Af: Janken Varden

1. maj 2009

Musikvidenskab i børnehøjde

Meget lykkes, både med musik og videnskab, men kærligheden komplicerer billedet, og den søde musik bliver i overkant sød, når der kommer tekst til.

Mennesker mødes og sød musik opstår. Således hedder det i Jens August Schades roman fra 1944. Men hvad for musik? Hvordan opstår den? Af den blå luft? Skal det være så kompliceret? Kan man ikke bare ‘lave en sang’?

Nej, siger BaggårdTeatret og Bornholms Teater, der samarbejder om denne forestilling. Så enkelt er det ikke. Der findes alskens regler, og de er slet ikke sådan lige at kapere. Der findes noder!, lyde og toner, rytme og takt, intervaller og harmonier, og hvad ved jeg.

Ind i denne jungle af begreber og tegn vil de to teatre tage de 6-11-årige, illustrere elementerne, synliggøre processen – og forhåbentlig bidrage til forståelsen af, hvad der skal til for at skabe og skrive en sang. Musikvidenskab i børnehøjde. I sandhed et ambitiøst foretagende!

Underholdende pædagogik

De to aktører og deres medhjælpere ved klaveret og computeren lægger flot ud med at nævne de mange elementer et for et, og viser dem med både billeder og koreografi. De optager og sampler lyde fra publikum til stor forbløffelse og begejstring. En ribbevæg danner baggrunden og gør det ud for nodeark og linjer, og små balloner stikkes ind mellem ribberne. God idé, praktisk, enkel og tydelig. Klaveret følger op, og nogle toner opstår. De kan måske lægge grunden til en sang?

Et langt stykke hen ad vejen formår forestillingen at levendegøre musikkens mystiske tilblivelse. Men så opstår mere forvirring end sød musik. Aktørerne har nemlig hver deres syn på, hvordan man bedst går til værket. Drengen vil holde sig strengt til reglerne, pigen vil helst springe op og falde ned på dem og ‘bare lave en sang’. Samtidigt skal de begge deltage i synliggørelsen af de mange og komplicerede regler.

Det resulterer i en del hoppen ud og ind af rollefiguren – vi ved ikke rigtig, hvem vi skal følge, og den ganske underholdende pædagogik tabes på gulvet. Og forvirringen bliver ikke mindre af, at det er disse to, der skal mødes til (og skabe) den søde musik. Der er flere end den dygtige pianist, der står af, når der fra mødet på ribbevæggens top forlanges ,sød musik, tak!, Jo, men hvad? Hvad havde I tænkt jer?

I strid med sig selv

Forestillingen ved altså ikke helt, hvor den skal hen. Selve ‘Noder’-projektet forsvinder i lange afsnit, og når det ind i mellem vender tilbage, er det kun for en kort bemærkning og som en afbrydelse af, hvad de efterhånden har gang i, nemlig forsøgene på det romantiske møde, der skal gøre, at musikken opstår. Og som desværre bliver pjattet og fortaber sig i klistrede sangtekster på et banalt sukker-romantik-niveau, der næppe kan interessere de 6-11-årige.

Sentimentalitet er sjældent godt, heller ikke når den er (forsøgsvis) bevidst eller ironisk. Det er svært at udforske både kærlighedens og musikkens mysterier – samtidigt.

Aktørerne er dygtige nok, både fysisk og verbalt, klaveret bliver en stemme ligeså vigtig og talende som ordene, computeren kan de besynderligste ting – her er mange ting der lykkes. Men dramaturgien springer, retning og mål tabes af syne. Jeg griber mig selv i at tænke på en scene fra filmen ‘Nærkontakt af 3. grad’ hvor rumskibet skal til at lande, og man kommunikerer ved hjælp af toner i en bestemt rækkefølge. Det var rigtignok John Williams, der satte de toner sammen, og det er uretfærdigt at sammenligne, men DET var tydeligt!

Seneste anmeldelser

Seneste anmeldelser

En NEJ-kasse, et sæt englevinger og et modigt hjerte
Teater Hund & Co. & Kunstkollektivet FAMILIEN:
'Hvor går grænsen... hen?'
Teater Hund & Co. har sammen med Kunstkollektivet FAMILIEN skabt en sjov forestilling om at sætte grænser – og om at turde sige NEJ. I en uforudsigelig og børnemunter tekst af Rosa Sand.
Stjerneklart snapshot af unges liv
Teatret st.tv:
'Natten er lavet af glas'
Med afsæt i virkeligheden sætter Teatret st. tv lys på teenagelivets mørkeste sider.
Ensomhed under luppen
Teater O & Limfjordsteatret:
'Hvor tog Robin hen'
Der er mange sider af ensomhed i den tematisk mættede forestilling ’Hvor tog Robin hen’ af Teater O og Limfjordsteatret, men budskabet er tydeligt, og både manuskriptet, iscenesættelsen og skuespillet er underholdende i detektivhistorien
Ækvilibristisk linedans og atypisk lagenleg
GLiMT Amager & DYNAMO Workspace:
'Det sidste måltid'
Med akrobatik, dans, musik, humor og gastronomiske godter går ’Det sidste måltid’ direkte i kroppen på publikum, som en skøn påmindelse om livets svære strabadser og mange muligheder.
For meget Odysseus og for lidt demens
Teater Fluks:
'Når sirenerne kalder'
Teater Fluks sigter højt med ’Når sirenerne kalder', men blander for mange ingredienser sammen i deres publikums-inddragende sensoriske teaterinstallation.
Vellykket ungdomsforestilling om at dele sine hemmeligheder
Teatret Masken:
'Kan du holde på en hemmelighed?'
Teatret Maskens ’Kan du holde på en hemmelighed?’ lugter svært af kampagne og folkeoplysning, men intentionerne er gode, og forestillingen som helhed er moderne, mytisk og meningsfuld.
En NEJ-kasse, et sæt englevinger og et modigt hjerte
Teater Hund & Co. & Kunstkollektivet FAMILIEN:
'Hvor går grænsen... hen?'
Teater Hund & Co. har sammen med Kunstkollektivet FAMILIEN skabt en sjov forestilling om at sætte grænser – og om at turde sige NEJ. I en uforudsigelig og børnemunter tekst af Rosa Sand.
Stjerneklart snapshot af unges liv
Teatret st.tv:
'Natten er lavet af glas'
Med afsæt i virkeligheden sætter Teatret st. tv lys på teenagelivets mørkeste sider.
Ensomhed under luppen
Teater O & Limfjordsteatret:
'Hvor tog Robin hen'
Der er mange sider af ensomhed i den tematisk mættede forestilling ’Hvor tog Robin hen’ af Teater O og Limfjordsteatret, men budskabet er tydeligt, og både manuskriptet, iscenesættelsen og skuespillet er underholdende i detektivhistorien
Ækvilibristisk linedans og atypisk lagenleg
GLiMT Amager & DYNAMO Workspace:
'Det sidste måltid'
Med akrobatik, dans, musik, humor og gastronomiske godter går ’Det sidste måltid’ direkte i kroppen på publikum, som en skøn påmindelse om livets svære strabadser og mange muligheder.
For meget Odysseus og for lidt demens
Teater Fluks:
'Når sirenerne kalder'
Teater Fluks sigter højt med ’Når sirenerne kalder', men blander for mange ingredienser sammen i deres publikums-inddragende sensoriske teaterinstallation.
Vellykket ungdomsforestilling om at dele sine hemmeligheder
Teatret Masken:
'Kan du holde på en hemmelighed?'
Teatret Maskens ’Kan du holde på en hemmelighed?’ lugter svært af kampagne og folkeoplysning, men intentionerne er gode, og forestillingen som helhed er moderne, mytisk og meningsfuld.