
 

23-02-2009
 

19-02-2009
 

Flere anmeldelser