DEBAT
08-02-2023
23-11-2022
18-09-2022
15-08-2022
11-08-2022

Teater NoCanDo: Audiens

Christian Adelhorst Rossil som kammertjener og Brian Hjulmann som Christian 4. under den røde kappe i 'Audiens', der spiller i Rosenborg Slots imponerende rammer. Foto: Karoline Lieberkind

En kappe uden konge

19-04-2015
'Audiens' er visuel flot, men svigter dramaet i sin egen historie.
FAKTA
Teater NoCanDo: Audiens -

Dramatiker: Andreas Dawe. Iscenesættelse: Kristofer Krarup. Scenografi: Sofie Salfelt. Medvirkende: Brian Hjulmann og Christian Adelhorst Rossil. Aldersgruppe: Fra 10 år. Set april 2015 på Rosenborg Slot, hvor den spiller til 2. maj 2015. Spilletider og billetter på www.teaterbilletter.dk. www.nocando.dk

Som historieformidling betragtet er det et visuelt flot koncept, som NoCanDo præsenterer med 'Audiens'. I løbet af en times tid i selskab med en stærkt udfarende Kong Christian Firtal i Vinterstuen på Rosenborg Slot, når man at oparbejde en ubændig lyst til at se resten af slottets herligheder. Også hvis man set dem før.

Det har de fleste i målgruppen af børn og unge sikkert ikke, og da fortidens pomp og pragt og bloddryppende omgangsformer er stærkt populære i disse tider, kan 'Audiens' måske være en glimrende indgang til et broget stykke danmarkshistorie. Især hvis der var droppet et par årstal undervejs. Til gengæld er forestillingen ikke meget mere end det.    

Den lille mundsmag på en i berømmelse stor konge vækker nysgerrighed efter at forstå lidt af, hvem Christian 4. var som konge og som menneske. Men der har forestillingen ikke meget at byde på.

Indholdet bygger angiveligt på et udsnit af 3.000 efterladte breve fra kongens hånd, og replikkerne er rappe og underholdende. Som nogle få nedslag i et usædvanligt langt kongeliv hænger teksten også pænt sammen. Men det menneskelige drama udebliver.

En liderlig tåbe

Det behøver ikke at være af shakespearske dimensioner. Men breve er noget meget personligt, og man mærker ikke et sekund en sammensat og nærværende personlighed bag Brian Hjulmanns kong Christian i den ustyrligt flotte røde velourkappe.

Der er masser af arme og ben og hujen rundt og dans i fornemste renæssancestil - måske, fordi det er instruktørens egen baggrund. Men personinstruktionen svigter.

Der er ingen dybde eller nuancer i karaktererne - hverken hos kongen eller hos hans brave kammertjener, som Christian Adelhorst Rossil ellers har fin skik på. Derfor bliver komikken, der hellere overdriver end det modsatte, efterhånden til tomgang. Eller endnu værre i forhold til unge tilskuere – kedsommelig, når de eneste reaktioner, man oplever, er surmulen eller kolerisk råben.

Man spejder forgæves efter spor af format hos forestillingens Christian 4., men møder blot en liderlig, drikfældig tåbe. Han omtales som en person med ærgerrighed og ambitioner, og i modsætning til han menneskelige smålighed må en konge af hans kaliber have haft en vis evne til at fascinere.

Det er et oplagt drama, som de historiske omgivelser kunne have forstærket, men som forestillingen desværre lader ligge.  

Scenografien indskrænker sig til taburetter til publikum (tak for det!) og et stort hesteskoformet bord, der falder flot ind i rummets stil.

Det er klogt gjort, for Vinterstuens træflader med originale mørke malerier, der beklæder vægge og loft overgår alligevel alt. Måske med undtagelse af den kendte marmorbuste af Christian 4. som Cæsar og et fantastisk meterhøjt urværk i guld.

Af: Randi K. Pedersen
Emne:
Luk
Kommentar til anmeldelse - Audiens
Din e-mail:
Dit navn:
Din kommentar:
FLERE ANMELDELSER
123456789101112131415161718192021

28-03-2023

27-03-2023

26-03-2023

25-03-2023

21-03-2023

18-03-2023

14-03-2023

13-03-2023

12-03-2023

11-03-2023

09-03-2023

08-03-2023

06-03-2023

28-02-2023

27-02-2023

26-02-2023

22-02-2023

21-02-2023

16-02-2023

14-02-2023

11-02-2023

09-02-2023

04-02-2023

03-02-2023

31-01-2023

22-01-2023

28-12-2022

05-12-2022

01-12-2022

28-11-2022

26-11-2022

25-11-2022

21-11-2022

18-11-2022

15-11-2022

14-11-2022

13-11-2022

09-11-2022

07-11-2022

01-11-2022

Flere anmeldelser