Af: Mathilde Laurent

28. november 2014

Når man bliver syg af at være sund

Sundhedsepidemien hærger Danmark, og det er selvfølgelig et oplagt emne for Teatret st. tv., der ynder ekstreme problemstillinger og derfor nu kan byde på forestillingen 'SygtSund'. Teateravisen.dk var med til prøveforestilling og fik en snak med de to medvirkende, Betina Grove og Marianne Søndergaard, en uges tid før premieren på Teater GROB 29. november.

Lysstofrørene fra oven kaster et koldt skær ned over scenen. Foruden den ensomme stumtjener, som står placeret midt på scenen, er der kun et par hvide kasser og en række klinisk-hvide stole stillet op langs de nøgne, lyse trævægge – og dertil en vandautomat ovre i hjørnet.  

Vi befinder os tydeligvis i et venteværelse og ser til, mens den meget formelle læge, Tom, er ved at fortælle Mor Anette, at hun er diagnosticeret med sklerose.

Lægen sørger for at udtale hendes navn, Anette, adskillige gange, mens han taler således, at han fremstår mere nærværende og medfølende overfor sin patient.

Men Mor Anette, som drikker rigeligt med vand, som dyrker daglig motion og som får sine faste otte timers søvn hver nat, forstår overhovedet ikke, hvordan det er gået til.

Ulykkeligt falder hun sammen på gulvet, mens hun kigger ud på os. Hun er jo slet ikke typen, der bliver syg! 

Løse ender før premieren

Med kun en uge til premieren har Teatret st. tv. besat øvelokalerne hos teaterkollegerne fra Asterions Hus helt ude på Refshaleøen, hvor de øver og forbereder deres nye ungdomsforestilling 'SygtSund' – en sundhedssatire om, hvordan sundhed har ramt danskerne som en folkesygdom.  

De to skuespillere, Marianne Søndergaard og Betina Grove, står foran dagens prøvepublikum, en lille håndfuld gymnasieelever. De to er iklædt blå heldragter og med håret opsat i hårnet – klar til at give en foreløbige prøvevisning.  

Der er dog stadig nogle løse ender; rekvisitter der mangler, og det lydtekniske skal helt på plads.

»Er det mig der skal der skal ’clicke’ nu?«

Betina Grove skæver spørgende til sin kollega, Marianne Søndergaard, med hånden om den omtalte clicker, som ligger dybt begravet i bukselommen.

Frem til premieren er de to assisteret af teknikeren Raphael, men når det først går løs, så står de alene med opgaven om at få alt det lydtekniske til at stemme.

Fra tid til anden hænder det da også, at replikkerne glipper, men det er ikke noget, man bider mærke i, da de to skuespillere forbliver troværdigt i deres roller, mens de går hen og tager et hurtigt kig i manusset.

Og selvom det driller lidt med de mange forskellige parykker, så leverer de to skuespillere hurtige, elegante rolleskift fra den ene karakter til den næste.  

Sammen udgør de familien Momsen: Marianne Søndergaard spiller rollen som Mor Anette,  'som altid har et menneske i øret' og er dikteret af sit Control Master 2020-armbånd, mens Betina Grove optræder i rollen som teenagedatteren Emilie, der har en spiseforstyrrelse.

På skift spiller de rollen som Far Jens, en stresset kommunefarvet bibliotekar, som søger tilflugt på den grønne gren i et birketræ, hvor han smugryger i ly for samfundets fordømmelse.  

Publikum: 'Jeg kender Emilie'

Forestillingen, der nok er lavet for de 14-årige og op, men henvender sig 'til alle med et helbred', viser netop, at sundhed ikke længere er noget niche-begreb, men en integreret del af samfundet.

Ifølge Marianne Søndergaard skal deres neutrale blå kostumer netop illustrere det budskab, 'at det kunne være hvem som helst', og noget tyder da også på, at budskabet når ud til alle på tværs af alder og køn.   

Det unge publikum af gymnasieelever forbliver tavse og fra start til slut optaget af det, der foregår på scenen, men efterfølgende ryger hænderne hurtigt i vejret, og på skift udtrykker de ivrigt deres tanker, kritik og ros overfor skuespillerne.

En unge pige, som sidder på gulvet foran mig, markerer med hånden og siger:

»I rammer plet med jeres karakterer. Jeg kender Emilie!«

Og som pige er hun sikkert ikke alene om at tænke sådan. Men også drengene blandt publikum kommer på banen, og en repræsentant for drengeflokken udtrykker sin frustration over pigers egen misopfattelse af, hvad det vil sige at være smuk.

»I tror netop, at drenge kun vil have piger som er tynde som siv, siger han henvendt til pigerne. »Men egentlig er det rigtigt som faren på et tidspunkt siger: Mænd vil gerne have noget at tage fat på.«.

Selv den noget ældre gymnasielærer, Solvej, er også påvirket af det, hun oplever fra scenen og kalder det 'rammende'. 

En frisk, ung fyr til højre for mig tøver ikke med at række hånden atter engang i vejret og spørger undrende til, hvorfor Emilie-karakteren på et tidspunkt løber hen og brækker sig ud over en stol? Om det mon ikke ville virke bedre at anvende en af de hvide kasser med låg, som alligevel står fremme på scenen?

Efter et øjebliks overvejelse smiler Marianne Søndergaard og Betina Grove anerkendende til drengen, og det er åbenlyst, at han lige har bidraget med et frisk pust til forestillingen.

»Det er derfor, det betyder så meget for os at have jer ude og se prøvevisninger,« siger Marianne Søndergaard som påskønnende respons.

Presset der skaber sygdommen

Spørger man bagefter Marianne Søndergaard og Betina Grove, fornemmer man hurtigt, at dette er et emne, som også ligger dem personligt på sinde. Begge kan de genkende lidt af dem selv i deres roller som Mor Anette, Far Jens og Emilie.  

»Jeg kan genkende Anettes tendens til at overarbejde, jeg kan genkende Jens’ trang til at flygte fra ansvaret, og samtidig kan jeg genkende Emilies hunger efter kærlighed,« siger Betina Grove eftertænksomt.  

Men hvad skyldes denne tendens? 

Ifølge Betina Grove topper tendensen i samfundet nu på grund af det omkringliggende forventningspres om, at man skal yde og præstere både på arbejds- og hjemmefronten.   

»Kontrasten er blevet større imellem, hvad jeg føler, og hvad jeg føler jeg skal præstere,«, siger hun. 

Presset skaber 'sygdommen', og sundheden er et symptom på sygdommen, hvor man ønsker at være i kontrol.  

Her byder Marianne Søndergaard ind og påpeger, hvordan de sociale medier er med til at skabe et overvågningssamfund, 'hvor man hele tiden er på'. 

»Jeg tror det er derfor, der er så mange, der bliver ensomme og udvikler spiseforstyrrelser, fordi M-m-man h-hele ti-tiden tror, m-man skal g-gøre sig umage,« siger hun med en imiteret og hikstende stemme – som et sandt offer for stress. 

Betina Grove mener, at sundhedssygdommen har ramt selv de højeste politiske instanser i samfundet, da man bl.a. valgte at indføre rygeloven tilbage i 2007. Tidligere var sundhed et personligt anliggende, hvor det nu er blevet et alles anliggende.  

»Tidligere var det folks egen sag, om de valgte ryge, men med indførelsen af rygerloven er det nu blevet til noget kollektivt,« bruger hun som et nærliggende eksempel.  

Med inspiration fra en ketchupflaske

Inspirationen til forestillingen kom en  formiddag, mens Marianne Søndergaard og instruktøren Kamilla Wargo Brekling sad på Kaffe Salonen ved Søerne og Marianne ved et tilfælde kom til at læse bagsideetiketten af ketchupflasken, som stod fremme på bordet.   

»Lige dér kom vi til at tænke over, hvor meget vi egentlig indtager uden at vide, hvilke konsekvenser det har for os og hvordan en selektiv kontrol præger samfundet i dag på det specifikke område,« siger Marianne Søndergaard. 

»Vi kan godt lide at tage en specifik problematik og gøre den almen,« fortæller Betina Grove, der sammen med Marianne Søndergaard er stiftere og ledere af Teatret st.tv. og med deres forestillinger ønsker at publikum til at reflektere over og tage stilling til det, de bliver præsenteret med på scenen. 

Tabuteater

Og Teatret st. tv. er da også kendt for at tage fat om samfundsrelevante, tabubelagte temaer – helt fra teatrets start i 2008. Senest set i bl.a. 'Ung blond pige' fra 2013 (om fremmedhad) og 'Deadline' (om dødens tabuer).

I 2010 vandt teatergruppen en Reumert for Årets Børne- og Ungdomsforestilling med sit første stykke 6, P LR K?' (om seksualisering og sociale medier), og så sent som 15. november  modtog Marianne Søndergaard og Betina Grove Årets Børneteaterpris fra Danmarks Teaterforeninger for deres forestilling 'Jeg mig fuck dig' (om elitesportsmiljø og forventningspres – se artiklen 'I smult vande').

Forestillingen 'SygtSund' lander på Teater GROB 29. november og spiller frem til 12. december – og fortsætter herefter som turneforestilling. 

Seneste artikler

Seneste artikler

Et bladrevenligt overblik

Et bladrevenligt overblik

Så er papirudgaven af ’Den Røde Brochure’ for sæson 2024-25 – hvis mere officielle navn er ’Teater for børn og unge’ og som indeholder 296 forestillinger fra 103 teatre - klar til at blive udsendt gratis til skoler, institutioner, biblioteker, teatre og teaterfaglige organisationer m.fl. Kataloget ligger allerede på nettet som bladremodul og i en brugervenlig online-søgeversion.
Læs mere
Færre teatre i Københavns lille storbyteaterordning

Færre teatre i Københavns lille storbyteaterordning

11 teatre får i alt støtte for 45 mio. kr. årligt og status som et af Københavns Kommunes små storbyteatre i en ny aftale, der gælder for perioden 2025-2028. Teatret Zeppelin og Grønnegårds Teatret mister status, men bevarer støtte via en særordning, mens Teatergrad er røget helt ud.
Læs mere
Teatermørke og paraplyvejr i Nürnberg

Teatermørke og paraplyvejr i Nürnberg

Fra 6.-11. februar blev 13. udgave af den tyske Festival Panoptikum afviklet i Nürnberg. En dansk delegation med dybe rødder i teater for børn og unge besøgte festivalen, der har ry for at være toneangivende på sit felt i Tyskland. Teatercentrums kommunikationsmedarbejder var med på turen og deler her nogle indtryk fra et festivalbesøg, der bød på teater, installationskunst, netværksaktiviteter, døvetolkning - og regnvejr.
Læs mere
Drevet af lyst og vilje

Drevet af lyst og vilje

Louise Schouw Teater har indledt et landsdækkende erobringstogt med ’Sallys far’. Teatret er i forvejen et af landets store turnerende teatre med over 250 opførelser årligt. Til voksne og børn og familier – og er angiveligt en af de største billetsælgere til børneteater. Efter næsten 25 år som teater uden statsstøtte er det en bedrift i sig selv.
Læs mere
Et bladrevenligt overblik

Et bladrevenligt overblik

Så er papirudgaven af ’Den Røde Brochure’ for sæson 2024-25 – hvis mere officielle navn er ’Teater for børn og unge’ og som indeholder 296 forestillinger fra 103 teatre - klar til at blive udsendt gratis til skoler, institutioner, biblioteker, teatre og teaterfaglige organisationer m.fl. Kataloget ligger allerede på nettet som bladremodul og i en brugervenlig online-søgeversion.
Læs mere
Færre teatre i Københavns lille storbyteaterordning

Færre teatre i Københavns lille storbyteaterordning

11 teatre får i alt støtte for 45 mio. kr. årligt og status som et af Københavns Kommunes små storbyteatre i en ny aftale, der gælder for perioden 2025-2028. Teatret Zeppelin og Grønnegårds Teatret mister status, men bevarer støtte via en særordning, mens Teatergrad er røget helt ud.
Læs mere
Teatermørke og paraplyvejr i Nürnberg

Teatermørke og paraplyvejr i Nürnberg

Fra 6.-11. februar blev 13. udgave af den tyske Festival Panoptikum afviklet i Nürnberg. En dansk delegation med dybe rødder i teater for børn og unge besøgte festivalen, der har ry for at være toneangivende på sit felt i Tyskland. Teatercentrums kommunikationsmedarbejder var med på turen og deler her nogle indtryk fra et festivalbesøg, der bød på teater, installationskunst, netværksaktiviteter, døvetolkning - og regnvejr.
Læs mere
Drevet af lyst og vilje

Drevet af lyst og vilje

Louise Schouw Teater har indledt et landsdækkende erobringstogt med ’Sallys far’. Teatret er i forvejen et af landets store turnerende teatre med over 250 opførelser årligt. Til voksne og børn og familier – og er angiveligt en af de største billetsælgere til børneteater. Efter næsten 25 år som teater uden statsstøtte er det en bedrift i sig selv.
Læs mere