DEBAT
11-08-2022
07-06-2022
24-05-2022
21-03-2022
17-03-2022

Teateriet Apropos: Borgen A-Ø

Nikolaj Mineka og Kenneth Andersson i 'Borgen A-Ø'. Foto: Teateriet Apropos

Når man kan komme i fængsel, burde man også kunne stemme

16-10-2013
'Borgen A-Ø' med Teateriet Apropos er en glimrende introduktion til demokratiet. Forestillingens skuespillere er bare bedre end teksten.
FAKTA
Teateriet Apropos: Borgen A-Ø -

Tekst og manuskript: Nikolaj Mineka. Scenografi og lys: David Bevensee. Medvirkende: Nikolaj Mineka og Kenneth Andersson. Aldersgruppe: Fra 13 år. Varighed: 45 minutter. Set på Zeppelin, april 2013. Turneforestilling. www.teaterietapropos.dk

To talerstole med en videoskærm imellem – det er alt, hvad Teateriet Apropos behøver for at spille en munter og debatglad forestilling om livet på Christiansborg.

'Borgen A-Ø' hedder forestillingen, og det er da også en herligt manualagtig tekst, som dramatikeren og instruktøren Nikolaj Mineka har gjort til udgangspunkt for forestillingen. Her er både enetaler og debatter og sågar en ægte quiz sammen med kække videoindslag, præcist rettet mod teenagernes flermediale nysgerrighed.

Teenagerne griner i hvert fald, og de rækker gladeligt stemmekort i vejret – og nyder tydeligvis at diskutere ’politik’ med voksne, der hverken er deres lærere eller deres forældre.

Så langt, så godt.

De gamle grækere

»Jeg er glad for, du spørger, Andersen,« siger Nikolaj Mineka uafladeligt til sin kollega Kenneth Andersson. For så har han en anledning til at komme med et svar, der kan folde det politiske parnas ud – helt tilbage til de gamle grækere med deres ’demos kratos’, og jeg skal give dig.

Ofte kaster svarene også skægge brikker ind i det danske spil mellem de røde og de blå. Og titlens løfte om A-Ø bliver taget alvorligt: Samtlige partier bliver præsenteret på video af tvivlsomme ordførere i skæv parodier på både tvivlere og magtsyge.

Teksten bliver dog noget træg. Også selv om både Nikolaj Mineka og Kenneth Andersson har en skøn politikerdynamik i måden, de trækker sig selv op til  næste orddyst hver eneste gang. Desuden har de nogle sjove påhit – f.eks. da de liiiiige har ’lånt’ den originale udgave af Grundloven fra 1849, så de kan vise den til publikum. Eller i hvert fald en, der ligner.

Men jo tyndere teksten bliver, desto mere gearer skuespillerne op, så forestillingen kommer i turbo. Og så er den altså i overhængende fare for at prelle af på tilskuerne.

18 år er for sent

Bedst lykkes egentlig deres indlagte debat om valgretsalderen. »Når unge er 15 år, så kan de både have et arbejde og betale skat. De kan knalde, og de kan også komme i fængsel,« lyder ordene som begrundelse for, at valgretsalderen skulle sættes ned til 15 år.

’Det lyder rigtigt,’ siger en fyr blandt tilskuerne. Sådan cirka 15 år gammel. Og han er ikke den eneste, der nikker.

For teenagerne er forestillingen givetvis et fint afsæt til en debat om det danske demokrati. Dramatisk holder teksten dog ikke niveau hele vejen igennem. Heller ikke i quiz’ens spørgsmål-svar-scener mellem de to duellanter Mineka & Andersson.

Svarene hænger ofte slet ikke sammen med spørgsmålene. Men som det lyder undervejs:

»Kender du andre politikere, der svarer på det, de bliver spurgt om?«

Af: Anne Middelboe Christensen
Emne:
Luk
Kommentar til anmeldelse - Borgen A-Ø
Din e-mail:
Dit navn:
Din kommentar:
FLERE ANMELDELSER
678910111213141516171819202122232425

13-09-2016

11-09-2016

06-09-2016

05-09-2016

02-09-2016

31-08-2016

29-08-2016

24-08-2016

22-08-2016

18-08-2016

16-08-2016

15-08-2016

11-08-2016

08-08-2016

05-08-2016

02-08-2016

16-07-2016

12-07-2016

04-07-2016

30-06-2016

27-06-2016

23-06-2016

21-06-2016

18-06-2016

16-06-2016

14-06-2016

12-06-2016

10-06-2016

08-06-2016

04-06-2016

03-06-2016

01-06-2016

30-05-2016

27-05-2016

25-05-2016

23-05-2016

19-05-2016

17-05-2016

15-05-2016

13-05-2016

Flere anmeldelser