Ny forskning om børn og unges møde med kunsten

I et stort forskningsprojekt har forskere fra universiteterne i Aalborg, Aarhus, Roskilde og København, Professionshøjskolen Absalon samt Agderforskningen i Norge set nærmere på konkrete erfaringer med Statens Kunstfonds huskunstnerforløb.

Med henblik på at balancere kunstnerisk kvalitet og kunstnerens kvalifikationer i forhold til børns og unges møde med kunst med didaktiske overvejelser opstiller de en helt ny model for, hvordan man kan vurdere værdien af at invitere professionelle kunstnere indenfor på skoler og institutioner i kortere og længere tid.

Metoden vil kunne anvendes til at tilrettelægge og evaluere projekter både i Huskunstnerordningen og i regi af Åben skole og andre sammenhænge, hvor børn og unge præsenteres for kunsten.

Med en investering på i alt 1.5 mio. kr. har forskningsprojektet haft høj prioritet for Statens Kunstfond. Resultatet præsenterer et helt nyt metodisk bud på, hvordan man kan undersøge og evaluere potentialerne i projekter, hvor børn og unge møder kunst. Og de giver en række anbefalinger til, hvordan kunstprojekter med børn og unge bør udvikles, gennemføres og evalueres.

Som en del af projektet har forskerne nærstuderet seks huskunstnerforløb. Et af casestudierne er fra Salix skole i Valby, hvor de overvejende tosprogede elever skulle udtrykke deres egen stemme og identitet gennem flowskrivning og kærlighedsdigte. Det kom der både rørende og overraskende små kunstværker ud af. På Hem skole i Skive lavede eleverne en fortællefestival og udtrykte sig med sprog, mimik, krop, fantasihistorie og fortællinger på tværs af klassetrin sammen med skuespilleren Jesper La Cour fra Det Fortællende Teater. Et tredje sted skulle eleverne komponere deres egen musik på sav og andre mærkelige instrumenter.

I alle tilfælde viser case-undersøgelserne, at der er stor forskel på og forskellige fordele ved, om kunstneren indgår i rollen som kunstformidler, eller om de i højere grad er kunstnerisk medskaber sammen med børnene. Der kan desuden være sociale fordele for eleverne og et stort læringspotentiale for lærerne ved at samarbejde med kunstnere, som har en helt anden tilgang til proces og resultat, end man ellers har i skolesammenhænge.

Blandt anbefalingerne er:

1. Et øget fokus på de partnerskaber, som er fundamentet for børns og unges møde med kunsten.

2. At kunstmøderne udvikles, så de får større betydning – ikke blot for børnene - men også for de deltagende kunstnere, formidlere, lærere og institutioner, som deltager i projekterne.

3. At inddrage æstetiske evalueringsmetoder i vurderingen af et givent projekts succes, så man også forholder sig til kvaliteten af de kunstneriske processer og udtryk.

Konkret har forskningsresultatet givet anledning til en revision af Statens Kunstfonds egen huskunstnerordning, som med en bevillingsramme på 10 mio. kr. hvert år giver professionelle kunstnere mulighed for at samarbejde med formidlere og lærere, så børn og unge får bedre mulighed for at møde kunsten og deltage i kunstneriske processer. Fremover vil der blive lagt mere vægt på, at institutioner og kunstnere indgår i et reelt partnerskab fremfor at anvende kunstnerne som løse gæstelærere, der flyver ind fra en helt anden verden.

Statens Kunstfond er bevidst om, at der er mange røster og forskningstraditioner, og at den foreliggende rapport repræsenterer et forskerhold med overvejende kunstdidaktisk fokus på børn og unges møde med kunsten. Der er et stort dannelsespotentiale i børn og unges møde med kunsten, som er grundlæggende og vigtigt for udvikling af vores kultur og dens værdier, og Statens Kunstfond håber, at dette felt vil blive undersøgt fra mange forskellige forskningsvinkler i fremtiden og med endnu større kraft.

Læs mere og download rapporterne på kunst.dk

(Billedet: Skuespiller Jesper La Cour i fuld vigør i projekt 'Fortællinger i lokalsamfundet' med Hem Skole og 'Stationen', som er et af de projekter, der beskrives i undersøgelsen af Huskunstnerordningen. Foto: Merete Cornet Sørensen)