Af: Anne Middelboe Christensen

16. oktober 2013

Når man kan komme i fængsel, burde man også kunne stemme

'Borgen A-Ø' med Teateriet Apropos er en glimrende introduktion til demokratiet. Forestillingens skuespillere er bare bedre end teksten.

To talerstole med en videoskærm imellem – det er alt, hvad Teateriet Apropos behøver for at spille en munter og debatglad forestilling om livet på Christiansborg.

'Borgen A-Ø' hedder forestillingen, og det er da også en herligt manualagtig tekst, som dramatikeren og instruktøren Nikolaj Mineka har gjort til udgangspunkt for forestillingen. Her er både enetaler og debatter og sågar en ægte quiz sammen med kække videoindslag, præcist rettet mod teenagernes flermediale nysgerrighed.

Teenagerne griner i hvert fald, og de rækker gladeligt stemmekort i vejret – og nyder tydeligvis at diskutere ’politik’ med voksne, der hverken er deres lærere eller deres forældre.

Så langt, så godt.

De gamle grækere

»Jeg er glad for, du spørger, Andersen,« siger Nikolaj Mineka uafladeligt til sin kollega Kenneth Andersson. For så har han en anledning til at komme med et svar, der kan folde det politiske parnas ud – helt tilbage til de gamle grækere med deres ’demos kratos’, og jeg skal give dig.

Ofte kaster svarene også skægge brikker ind i det danske spil mellem de røde og de blå. Og titlens løfte om A-Ø bliver taget alvorligt: Samtlige partier bliver præsenteret på video af tvivlsomme ordførere i skæv parodier på både tvivlere og magtsyge.

Teksten bliver dog noget træg. Også selv om både Nikolaj Mineka og Kenneth Andersson har en skøn politikerdynamik i måden, de trækker sig selv op til  næste orddyst hver eneste gang. Desuden har de nogle sjove påhit – f.eks. da de liiiiige har ’lånt’ den originale udgave af Grundloven fra 1849, så de kan vise den til publikum. Eller i hvert fald en, der ligner.

Men jo tyndere teksten bliver, desto mere gearer skuespillerne op, så forestillingen kommer i turbo. Og så er den altså i overhængende fare for at prelle af på tilskuerne.

18 år er for sent

Bedst lykkes egentlig deres indlagte debat om valgretsalderen. »Når unge er 15 år, så kan de både have et arbejde og betale skat. De kan knalde, og de kan også komme i fængsel,« lyder ordene som begrundelse for, at valgretsalderen skulle sættes ned til 15 år.

’Det lyder rigtigt,’ siger en fyr blandt tilskuerne. Sådan cirka 15 år gammel. Og han er ikke den eneste, der nikker.

For teenagerne er forestillingen givetvis et fint afsæt til en debat om det danske demokrati. Dramatisk holder teksten dog ikke niveau hele vejen igennem. Heller ikke i quiz’ens spørgsmål-svar-scener mellem de to duellanter Mineka & Andersson.

Svarene hænger ofte slet ikke sammen med spørgsmålene. Men som det lyder undervejs:

»Kender du andre politikere, der svarer på det, de bliver spurgt om?«

Seneste anmeldelser

Seneste anmeldelser

Ækvilibristisk linedans og atypisk lagenleg
GLiMT Amager & DYNAMO Workspace :
'Det sidste måltid'
Med akrobatik, dans, musik, humor og gastronomiske godter går ’Det sidste måltid’ direkte i kroppen på publikum, som en skøn påmindelse om livets svære strabadser og mange muligheder.
For meget Odysseus og for lidt demens
Teater Fluks:
'Når sirenerne kalder'
Teater Fluks sigter højt med ’Når sirenerne kalder', men blander for mange ingredienser sammen i deres publikums-inddragende sensoriske teaterinstallation.
Vellykket ungdomsforestilling om at dele sine hemmeligheder
Teatret Masken:
'Kan du holde på en hemmelighed?'
Teatret Maskens ’Kan du holde på en hemmelighed?’ lugter svært af kampagne og folkeoplysning, men intentionerne er gode, og forestillingen som helhed er moderne, mytisk og meningsfuld.
Dansen svier i sjælen som sand i øjnene
Uppercut Danseteater:
'Child'
’Child’ er en original og bevægende danseforestilling af og med den frygtløse danser Mark Philip fra Uppercut Danseteater.
Nuttet dansesatire der svier
Gunilla Lind Danseteater og Blaagaard Teater:
'It’s so cute I’m gonna die'
Gunilla Lind udsætter teenagetilskuerne for et sansebombardement af kunstige batteribevægelser og brutal vold. I nuttethedens tilsyneladende ufarlige univers af lyserød hundehvalpeidyl og dansende catwalk.
Men lyset vender tilbage…
Hvid Støj Sceneproduktion:
'Usynlig'
Med ’Usynlig’ skaber Hvid Støj Sceneproduktion med både alvor og sjov et vigtigt og sårbarhedsfyldt fokus på det at være barn af en psykisk syg mor eller far.
Ækvilibristisk linedans og atypisk lagenleg
GLiMT Amager & DYNAMO Workspace :
'Det sidste måltid'
Med akrobatik, dans, musik, humor og gastronomiske godter går ’Det sidste måltid’ direkte i kroppen på publikum, som en skøn påmindelse om livets svære strabadser og mange muligheder.
For meget Odysseus og for lidt demens
Teater Fluks:
'Når sirenerne kalder'
Teater Fluks sigter højt med ’Når sirenerne kalder', men blander for mange ingredienser sammen i deres publikums-inddragende sensoriske teaterinstallation.
Vellykket ungdomsforestilling om at dele sine hemmeligheder
Teatret Masken:
'Kan du holde på en hemmelighed?'
Teatret Maskens ’Kan du holde på en hemmelighed?’ lugter svært af kampagne og folkeoplysning, men intentionerne er gode, og forestillingen som helhed er moderne, mytisk og meningsfuld.
Dansen svier i sjælen som sand i øjnene
Uppercut Danseteater:
'Child'
’Child’ er en original og bevægende danseforestilling af og med den frygtløse danser Mark Philip fra Uppercut Danseteater.
Nuttet dansesatire der svier
Gunilla Lind Danseteater og Blaagaard Teater:
'It’s so cute I’m gonna die'
Gunilla Lind udsætter teenagetilskuerne for et sansebombardement af kunstige batteribevægelser og brutal vold. I nuttethedens tilsyneladende ufarlige univers af lyserød hundehvalpeidyl og dansende catwalk.
Men lyset vender tilbage…
Hvid Støj Sceneproduktion:
'Usynlig'
Med ’Usynlig’ skaber Hvid Støj Sceneproduktion med både alvor og sjov et vigtigt og sårbarhedsfyldt fokus på det at være barn af en psykisk syg mor eller far.