DEBAT
18-02-2021
16-02-2021
07-12-2020
19-09-2020
03-09-2020

Det Lille Turneteater: Nattergalen

Foto: Peter Holst er ene på scenen i nyfortolkningen af 'Nattergalen', men historien overdøves af forestillingens digitale univers. Foto: Det Lille Turneteater

Nattergalen drukner

26-09-2018
H. C. Andersens Nattergalen-budskab fortoner sig i digital billedteknologi, forudsigelighed og et spil uden gnist.
FAKTA
Det Lille Turneteater: Nattergalen -

Ide/historie: Pernille Plantener Holst, Peter Holst og Jacques Matthiessen. Instruktør: Jacques Matthiessen. Scenografi og video: Pernille Plantener Holst. Konsulent og bygger: Kristian Knudsen. Komponist: Bebe Risenfors. Koreograf: Komponist: Musik: Scenografi: Medvirkende: Peter Holst. Aldersgruppe: for alle ned til 4 år. Varighed: 35 min. Turneforestilling. Set 14. september 2018 på Horsens Teaterfestival  www.detlilleturneteater.dk

Det Lille Turneteater får desværre ikke rigtigt noget interessant ud af at nyfortolke 'Nattergalen'. Teatret har skippet H.C. Andersens ord for i stedet at nyfortolke eventyret ved hjælp af et ordknapt spil, som er i tæt samspil med en række videoanimationer. 

Men det, de selv kalder 'en top-aktuel fortolkning af H.C. Andersens eventyr', lever ikke rigtigt på scenen, og det nutidsrelevante budskab er mere endimensionalt forudsigeligt end facetteret interessant. 

Begyndelsen lover ellers godt: En gammel mand i en stor hvid kittel tager imod os på en scene, hvor en oval metallignende skærm er placeret indenfor en ramme af tynde metalstænger. Med sig har han en lille taburet og på gulvet står der en termokande og en metalspand. 

'Jeg har en ven, der også lige vil sige hej'. Noget i den retning er det første, som Peter Holst, der hele vejen igennem er alene på scenen, siger som manden i kitlen, mens han via sin iPhone (eller som teatret udtrykket det 'et digitalt device') swiper en smuk trækrone op på skærmen. 

Trækronen breder sine grene og kviste ud, og et sted på en kvist kommer en undseelig lille nattergal til syne. Fuglen synger sine smukke triller og vipper samtidigt fornøjet med halen. 

Så tager manden en fiskestang frem og fisker et par solbriller op af spanden med kommentaren: 'De her solbriller har engang betydet rigtigt meget for mig'. Med et 'dengang så jeg sådan ud' tager han brillerne på og 'smækker' igen via det 'digitale device' tre spande op på skærmen. 

Roulettespil

Stablet oveni hinanden og med tilføjelser forvandler spandene sig til et slot. Det slot, hvor vi efterfølgende følger hvordan solbrillemanden først keder sig med at spille kryds og bolle, og derpå via en slags roulettespil, hele tiden får mulighed for at vælge nye ting. Lige den bil, han ønsker. Lige det fly, han vil. En lille gul mønt angiver – med et klirrende rul, hvilken ting, han vælger i roulettespillet. 

Han underskriver dokumenter og fører globalt 'vigtige samtaler' med høje herrer i både USA og Sovjet. Alt sammen vises ved, at han swiper billeder fra sin iPhone over på skærmen. 

Fra H.C. til fiskestang 

I rækken af ting dukker nattergalen så op. Den kan han 'blot' ikke sådan bare indkassere. Han skal ud og finde den selv. På en videoanimationstegning følger vi hans gang – over muh-ende køer og kvækkende frøer til træet, hvor nattergalen sidder og synger. 

Herfra vises i billeder det oprindelige eventyrs forløb. Over nattergalens placering på en guldpind og ankomsten af en kunstig nattergal, der synger monotomt og taktfast til psykedeliske lys-farve-cirkler, for derpå at knække i adskillige stykker. Til mandens hjerteproblemer, som tilsættes billeder af hans erindringer samt et billede af døden i form af manden med leen. Og derfra til nattergalens helbredende effekt på ham. 

Med et 'tak min ven, tusind tak' vender vi tilbage til forestillingen start. Solbrillerne sætters på krogen og føres tilbage i spanden. Nattergalen dukker frem på kvisten igen – og letter. 

Videoanimationer og træthed 

Og hvad får vi så med os? En række videoanimationer, som rummer en stor grad af forudsigelighed. Det begynder ret hurtigt at sige sig selv, at det, der toner frem som videoprojektionsobjekt, er det ene statussymbol eller den ene motordrevne maskine efter den anden, og at kejseren på slottet er 'tæt på det hotte – men fjernt fra det essentielle' i hans spil og hans kontakt med de førende statsoverhoveder verden over. 

Herudover bliver man hurtigt træt af at lytte til og se på den lille guldmønt, som klirrende triller hen til det objekt, kejseren vælger. Kernen eller hjertet i H.C. Andersens eventyr fortoner sig i al det teknologisk visuelle; i en iscenesættelse, som savner dynamik; og i et skuespil, som virker noget træt. 

At læse original-eventyr åbner desværre flere interessante rum op end denne modernisering, som med en noget søvndyssende træthedsladet og neddroslet energi fokuserer for snævert på digital billedteknologi og nutid. 

Af: Kirsten Dahl
Emne:
Luk
Kommentar til anmeldelse - Nattergalen
Din e-mail:
Dit navn:
Din kommentar:
FLERE ANMELDELSER
345678910111213141516171819202122

22-04-2016

20-04-2016

18-04-2016

15-04-2016

13-04-2016

11-04-2016

07-04-2016

22-03-2016

19-03-2016

17-03-2016

11-03-2016

09-03-2016

07-03-2016

05-03-2016

29-02-2016

26-02-2016

24-02-2016

20-02-2016

18-02-2016

15-02-2016

09-02-2016

06-02-2016

02-02-2016

18-01-2016

15-01-2016

12-01-2016

10-01-2016

08-12-2015

04-12-2015

02-12-2015

30-11-2015

25-11-2015

22-11-2015

19-11-2015

17-11-2015

13-11-2015

09-11-2015

05-11-2015

01-11-2015

29-10-2015

Flere anmeldelser