Af: Biba Schwoon

10. marts 2014

Nøgleordene er udvikling og forandring

Teateravisen.dk har bedt Biba Schwoon om at skrive en introduktion til den store teaterfestival for børn og unge, som i år for første gang lanceres under sit nye navn, Aprilfestival. Biba Schwoon har helt enestående deltaget i samtlige festivaler siden starten i 1971 - som bl.a. anmelder, teatermedarbejder, kvalitetsudvalgsmedlem - og festivalarrangør, da hun selv var leder af Teatercentrum. I år skal hun så på sin festival nummer 44.

En uge på festival i april – se et stort antal forestillinger for børn og unge, med børn og unge – sammen med 'deres' voksne – opleve, sanse, undres, blive udfordret – de overordnede detaljer ændres ikke, men ellers er alt under forandring. Og tak for det. Uden udvikling og forandring ville jeg ikke hvert år have grund til at glæde mig til festivalugen.

Bli'r du da aldrig træt af at tage på festival? spørger folk mig af og til. Svaret er altid det samme: Nej, det kan jeg ikke forestille mig. Forventningens glæde er ikke taget af med årene.

Den første festival i 1971: jeg vidste ikke rigtigt, hvad jeg gik ind til, det vidste ingen rigtigt. Men det var vigtigt at være med, at deltage. Det gjorde 15 teatre med 25 forestillinger og 32 opførelser.

'Det var en åbenbaring første gang – med de mange forestillinger, miljøet og en summen af sammenhold og kreativitet', har jeg før noteret på spørgsmål fra Carsten Jensen, redaktøren af Teateravisen og  forfatter til flere bøger om børneteatrets historie i Danmark, bl.a. bogen om festivalerne '40 år og stadig ikke voksen – et strejftog gennem fire årtier med verdens største børneteaterfestival'.

Muligheden for at se størstedelen af det, der på den tid blev produceret af teater for børn, var det fantastiske. Som det fremgår af det, jeg bagefter rapporterede til 'mit' tidsskrift, BIXEN, var det ikke lutter kvalitet, børnene blev budt på. Men det var for børn, og det var starten på et langt udviklingsforløb, konstant til gensidig diskussion.

Gratis adgang som demokratisk basisprincip

Den festival, vi nu er på vej til i Holstebro, rummer bidrag fra i skrivende stund 128 teatre med 195 forestillinger og forskellige typer af opførelser 670 gange, og med besøg af tre internationale gæstespil, oplyser arrangørerne fra Teatercentrum på sin hjemmeside.

Ugens hverdage og den afsluttende weekend er ikke tid nok til at se det hele, hvor gerne jeg end ville. Det er nødvendigt at tage hele året, ja flere år, til hjælp, hvis man vil have en slags overblik over dagens udbud af teater for børn og unge.

Men andre festivaler betyder flere muligheder: Horsens Teaterfestival og flere lokale festivaler af mindre omfang med udvalgte teatres medvirken; nogle med international deltagelse som hovedformålet. Andre udelukkende med danske teatre.

Ønsket om at meddele sig til børn og unge med et udbud af teater af højt kunstnerisk indhold er fælles for alle disse aktiviteter. Festivalens historie afspejler historien på alle planer: Den politiske, den pædagogiske, den kunstneriske inden for teater i alle dets udtryksformer, inden for film, litteratur, musik, billedkunst.

Og så lige det med økonomien. Uden tilskud fra stat og kommune og andre bidragydere ingen festival. Det skal være gratis for publikum (børn, unge og voksne) at deltage i det store tilbud. Helt fra begyndelsen har vi betragtet det som den grundlæggende demokratiske basis for netop denne festival: Et tilbud for alle, der ikke skulle begrænses af deres økonomiske formåen.

Derfor også et tilbud, der både kommer ud til børn og unge, hvor de befinder sig til daglig i daginstitutioner, skoler, biblioteker m.m.- og et tilbud i weekenden, der kræver initiativ af forældre og af store børn og unge selv.

Festivalens størrelse og afvikling til stadig diskussion

Nødvendigheden af mange spillesteder af varieret størrelse, der kan opfylde krav og ønsker fra både arrangører og deltagere begrænser selvfølgelig mulighederne for afholdelse af festivalen. Derfor er festivalens størrelse også et konstant diskussionsemne: Hvor mange teatre må og kan være med? – Hvor mange af deres forestillinger kan spilles? – Må 'gamle' forestillinger komme med eller skal antallet af dem begrænses? – Kommer der publikum til de ikke-centrale spillesteder i weekenden? – Hjælper det at samle forestillinger for specifikke aldersgrupper på bestemte spillesteder?

De seneste mange år er festivalen blevet grundigt evalueret lige efter dens afvikling: Teatre og arrangører vurderer, roser, kritiserer og får mulighed for at komme med ideer til forandring. Og hele det næste planlægningsår ligger denne evaluering som bagkatalog for planlægning af de næste festivaler.

Teatercentrum og dets personale er centrum for planlægningen, der skal tage hensyn til alle faktorer: samarbejde med de lokale arrangører, samarbejde med teatrene, økonomien, indkvarteringsmulighederne for de mange medvirkende osv. osv.

Det hele skal med, skal kunne forandres fra år til år og alligevel kunne tilpasses det festivalkoncept, der gør det hele muligt.

Teatrenes organisation(er) har gennem årene deltaget med repræsentanter i festivalplanlægningen for at sikre de medvirkendes interesser. Og ligesom teatermiljøet gennem årene har udviklet det professionelle aspekt, har også arrangørernes viden og kunnen udviklet en professionalisme, der gør det store arrangement gennemførligt.

Alene tilrettelæggelsen af de mange opførelser er et kæmpe puslespil. Helt fra 1980'erne, hvor jeg selv var sekretariatsleder på Teatercentrum, er det blevet undersøgt, om det var muligt at udføre planlægningen elektronisk. Vi inddrog ekspertise fra DTU, som endte med at give op dengang, og vi fortsatte med små sedler på store plantavler. I årene derefter har Teatercentrum sammen med IT-eksperter arbejdet videre med spørgsmålet, men det er stadig ikke lykkedes at finde en elektronisk model, der kan håndtere de mange input.

Formidlerne, fagligheden og selvkritikken

De mange interesserede, der kommer rejsende til for at orientere sig om teatrenes forestillinger, se dem, vurdere dem og evt. købe dem til at spille forestillinger for 'deres' børn og unge i årets løb, har i stigende grad fået tilbudt deltagelse i konference-aktiviteter, der involverer dem i faglig udfordring inden for teaterområdets mange elementer, en mulighed for en slags efteruddannelse i det at forholde sig til, hvad nutidige børn og unge vil og kan opleve.

Også arrangør-byens børn og unge kan deltage i andre aktiviteter end selve det at se forestillinger. I det hele taget er medvirken og deltagelse vokset gennem årene som ønske og krav fra alle deltagere – i takt med den generelle udvikling og bevægelse i samfundet.

Alle er blevet klogere siden 1971 på teatrets formåen i forhold til børn og unge. Der er udført forskning på børneteaterområdet, der er større viden på det pædagogiske område, der er bedre uddannelsesmuligheder for teaterfolket  og ikke mindst større krav til at udnytte al denne viden.

Dansk teater for børn og unge står sig godt på verdensplan. Samarbejdet med nordiske kolleger og kolleger på verdensplan er udbygget tilsvarende.

Udenlandske teaterfolk kommer rejsende til den danske festival. Også de tilgodeses i arrangementet.

Danske teatre rejser verden rundt med deres forestillinger og bidrager til den internationale viden om og forståelse for børn- og unge-teatrets mange muligheder.

I mange år var behovet stort for gensidigt at diskutere, om forestillingerne var gode, om de var gode nok, om børn og unge kunne udvikles af dem, lære af dem, blive underholdt, få kunstneriske oplevelser, som de kunne bære med sig videre i livet.

Ønsket om kunstnerisk udvikling har kunnet bære hele vejen fra 1971 til – foreløbig – 2014 og vil aldrig forlade det danske teatermiljø. Det er jeg overbevist om. Hvis ikke den var der, ville min forventning til det store festival-tilbud ikke være intakt.

Forventningen om at opleve det helt enestående

Det er ikke bare min forventning, der er intakt. Vi glæder os alle sammen til det, vi skal opleve. Hvad har teatrene udfordret sig selv med i deres repertoire? Vil det give uforglemmelige oplevelser? Vil der være grund til at fejre teater som kunstform?

Eller vil kritiske røster koncentrere sig om tegn på stagnation? Tegn på, at teatret er gammeldags, at børn og unge ikke gider se det?

Også blandt teatrene har der gennem årene været diskussion, om det var umagen og de store udgifter værd at deltage i den store festival, verdens største, som den er blevet kaldt. Var den blevet for stor til, at kvaliteten kunne bevares? Skulle der kurateres, udvælges efter skrappere kvalitetskriterier end refusionsudvalgets bedømmelse af, om den givne forestilling kunne blive refusionsberettiget og få lov til at deltage i festivalen? Ville for mange dårlige bidrag og oplevelser nedsætte værdien af området som helhed?

Men – den store festival har formået at kunne 'sælge sig selv' til alle involverede parter år efter år. Og diskussionen, om det nu var en messe, eller om det først og fremmest var en kunstnerisk manifestation, er stilnet af i en slags accept af, at den indeholder begge elementer, men at hovedvægten ligger på den kunstneriske manifestation.

Det, det hele drejer sig om

Forestillingerne! Teatrenes tilbud til alle os, der gerne vil se, opleve, sanse. Der er ingen tvivl hos mig efter 43 festivaloplevelser (og deltagelse i mange flere end den store danske), at udvikling og forandring har fundet sted i en grad, der er enestående, og som har levet op til langt mere, end jeg kunne finde på at forvente dengang i 1971, da jeg oplevede den første børneteaterfestival, lillebitte med nutidens målestok, kæmpestor for os, der samledes for første gang.

Det at ville noget sammen er stadig vigtigt for teatrene. De siger det selv, når de samles, når de evaluerer, når de diskuterer, når de villigt deltager i forsøgsvirksomhed for at udvikle teatret for børn og unge i Danmark og i hele verden.

Jeg glæder mig til at tage til Holstebro, hvor de nu vil være festivalværter for anden gang. Jeg ved, at jeg vil kunne tage store oplevelser med mig hjem – og sammenholde dem med de dårlige, som der også vil være nogen af. Være blevet fagligt klogere, have været sammen med go'e gamle venner, ha' lært nye teaterfolk at kende.

Jeg ved, at jeg vil bevare lysten til at se teater – både for børn og unge og for voksne. Beskæftige mig med det hele næste år. Og jeg håber, at jeg vil kunne opleve også den næste festival i 2015 i Frederikssund.

Vel mødt til festival i Holstebro 2014.

Seneste artikler

Seneste artikler

Et bladrevenligt overblik

Et bladrevenligt overblik

Så er papirudgaven af ’Den Røde Brochure’ for sæson 2024-25 – hvis mere officielle navn er ’Teater for børn og unge’ og som indeholder 296 forestillinger fra 103 teatre - klar til at blive udsendt gratis til skoler, institutioner, biblioteker, teatre og teaterfaglige organisationer m.fl. Kataloget ligger allerede på nettet som bladremodul og i en brugervenlig online-søgeversion.
Læs mere
Færre teatre i Københavns lille storbyteaterordning

Færre teatre i Københavns lille storbyteaterordning

11 teatre får i alt støtte for 45 mio. kr. årligt og status som et af Københavns Kommunes små storbyteatre i en ny aftale, der gælder for perioden 2025-2028. Teatret Zeppelin og Grønnegårds Teatret mister status, men bevarer støtte via en særordning, mens Teatergrad er røget helt ud.
Læs mere
Teatermørke og paraplyvejr i Nürnberg

Teatermørke og paraplyvejr i Nürnberg

Fra 6.-11. februar blev 13. udgave af den tyske Festival Panoptikum afviklet i Nürnberg. En dansk delegation med dybe rødder i teater for børn og unge besøgte festivalen, der har ry for at være toneangivende på sit felt i Tyskland. Teatercentrums kommunikationsmedarbejder var med på turen og deler her nogle indtryk fra et festivalbesøg, der bød på teater, installationskunst, netværksaktiviteter, døvetolkning - og regnvejr.
Læs mere
Drevet af lyst og vilje

Drevet af lyst og vilje

Louise Schouw Teater har indledt et landsdækkende erobringstogt med ’Sallys far’. Teatret er i forvejen et af landets store turnerende teatre med over 250 opførelser årligt. Til voksne og børn og familier – og er angiveligt en af de største billetsælgere til børneteater. Efter næsten 25 år som teater uden statsstøtte er det en bedrift i sig selv.
Læs mere
Teaterkritik til debat

Teaterkritik til debat

Kritikerne behøver kunsten for at udøve deres metier, men teatrene har også brug for en kompetent faglig kritik af deres forestillinger. Lidt fra en debat på Aveny-T om anmelderi og formidling - og noget om en instruktørs håndplukning af anmeldere til sin nyeste forestilling.
Læs mere
Et bladrevenligt overblik

Et bladrevenligt overblik

Så er papirudgaven af ’Den Røde Brochure’ for sæson 2024-25 – hvis mere officielle navn er ’Teater for børn og unge’ og som indeholder 296 forestillinger fra 103 teatre - klar til at blive udsendt gratis til skoler, institutioner, biblioteker, teatre og teaterfaglige organisationer m.fl. Kataloget ligger allerede på nettet som bladremodul og i en brugervenlig online-søgeversion.
Læs mere
Færre teatre i Københavns lille storbyteaterordning

Færre teatre i Københavns lille storbyteaterordning

11 teatre får i alt støtte for 45 mio. kr. årligt og status som et af Københavns Kommunes små storbyteatre i en ny aftale, der gælder for perioden 2025-2028. Teatret Zeppelin og Grønnegårds Teatret mister status, men bevarer støtte via en særordning, mens Teatergrad er røget helt ud.
Læs mere
Teatermørke og paraplyvejr i Nürnberg

Teatermørke og paraplyvejr i Nürnberg

Fra 6.-11. februar blev 13. udgave af den tyske Festival Panoptikum afviklet i Nürnberg. En dansk delegation med dybe rødder i teater for børn og unge besøgte festivalen, der har ry for at være toneangivende på sit felt i Tyskland. Teatercentrums kommunikationsmedarbejder var med på turen og deler her nogle indtryk fra et festivalbesøg, der bød på teater, installationskunst, netværksaktiviteter, døvetolkning - og regnvejr.
Læs mere
Drevet af lyst og vilje

Drevet af lyst og vilje

Louise Schouw Teater har indledt et landsdækkende erobringstogt med ’Sallys far’. Teatret er i forvejen et af landets store turnerende teatre med over 250 opførelser årligt. Til voksne og børn og familier – og er angiveligt en af de største billetsælgere til børneteater. Efter næsten 25 år som teater uden statsstøtte er det en bedrift i sig selv.
Læs mere
Teaterkritik til debat

Teaterkritik til debat

Kritikerne behøver kunsten for at udøve deres metier, men teatrene har også brug for en kompetent faglig kritik af deres forestillinger. Lidt fra en debat på Aveny-T om anmelderi og formidling - og noget om en instruktørs håndplukning af anmeldere til sin nyeste forestilling.
Læs mere