Af: Lone Sørensen

6. august 2010

Nationalistisk og feminin trio

På en skala fra 1-10 hvor dansk kan man være? Hvor dansk er de sange vi synger og hvordan har man leget dem ind i de meget populære begreber diversitet og mangfoldighed? Det nye ensemble Quasi Teater har sat sig for at undersøge den nationale identitet ved hjælp af sang og musik i det, de betegner som en teaterkoncert.

Hvad er danskheden egentlig for en fisk? Er f.eks. den danske sang virkelig en ung blond pige eller har både hendes ydre og de melodiske toner en helt anden klang og dækker de over en hel anden mangfoldighed end det stereotype dansker billede?

Tre musikalske kvinder fyrer den af på hver deres mængde af instrumenter. Deres heftige ydre i både mimik og komiske kostumer er statisk placeret i en ret så forstyrrende scenografi, hvor mikrofonstativer, ledninger og andet teknisk udstyr tilsammen med de mange instrumenter gør det rodede set-up.

Med få undtagelser foregår alt så at sige bag mikrofonen i et koncept, der sender reminiscenser til det forgangne og i mange år så landspopulære Linje 3.

Enkeltstående sange præsenteres i vekselvirkning med lange medley og alle med tekster hentet fra den danske sangskat. Tekster, der spænder fra den nationalromantiske periode i 1800 tallet med bl.a. H.C.Andersens ’Hist hvor vejen’ over mere slagfærdige baggårds lirekasse-sange som ’Katinka, Katinka’ til samtidsskjalden Kim Larsen og hans ’Susan Himmelblå’. Det er i den grad mangfoldigt.

Quasi vælger at bygge forestillingen op i moduler, der hver kan beskrives med en overskrift, der igen kan betragtes som et perspektiv på danskheden. Eksempelvis det yderst danske begreb; lejlighedssange og herunder hører bl.a. ’Og hun er så ung og så yndig ser hun ud’ og dertilhørende svingende bajere.

Teksten er grundlaget

Det unge ensemble har ikke altid fundet det melodiøse fundament særlig inspirerende eller interessant. I hvert fald har de i mange tilfælde valgt at omskrive/omarrangere de mange skønne og meget danske forlæg. Formodentlig for at implementere et diversitets moment?

Det skaber desværre et noget monotont udtryk, at eksempelvis ’Vi er røde, vi er hvide’ er kørt ned i tempo og gjort energifattig. De nye arrangementer skal imidlertid have den medfart, at instrument konstellationer skaber klange langt fra det ’danske’, der ellers ikke ville være hørt. Dog er det af stor vigtighed, at de ikke stemmer falsk!!

Kostumerne er alle rød/hvide og stærkt inspireret af klovneuniverset. De er tilmed foranderlige og gennem forestillingen afskraldes de langsomt lag for lag, så de inderst inde afslører, at en letpåklædt dansker ikke er meget anderledes fra andre nationer.

Der hvor de unge kvinder fungerer bedst er i den stærk sensualiserede ’Jeg er havren’ eller når den ironiske distance for alvor sætter ind i sangen om den tapre landsoldat. Og ikke mindst er finalen skøn, hvor først ’I Danmark er jeg født’ synges i megafon, samtidig med at tørklædet påsættes med klare henvisninger til nydanskere. Som så går direkte over i den danske sang og den unge blonde pige udsat for voldsom el-guitar og ’jeg-smadrer-alt’-tilstand.

Generelt er Quasi ude i en opdragende og oplysende mission. Det kan ikke skade. Dog trænger forestillingen til en opstrammer og et blik udefra for at gøre den visuel indbydende.

Seneste anmeldelser

Seneste anmeldelser

Ækvilibristisk linedans og atypisk lagenleg
GLiMT Amager & DYNAMO Workspace :
'Det sidste måltid'
Med akrobatik, dans, musik, humor og gastronomiske godter går ’Det sidste måltid’ direkte i kroppen på publikum, som en skøn påmindelse om livets svære strabadser og mange muligheder.
For meget Odysseus og for lidt demens
Teater Fluks:
'Når sirenerne kalder'
Teater Fluks sigter højt med ’Når sirenerne kalder', men blander for mange ingredienser sammen i deres publikums-inddragende sensoriske teaterinstallation.
Vellykket ungdomsforestilling om at dele sine hemmeligheder
Teatret Masken:
'Kan du holde på en hemmelighed?'
Teatret Maskens ’Kan du holde på en hemmelighed?’ lugter svært af kampagne og folkeoplysning, men intentionerne er gode, og forestillingen som helhed er moderne, mytisk og meningsfuld.
Dansen svier i sjælen som sand i øjnene
Uppercut Danseteater:
'Child'
’Child’ er en original og bevægende danseforestilling af og med den frygtløse danser Mark Philip fra Uppercut Danseteater.
Nuttet dansesatire der svier
Gunilla Lind Danseteater og Blaagaard Teater:
'It’s so cute I’m gonna die'
Gunilla Lind udsætter teenagetilskuerne for et sansebombardement af kunstige batteribevægelser og brutal vold. I nuttethedens tilsyneladende ufarlige univers af lyserød hundehvalpeidyl og dansende catwalk.
Men lyset vender tilbage…
Hvid Støj Sceneproduktion:
'Usynlig'
Med ’Usynlig’ skaber Hvid Støj Sceneproduktion med både alvor og sjov et vigtigt og sårbarhedsfyldt fokus på det at være barn af en psykisk syg mor eller far.
Ækvilibristisk linedans og atypisk lagenleg
GLiMT Amager & DYNAMO Workspace :
'Det sidste måltid'
Med akrobatik, dans, musik, humor og gastronomiske godter går ’Det sidste måltid’ direkte i kroppen på publikum, som en skøn påmindelse om livets svære strabadser og mange muligheder.
For meget Odysseus og for lidt demens
Teater Fluks:
'Når sirenerne kalder'
Teater Fluks sigter højt med ’Når sirenerne kalder', men blander for mange ingredienser sammen i deres publikums-inddragende sensoriske teaterinstallation.
Vellykket ungdomsforestilling om at dele sine hemmeligheder
Teatret Masken:
'Kan du holde på en hemmelighed?'
Teatret Maskens ’Kan du holde på en hemmelighed?’ lugter svært af kampagne og folkeoplysning, men intentionerne er gode, og forestillingen som helhed er moderne, mytisk og meningsfuld.
Dansen svier i sjælen som sand i øjnene
Uppercut Danseteater:
'Child'
’Child’ er en original og bevægende danseforestilling af og med den frygtløse danser Mark Philip fra Uppercut Danseteater.
Nuttet dansesatire der svier
Gunilla Lind Danseteater og Blaagaard Teater:
'It’s so cute I’m gonna die'
Gunilla Lind udsætter teenagetilskuerne for et sansebombardement af kunstige batteribevægelser og brutal vold. I nuttethedens tilsyneladende ufarlige univers af lyserød hundehvalpeidyl og dansende catwalk.
Men lyset vender tilbage…
Hvid Støj Sceneproduktion:
'Usynlig'
Med ’Usynlig’ skaber Hvid Støj Sceneproduktion med både alvor og sjov et vigtigt og sårbarhedsfyldt fokus på det at være barn af en psykisk syg mor eller far.