Af: Carsten Jensen

4. februar 2009

Næste stop: Ballerup

Teatercentrum og Ballerup Kommune er i fuld gang med arbejdet forud for Festival 2009, der finder sted fra 19.-26. april. Blandt nyskabelserne er en international teaterdag og virksomhedsteater.

Danmark og verdens største teaterfestival med scenekunst for børn og unge finder i år sted fra 19.-26. april med Ballerup som værtskommune.

Selvom det endelige program langt fra er på plads, forventes ca. 100 professionelle børne- og ungdomsteatre at møde op med omkring 150 forskellige forestillinger, som opføres omkring 500 gange i alt.

Det sker efter det ‘sædvanlige’ mønster:

– Teater hos børnene: Fra mandag til torsdag i dagtimerne spilles lukkede forestillinger for alle skole- og dagsinstitutionsbørn i Ballerup Kommune. Om eftermiddagen spiller teatrene desuden på Ballerup Kommunes SFO’er.

– Teater i hverdagene: Der spilles offentlige forestillinger på udvalgte spillesteder i kommunen mandag til torsdag kl. 17 og 19.

– Teater i weekenden: Over 250 forestillinger spilles fra fredag den 24. april kl. 17 til søndag den 26. april sidst på eftermiddagen. De afvikles alle i spillelokaler centralt i Ballerup.

Med i dette overvældende program – hvortil der som vanligt er gratis adgang til alle forestillinger – vil også være to-tre udenlandske gæstespil.

Men som noget nyt byder årets festival desuden på:

– Virksomhedsforestillinger: Teatrene tilbyder at spille på Ballerups virksomheder i tidsrummet fra kl. 15 til kl. 19.

– International teaterdag: Torsdag den 23. april afvikles en festival i festivalen – specielt rettet mod udenlandske gæster og med henblik på salg til udlandet. Her vil de danske børne- og ungdomsteatre præsentere deres forestillinger på et eller flere fremmedsprog. Omfanget af denne internationale teaterdag kendes endnu ikke.

Klare tendenser

Om disse to ny tiltag siger sekretariatsleder på Teatercentrum, Henrik Køhler:

»I de senere år har der, i de politiske udmeldinger om prioriteringer i det kunstneriske liv, været to klare tendenser: Opprioriter samarbejdet med erhvervslivet og sats på det internationale marked!

Det kan man mene om, hvad man vil, men Teatercentrum har taget konsekvensen og har udvidet aktiviteterne på netop disse områder. Når vi prøver at sparke døren ind til virksomhederne er det både for at give dem og deres ansatte gode oplevelser, men i lige så høj grad for at skabe varige kontakter mellem kunst- og erhvervsliv. Vi håber da, at de virksomheder, vi besøger, vil kunne se det store potentiale i at samarbejde med et område, som har stor politisk goodwill.

På samme måde ved vi, at mange af de danske børneteatre har brug for platforme til at præsentere deres forestillinger for et udenlandsk marked. Da vi har et stort netværk af opkøbere fra hele verden, der er interesserede i vores festival, er det kun naturligt, at vi skaber muligheder for at fremme mødet mellem teatrene og de udenlandske gæster.«

Et broget festivallandskab

Netop fordi dansk scenekunst for børn og unge er kendetegnet af mange turnerende teatre og relativt få stationære scener, er teaterfestivaler vigtige kollegiale og faglige mødesteder for både teatrene selv og de formidlere (lærere, bibliotekarer, teaterforeningsfolk m.fl., der køber og arrangerer børneteater), der skal orientere sig om teatrenes repertoire.

De danske festivaler har naturligvis forskellige formål, profiler og interesser. Nogle festivaler arrangeres alene, fordi børn og unge i et lokalområde skal præsenteres for professionel scenekunst til glæde og inspiration, andre kan være led i et kulturpolitisk fremstød eller for at fremme interessen for specifikke scenekunstneriske udtryk, f.eks. dans, figurteater, gadeteater m.v. Enkelte børneteatre afholder sågar deres helt egen festival, hvor de udelukkende spiller egne forestillinger.

Dertil kommer nyere festivaler, der specifikt går efter at introducere internationalt børneteater i Danmark. Det gælder de biennale festivaler Caravanen (med start i 2003) og Springfestival (med start i 2007) samt Møllens tysk-danske grænselandsfestival – og i en vis udstrækning Festival of Wonder i Silkeborg, der dog præsenterer animationsteater for såvel børn og voksne.

Kulturfremstød og salgsmesse

De to største danske festivaler er led i en større cyklus, der handler om udbredelsen af scenekunst for børn og unge, dvs. teatrenes vindue til at sælge forestillinger på turné. Og de har begge som noget unikt gratis adgang til alle forestillinger.

April-festivalen, der har fundet sted siden 1971 og arrangeres af Teatercentrum, er så langt den største og har potentiel deltagelse af alle refusionsgodkendte børne- og ungdomsteatre. Horsens Børneteaterfestival daterer sig fra 1985 og var oprindeligt en regional festival, arrangeret af det nu hedengangne Kaskadeteatret. Siden overtog Horsens Kommune og indbød samtlige medlemmer af BørneTeaterSammenslutningen (BTS) – mens den kommende version er blevet til en decideret invitationsfestival for ca. 30 udvalgte teatre.

Ikke mindst den store april-festival, der arrangeres i et tæt samarbejde med BørneTeaterSammenslutningen (BTS) – som organiserer hovedparten af landets fuldtidsprofessionelle børneteatre – skal opfylde mange formål: Det er et kulturpolitisk fremstød i et lokalområde, som giver områdets børn og unge – og deres forældre – lejlighed til at opleve et overflødighedshorn af professionel kunst. Det er en national og international begivenhed, som skal skabe opmærksomhed og synlighed omkring en enestående kunstart og en kulturpolitisk succes. Det er et mødested for professionelle scenekunstnere, hvor de kan udveksle ideer, hente inspiration og diskutere fag.

Og det er altså teatrenes suverænt største salgsmesse, hvor de har mulighed for at vise deres produktioner og sætte forestillinger til salg til næste sæson.

Børneteateravisen.dk vil løbende bringe artikler og information om Festival 2009 i Ballerup – men man kan også følge med i den løbende opdatering af information om festivalen, program m.v. på www.teatercentrum.dk/festival

Seneste artikler

Seneste artikler

Et bladrevenligt overblik

Et bladrevenligt overblik

Så er papirudgaven af ’Den Røde Brochure’ for sæson 2024-25 – hvis mere officielle navn er ’Teater for børn og unge’ og som indeholder 296 forestillinger fra 103 teatre - klar til at blive udsendt gratis til skoler, institutioner, biblioteker, teatre og teaterfaglige organisationer m.fl. Kataloget ligger allerede på nettet som bladremodul og i en brugervenlig online-søgeversion.
Læs mere
Færre teatre i Københavns lille storbyteaterordning

Færre teatre i Københavns lille storbyteaterordning

11 teatre får i alt støtte for 45 mio. kr. årligt og status som et af Københavns Kommunes små storbyteatre i en ny aftale, der gælder for perioden 2025-2028. Teatret Zeppelin og Grønnegårds Teatret mister status, men bevarer støtte via en særordning, mens Teatergrad er røget helt ud.
Læs mere
Teatermørke og paraplyvejr i Nürnberg

Teatermørke og paraplyvejr i Nürnberg

Fra 6.-11. februar blev 13. udgave af den tyske Festival Panoptikum afviklet i Nürnberg. En dansk delegation med dybe rødder i teater for børn og unge besøgte festivalen, der har ry for at være toneangivende på sit felt i Tyskland. Teatercentrums kommunikationsmedarbejder var med på turen og deler her nogle indtryk fra et festivalbesøg, der bød på teater, installationskunst, netværksaktiviteter, døvetolkning - og regnvejr.
Læs mere
Drevet af lyst og vilje

Drevet af lyst og vilje

Louise Schouw Teater har indledt et landsdækkende erobringstogt med ’Sallys far’. Teatret er i forvejen et af landets store turnerende teatre med over 250 opførelser årligt. Til voksne og børn og familier – og er angiveligt en af de største billetsælgere til børneteater. Efter næsten 25 år som teater uden statsstøtte er det en bedrift i sig selv.
Læs mere
Teaterkritik til debat

Teaterkritik til debat

Kritikerne behøver kunsten for at udøve deres metier, men teatrene har også brug for en kompetent faglig kritik af deres forestillinger. Lidt fra en debat på Aveny-T om anmelderi og formidling - og noget om en instruktørs håndplukning af anmeldere til sin nyeste forestilling.