
Ny aftale om corona-hjælp til kulturen

Regeringen, Radikale, SF, Enhedslisten, Venstre og Konservative er klar med en aftale om kompensation til flere dele af kulturlivet. Den indeholder ny hjælp til trængte ugeaviser (40 mio. kr.) og udmøntning af midler til genstartsinitiativer (50 mio. kr.), mens Aktivitetspuljen bliver videreført og forøget (200 mio. kr.)
Det er ikke mindst forlængelse og forøgelse af Aktivitetspuljen, der vil glæde teaterlivet. Ordningen, der har eksisteret siden efteråret 2020 og havde udløb 1. maj, retter sig nemlig mod kulturaktører, der arrangerer publikumsrettede kulturelle arrangementer - og kan bl.a. kompensere for tab i forbindelse med aflyste produktioner og spilleperioder i teaterlivet.
Aftaleparterne er nu blevet enige om at videreføre Aktivitetspuljen med de nuværende overordnede kriterier i perioden 1. maj-30. juni 2021, overføre eventuelt ubrugte midler pr. 30. april 2021 og afsætte yderligere 200 mio. kr. til puljen frem til 30. juni 2021. Og vil der til den tid fortsat være restriktioner, som begrænser muligheden for at gennemføre planlagte aktiviteter, vil puljen blive forlænget til og med 31. august 2021.
Flere af politikerne bag aftalen er inde på det dilemma, som bl.a. teatrene har levet med, nødvendigheden af at producere og være klar med forestillinger frem til hver ny udmeldt genåbningsdato for så at måtte aflyse og udskyde - og forsøge at hente de økonomiske tab hjem via kompensation fra Aktivitetspuljen.
Som Kasper Sand Kjær (S) udtrykker det:
'Man sætter ikke et teaterstykke, en koncert eller en optræden op på en dag. Det kræver mulighed for planlægning for arrangører og kunstnere, og sikkerhed for, at der er hjælp at hente, hvis der fortsat er restriktioner. Med aftalen skaber vi sikkerhed for planlægningen helt frem til 31. august. Det betyder, at arrangørerne allerede nu kan gå i gang med at planlægge aktiviteter henover sommeren, så vi kan få en sommer med gode oplevelser, kultur og fællesskab'.
Mens Birgitte Bergmann (K) gerne var gået videre:
'Vi havde gerne set, at puljen blev forlænget. Men for nu skaber det ro i branchen til planlægning af aktiviteter. Men det er vigtigt, at understrege, at vi ikke er i mål med stimuli pakker for kultur-, oplevelses- og turisme branchen. Vi ser gerne, at vores forslag om et kultur- og oplevelsesfradrag bliver en del af den større stimulipakke'.
Det er på linje med et udspil fra Dansk Kunstnerråd, paraplyorganisation for 26 professionelle kunst- og kulturorganisationer, der netop foreslår et kulturfradag på linje med håndværkerfradraget ved køb af kulturoplevelser - for på den måde at få kickstartet branchen efter et år med nedlukning
Regering og støttepartier kan heldigvis fortsat findes tilskud i flermillioner-klassen til stabilisering og genopretning af samfundet, men corona-pandemien koster jo rigtig mange penge. Professor Jesper Rangvid fra CBS gav sit bud på i Berlingske for et par uger siden: 536 milliarder kroner!
Tabt produktion pga. nedlukningen kommer til at koste 400 mia. kr. på BNP (Bruttonationalproduktet). Oveni kommer sundhedsomkostninger på 136 mia. kr., hvoraf de 76 mia. kr. begrundes i personer, der dør tidligere pga. corona.
Tidligere har Erhvervsministeriet i øvrigt meldt ud, at der p.t. er udbetalt omkring 30 mia. kr. til hjælpepakker i form af lønkompensation af løn til ansatte og kompensation til selvstændige og freelancere m.fl.,- her finder man også teaterlivets aktører, selvom de næppe fylder meget i det samlede regnskab.
(Billedet: En ny politisk aftale om forlængelse og forøgelse af Aktivitetspuljen modtages med tak i teaterlivet, for det vil være med til at afhjælpe økonomiske tab omkring produktion af forestillinger, der måtte blive aflyst i de kommende måneder. Arkivillustration: Bob Katzenelson)
(caj)
FLERE NOTER | |||||||||||||||||||||||
|
|||||||||||||||||||||||
Dansehallerne får ny direktør og ny bestyrelsesformand

Copenhagen Circus Arts Festival

'Historien om et Teater'

Danmark får seks nationale talentkommuner

GrowOP! indstillet til europæisk operapris

Scenekunst-podcast nomineret til Artbeat Prisen

ZeBU i nye rammer

Aktuel status for Aprilfestival 2019: 154 forestillinger

Ny frist til at søge dramatisk arbejdsophold i Canada

Aarhus Teater opretter digitalt teaterarkiv

Invitation til Open Call til TRAVERS

Tredje udgave af subURBAN DANCE FESTIVAL er i støbeskeen

Resultatet af anden showcase i januar

Reumert overlever!

Der bygges teater...

Lav plakaten til Aprilfestival 2020 i Holbæk!

Forsøgsstationen får 300.000 kr. til publikumsudviklingsprojekter

Teater på liv og død

Skriv kroppen frem

Gastronomisk familieteater

Netværksmøde for børnekulturformidlere

Nyt rådgivende udvalg for kulturstatistik

KulturHave sætter fokus på kunstens rolle

Resultatet af første showcase i januar

Kulturpris til H.C. Andersens Verden

Forces of the North

Biblen på 45 minutter

Teaterøen på nye eventyr

Publikumsudvikling skal granskes

Dansk scenekunst ud i verden - og verdens scenekunst til Danmark

Arbejdsophold i Canada for to dramatikere

Teatersalsprojekt tager konkret form

Statistisk teater med og om børn

Der sælges stadig teaterbilletter...

Candidatus artis scenicae

Så er det atter tid til showcase

Ny i Teatercentrums bestyrelse

Workshop om teatrenes gæstespil

168 tilmeldte forestillinger til Aprilfestival 2019

Forandringsfyldt forår venter Dansehallerne
