DEBAT
11-01-2018
17-11-2017
29-10-2017
19-10-2017
14-10-2017

Ramaskrig: Medfødt - hvem fanden gider være svensk

Hanna Jansson og Karin Almer Nielsen i deres speedsnakkende svensker-satire. Foto: Daniel Navarro

Nationalitetsforskudt

04-09-2008
Det er ikke rart at blive mobbet for at være svensker. Ramaskrig er til slapstick med sproget uden at fortabe sig i de dramatiske dybder
FAKTA
Ramaskrig: Medfødt - hvem fanden gider være svensk - Idé, skuespil og produktion: Hanna Jansson og Karin Almer Nielsen. Aldersgruppe: Fra 12 år og op. Set april 2008. teaterramaskrig@hotmail.com

'Hvem fanden gider være svensk?' Ja, hvem – Hanna gør i hvert fald ikke. Hun har bare ikke noget valg. Den medgørlige flinkepige og oplagte mobbeoffer er blevet nationalitetsforskudt og taler svensk.De andre forstår pludselig ikke, hvad hun siger, og så er fanden – både den svenske og den danske – i den grad løs.

Danskere skifter nødigt mening – hverken om hinanden, svenskere eller andre fremmede. Så panikken må självklart brede sig i familien, når Hanna og hendes tvillingesøster, Karin, i ti-års alderen opdager, at de bliver mere og mere forskellige. Eller rettere at Hanna bliver svensk og ligesom de overvægtige eller på anden måde 'forkerte' teenagepiger må finde sig i at blive kanøflet.

Dybsindig kan man ikke kalde Ramaskrigs speedsnakkende satire, der lever højt på de medvirkendes helt skønne og flot timede, personlige sprogforbistring. Men Ramaskrig kan noget med ord . De kan opfinde dem og bruge dem til at ommøblere almindelige formuleringer til rablende, sproglig slapstick. En skæg pendant til de to sofistikeret sortklædte kvinders hyperenergiske, kropslige crazy-komik.

Skrig, skrål og slåskamp

I den ene, håbløst fordomsfulde situation efter den anden får publikum hårdtslående og håndfast anskuelsesundervisning i, hvor godt snæversynet lever og rådyrkes. Trods al snak om globalisering er der ikke meget albuerum til individuelle, nationale og kulturelle forskelligheder. Når fordommene springer op som trold af en æske blot ved tanken om noget svensk, hvor slemt står det så ikke til i forhold til dem, der kommer fra mere fjerne lande. En tanke, som forestillingen – fornuftigt nok – overlader til os selv at tænke.

Hannas svenske tilbøjeligheder er ikke populære hos pigernes karikatur af en hash-rygende mor. Der fremstilles, så hun ligner en utålig, mislykket parodi på en 68'er. Gennem røgtågerne er hun vaks nok til at booke plads til Hanna på et tilpasningskursus, hun har set i tv-shoppen. Men pigerne snyder i stedet den mere udfarende søster Karin ind på kurset, så Karin snart heller ikke ved, om hun skal være svensk eller dansk.

Et dilemma, der lynhurtigt lægger op til endnu en omgang skæg og ballade, der udvides med skrig og skrål og slåskamp. Indtil pigerne bliver enige om at springe ud som sig selv og det, de er, en dansker og en svensker. Pointen er sympatisk, men udstiller også forestillingens store svaghed. At det dramatisk bliver alt for overfladisk og forudsigeligt at se skuespillerne spille sig selv i stedet for at spille roller.

Anmeldelse fra BTA 145

Af: Randi K.Pedersen
Emne:
Luk
Kommentar til anmeldelse - Medfødt - hvem fanden gider være svensk
Din e-mail:
Dit navn:
Din kommentar:
FLERE ANMELDELSER
123456789101112131415161718192021

20-02-2018

15-02-2018

12-02-2018

09-02-2018

07-02-2018

05-02-2018

03-02-2018

29-01-2018

26-01-2018

05-01-2018

11-12-2017

05-12-2017

01-12-2017

28-11-2017

27-11-2017

21-11-2017

18-11-2017

13-11-2017

08-11-2017

06-11-2017

03-11-2017

30-10-2017

25-10-2017

22-10-2017

18-10-2017

17-10-2017

16-10-2017

05-10-2017

03-10-2017

28-09-2017

26-09-2017

24-09-2017

22-09-2017

21-09-2017

19-09-2017

17-09-2017

14-09-2017

12-09-2017

10-09-2017

06-09-2017

Flere anmeldelser