DEBAT
14-11-2018
08-11-2018
28-10-2018
25-09-2018
18-09-2018

Det Lille Teater: Okker Gokker

Humoren og rytmerne klinger og dinger i Det Lille Teaters morsomme teatralisering Okker Gokker. Her Karin Bang Heinemeier, Jens Gothelff og Rikke Bilde i en nødvendig hoppekonkurrence i Louise Becks skønne, lyseblå børneværelsesverden. Foto: Thomas Petri

Når man køber æg, må man gerne lave skæg

25-02-2013
- i hvert fald på Det Lille Teater, hvor 'Okker Gokker' bliver en raffineret og abstrakt collage fra børneværelsets verden
FAKTA
Det Lille Teater: Okker Gokker -

Tekster: Baseret på Jens Sigsgaards bøger. Instruktion: Charlotte Munksø. Scenografi: Louise Beck. Musik: Klaus Risager. Lys: Egil Barclay Høgenni Hansen. Dramaturgi: Trine Wisbech. Medvirkende: Rikke Bilde, Karin Bang Heinemeier, Lærke Schærff Engelbrecht og Jens Gotthelf. Aldersgruppe: 2-4 år. Varighed: 35 minutter. Set i februar 2013 på Det Lille Teater, hvor forestillingen spiller  5. maj 2013. www.det lilleteater.dk

Åh, hvilken lyseblå farve, der er i børneværelset på Det Lille Teater! Den helt rigtige lyseblå nuancer med de helt rigtige hylder og et herligt skrummel af et varmeapparat til akrobatdrenge og et drømmespejl for prinsesser.

Forestillingen 'Okker Gokker' stortrives i Louise Becks nysgerrige scenografi., altså det mylder af børnesange og remser, som i Charlotte Munksøs teateriscenesættelse bliver til en avanceret teatercollage for de store vuggestuebørn og de små børnehavebørn.

Som de gennemgående figurer spiller de fire skuespillere nogle ’børn’, som hele tiden leger med remserne i måden, de siger dem på. ’Dig og mig – og vi to?’ spørger de hinanden to og to, og så er legen allerede i gang. En dybt musikalsk leg, hvor stemmer flettes, og rytmer opstår af det rene ingenting og klasken på lårene.

Ondt i sit ene øje

Det er Klaus Risager, der har peppet rimene op med skægge toner, så de bliver til mere jam end jazz. Han har vellykket leget med de vante betoninger, så ’Der var engang en mand / Han boede i en spand’ pludselig lyder anderledes og overraskende frisk. For slet ikke at tale om de anarkistiske rytmeforskygninger i ’Birgitte, Birgitte Birgøje’, der fik ondt i sit ene øje, men som her i forestillingen ser noget så veltilfreds ud.

Det lykkes nemlig forestillingen at gøre Jens Sigsgaards gamle remser overraskende nutidige og sprælske. Skuespilleren Rikke Bilde viser endnu en gang sin evne til at leve sig ind i barnets spænding. Da de leger gemmeleg på scenen, står hun helt dirrende af forventning og lukker øjnene, mens hun selv tror, at hun er usynlig, bare fordi hun har stillet sig i et hjørne. Hun er aldeles uimodståelig. For sådan er det også at være barn.

Sløjfe på kjolen

Jens Gothelff spiller sjovt filuren med drengestregerne, der helst vil vise alt det, han tør. Så han klatrer da bare lige op på hylden over døren for at imponere pigerne. Karin Bang Heinemeier udlever til gengæld drømmen om at være en rigtig pige i gamle dage med kjole og stor sløjfe og flæsekrave over snørrestøvlerne. Heinemeier har en umiddelbarhed, som er en gave forestillingen. Hun tænder simpelthen i øjnene, så ungerne bliver helt suget ind i hendes overrumplende smil – og så de spejler sig hendes figur med største fornøjelse. Og i børneværelsets spejl dukker den mere tøvende Lærke Schjærff Engelbrecht endda op som hendes dobbeltgænger.

Vand i skoene

Og så bliver der ellers ’sejlet i en træsko’, så Rikke Bildes imaginært våde tæer  krummer sig, så man som tilskuer selv kan mærke vandet pible ind i skoene. Og først ryger grisen, og så ryger isen, så der pludselig dukker svømmende fisk op under dørkarmen. For selvfølgelig forvandles døråbningen til et akvarium med Det Lille Teaters sædvanlige forkærlighed for miniatureverdener. Det er eventyrligt.

Børneteaterkunstnere eksperimenterer mere og mere med det abstrakte; for eksempel som i Teatret Kriskats 'Jeg skal nok finde den', Åben Dans’ 'Mig Dig Os', Tali Razgas 'Spejl' og Cantabile 2 & Carte Blanches 'Life Live'.

Denne 'Okker Gokker' har ingen historie, men i stedet en række scener i samme ramme. Men forestillingen formår at få børnene til at leve sig ind i de rim, de kender i forvejen – uden at børnene påduttes en historie, der ikke er der. Det er fair, og det er frækt. Desuden passer de mange forskellige scener fint til vuggestuebørnenes koncentrationsevne: Fem minutter pr. guldæg er ganske passende.

For som de siger i 'Okker Gokker': 'Nixen-Bixen, så lukker biksen'.

Af: Anne Middelboe Christensen
Emne:
Luk
Kommentar til anmeldelse - Okker Gokker
Din e-mail:
Dit navn:
Din kommentar:
FLERE ANMELDELSER
1112131415161718192021222324252627282930

12-03-2012

09-03-2012

06-03-2012

03-03-2012

29-02-2012

26-02-2012

23-02-2012

20-02-2012

17-02-2012

14-02-2012

11-02-2012

08-02-2012

05-02-2012

03-02-2012

31-01-2012

29-01-2012

26-01-2012

23-01-2012

20-01-2012

17-01-2012

14-01-2012

11-01-2012

07-01-2012

04-01-2012

01-01-2012

18-12-2011

15-12-2011

12-12-2011

09-12-2011

07-12-2011

05-12-2011

03-12-2011

01-12-2011

29-11-2011

27-11-2011

25-11-2011

22-11-2011

19-11-2011

16-11-2011

13-11-2011

Flere anmeldelser