Af: Kirsten Dahl

28. september 2009

Netdating light

Identitetstematikken i 'Scor' er aktuel og relevant. Men der er ikke substans, præcision og raffinementer nok i det sceniske udtryk til at forestillingen rammer plet og gør indtryk.

»Jeg hedder Malene, og jeg er ret kedelig.«
Malene, alias Katrine Bøegh-Nielsen, trutter i et nytårshorn og blæser serpentiner ned på gulvet fra sin rygliggende fundereposition på et lille bord.
Der er kulørt lys i de små lampetter i baggrunden og ud af en ghettoblaster på gulvet strømmer lyden af festfyrværkeri. Det er nytårsaften. Men Malene har intet at fejre. Da slet ikke sig selv. Hun er utilfreds med sig selv og savner en fyr at være sammen med.
Ensomhed og selvhad er omdrejningspunktet i rigtigt mange ungdomsforestillinger lige nu. Identitetsproblematikker er et nærliggende tema. Universelt for alderen, og aktuelt i den forstand at et stigende antal unge i dag registreres for at lide af spiseforstyrrelser og selvværdskomplekser.
Udfordringen består i at finde en form som de unge hægter sig på, og et indhold som gør en forskel – flytter noget. Teater Angel Airs forestilling ’Scor’ rager ikke op som noget særligt på nogle af disse områder. Det synes både misvisende og udtryk for en overdrivelse at kalde forestillingen for en ’komisk visuel forestilling om identitet’.

Fem profiler

‘Scor’ er en monolog. En forestilling, hvor pigen Malene i håb om at finde en kæreste beslutter sig for at netdate. Men da hun skal oprette sin profil bliver det svært. For hvem er hun egentlig selv? Og hvad vil hun kunne score på? Impulsivt lægger hun trin for trin fem forskellige profiler ind på datingsiden, for samtidig kort at gennemspille de forskellige typer: den lækre, den friske, den poetiske, den dygtige, og den flippede hippie Malene.
De små spil, hvor Malene fremstår som en blanding af en stereotyp og en pige som det givetvis er let for teenagemålgruppens piger at identificere sig med, er til for at vise hvor meget Malene er i tvivl om hvem hun selv er. Hun føler sig lidt som dem alle. Ikke kun som én af dem.

En ingeniør på krogen

Én for én iscenesætter Malene etableringen af de fem pigetyper. Hun taster profilerne ind på computeren mens vi ser teksten poppe op på en lille videoskærm. I små spil omkring bordet folder hun med forskellige kostumer og rekvisitter de forskellige typer ud. Bagefter venter hun spændt: mon nogen vil svare på en af hendes profiler? Og jo – en ingeniør hopper på krogen. På en lille videofilm ser vi hvordan de to datere mødes.
Katrine Bøegh-Nielsen spiller både ingeniøren og alle Malene-rollerne i en forestilling, som måske bedst kan karakteriseres som en for tynd kop te. En kop af den lille trestjernede slags. Tematikken står lysende klar, men tekst, iscenesættelse og skuespil får hurtigt en noget monoton, for ligefrem og forudsigelig karakter.

Seneste anmeldelser

Seneste anmeldelser

Stjerneklart snapshot af unges liv
Teatret st.tv:
'Natten er lavet af glas'
Med afsæt i virkeligheden sætter Teatret st. tv lys på teenagelivets mørkeste sider.
Ensomhed under luppen
Teater O & Limfjordsteatret:
'Hvor tog Robin hen'
Der er mange sider af ensomhed i den tematisk mættede forestilling ’Hvor tog Robin hen’ af Teater O og Limfjordsteatret, men budskabet er tydeligt, og både manuskriptet, iscenesættelsen og skuespillet er underholdende i detektivhistorien
Ækvilibristisk linedans og atypisk lagenleg
GLiMT Amager & DYNAMO Workspace:
'Det sidste måltid'
Med akrobatik, dans, musik, humor og gastronomiske godter går ’Det sidste måltid’ direkte i kroppen på publikum, som en skøn påmindelse om livets svære strabadser og mange muligheder.
For meget Odysseus og for lidt demens
Teater Fluks:
'Når sirenerne kalder'
Teater Fluks sigter højt med ’Når sirenerne kalder', men blander for mange ingredienser sammen i deres publikums-inddragende sensoriske teaterinstallation.
Vellykket ungdomsforestilling om at dele sine hemmeligheder
Teatret Masken:
'Kan du holde på en hemmelighed?'
Teatret Maskens ’Kan du holde på en hemmelighed?’ lugter svært af kampagne og folkeoplysning, men intentionerne er gode, og forestillingen som helhed er moderne, mytisk og meningsfuld.
Dansen svier i sjælen som sand i øjnene
Uppercut Danseteater:
'Child'
’Child’ er en original og bevægende danseforestilling af og med den frygtløse danser Mark Philip fra Uppercut Danseteater.
Stjerneklart snapshot af unges liv
Teatret st.tv:
'Natten er lavet af glas'
Med afsæt i virkeligheden sætter Teatret st. tv lys på teenagelivets mørkeste sider.
Ensomhed under luppen
Teater O & Limfjordsteatret:
'Hvor tog Robin hen'
Der er mange sider af ensomhed i den tematisk mættede forestilling ’Hvor tog Robin hen’ af Teater O og Limfjordsteatret, men budskabet er tydeligt, og både manuskriptet, iscenesættelsen og skuespillet er underholdende i detektivhistorien
Ækvilibristisk linedans og atypisk lagenleg
GLiMT Amager & DYNAMO Workspace:
'Det sidste måltid'
Med akrobatik, dans, musik, humor og gastronomiske godter går ’Det sidste måltid’ direkte i kroppen på publikum, som en skøn påmindelse om livets svære strabadser og mange muligheder.
For meget Odysseus og for lidt demens
Teater Fluks:
'Når sirenerne kalder'
Teater Fluks sigter højt med ’Når sirenerne kalder', men blander for mange ingredienser sammen i deres publikums-inddragende sensoriske teaterinstallation.
Vellykket ungdomsforestilling om at dele sine hemmeligheder
Teatret Masken:
'Kan du holde på en hemmelighed?'
Teatret Maskens ’Kan du holde på en hemmelighed?’ lugter svært af kampagne og folkeoplysning, men intentionerne er gode, og forestillingen som helhed er moderne, mytisk og meningsfuld.
Dansen svier i sjælen som sand i øjnene
Uppercut Danseteater:
'Child'
’Child’ er en original og bevægende danseforestilling af og med den frygtløse danser Mark Philip fra Uppercut Danseteater.