Natur og fremskridt



Et fortryllet træ i en skov. Fortryllet, fordi det er så stort, at der bor en kone inden i det, og fordi det er blåt. Knaldblåt med en lille rød dør. Her hygger den lille kone sig, vander blomster, pusler om de små dyr – edderkopper, mus, fugle og bier – hugger brænde, samler æg og passer sig selv. Dagligliv for en kone, der tilfældigvis bor i et blåt træ. En kone, der hviler i sig selv, i pagt med naturen. 


Men så kommer konflikten ind på scenen i skikkelse af en skovarbejder. Træet skal nemlig fældes – vi får dog aldrig at vide hvorfor. Men ud pakkes afspærringspæle, rød-hvid advarselstape, en blinkende lampe, diverse motorsave og andet moderne grej.

Freden er tydeligvis forbi for den lille kone, hvilket hun i begyndelsen slet ikke opfatter. Nysgerrigt som et lille barn undersøger hun tingene og beder skovarbejderen hjælpe sig med en genstridig dør.

Natten falder på, og skovarbejderen, der sover i det fri, hjemsøges af onde drømme om løbske motorsave; men konen trøster ham, og dagen efter finder han da også ud af, at det ikke går at fælde træet.

Dér slutter vi, men mon ikke de to finder sammen over en kop god natur-te med mulig fælles fremtid i det blå træ. Jeg tror det.
 

God og rolig atmosfære

Denne velkendte historie – det frie og ægte naturliv over for den ufølsomme og brutale udvikling – fortælles fint og lavmælt, i begyndelsen helt uden ord, kun med musik, hvilket skaber en god og rolig atmosfære.

Man kan måske synes, at det hele er lige lovlig pyssenysset, og at det kunne have været skønt med lidt kant i konfrontationen mellem de to, men det er en smagssag. Og det er det naturligvis også, om man, aldeles politisk ukorrekt, kunne drømme om en historie, hvor træet rent faktisk blev fældet og det gode fremskridt rykkede ind til glæde for mennesker og dyr.

Men den historie får vi nok aldrig at se i dansk børneteater, og fraværet skal bestemt ikke bebrejdes Ishøj Teater. 
 

De to spillere, Sussi Andersen og Peter Gregersen, spiller fint og dæmpet i Malene Froms detaljerede iscenesættelse, ligesom Charlotte Calbergs skov-dekoration har alt, hvad man kan ønske sig af eventyrstemning.

En pæn og ordentlig forestilling uden det store spræl.