
Musikalsk hyldest til livets kraft

Her i starten af et noget mismodigt nyt år er en hyldest til naturens grokraft og en elegi over klodens tilstand og livets udsathed ikke at foragte. Og det er, hvad Klint Musikteater tilbyder med ’CYKLUS’, der opføres med fri entre i Taarbæk Kirke 19. januar 19,30.
Musikforestillingen, der er alderssat fra 14 år og op, er skabt af Birgit Løkke og Lene Vestergård – sidstnævnte en særdeles velkendt skikkelse gennem årtier i børne- og ungdomsteatret. Hun har også skrevet teksten og medvirker selv, mens Birgit Løkke står for musikken og medvirker med trommer, strenge, sang mv.
’CYKLUS’ har sit oprindelige udspring i den Reumert-nominerede familieforestilling ’Klint’, der var en geologisk-funderet og særpræget musikkoncert, som blev afviklet i Pyramiden ved Stevns Klint i 2016 og videreført i en ny udgave i 2018 (se artikel).
»’CYKLUS’ skulle have været den tredje forestilling, men blev lukket ned pga. asbestfaren fra Pyramidens tag, og teksten fra den aflyste forestilling tog vi op som en duo, da der kom tilskudsmuligheder for små sommerforestillinger i sommeren 2020,« fortæller Lene Vestergård, der håber på at kunne lave mere verdensarvsteater i Pyramiden om nogle år.
I mellemtiden turnerer Klint Musikteater altså med ’CYKLUS’, hvor man gennem tekst, musik og lys tages gennem livets cykliske natur - et døgn, et år, et liv, en geologisk æra.
Man har bl.a. spillet ved Stevns Fyrcenter, i skoven ved Karise Permatopia, i en lund ved Dyssekilde, i Esrum Klosters æblehave, midt i Dodekalitten ved Kragenæs på Lolland, i Silkeborg Bads Skulpturhave og adskillige gange i Mørdrup Kirke. Og flere altså udendørs –
Både udendørs og gratis forestillinger har været en del af konceptet. Med udsigten til en kold januaraften er det smukke kirkerum i Taarbæk Kirke særdeles velegnet lige nu…
(Billedet: Lene Vestergård og Birgit Løkke optræder med musikalsk verdensarvsteater. Foto: Leif Sinius)
(caj)
FLERE NOTER | |||||||||||||||||||||||
|
|||||||||||||||||||||||
En ny kultur...

Teatret Fair Plays Unge til Unge-projekt klar igen

OmSorg

Fond støtter Limfjordsteatret med 1,2 mio. kr.

Ny festival giver de unge ordet

Horsens Teaterfestival lige nu

Solveig Weinkouff fejrer 25 års jubilæum som instruktør

BaggårdTeatrets nye teaterhus i støbeskeen

FOD FLUGT

Aalborg Teater får husdramatiker

Junglesjov og cirkusshow

Årets Reumert-uddeling kan ses af alle

Nye ansigter i Dansk Teaters bestyrelse

'Dukkernes magiske kraft'

Engelsk-sproget dramatik på dansk scene

Der er gang i billetsalget i Horsens

Fra byggeplads til teatersal

Egil Bjørnsen takker af

En hyldest til det meningsløse

Dansk Artist Forbund har fået ny formand

Gazart topper i Odsherred

Et ganske særligt dukketeater

Gratis teater til 1000 bornholmske skoleelever

Ny stor pris på vej til Bodil Alling

Fremtidsorienteret teater

Teaterhuset i København søger underskrifter...

Der bliver kamp om billetterne

Carte Blanche siger farvel - og på gensyn

Loppemarked på Odense Teater

Egnsteatre venter på svar...

Gratis Shakespeare i Ørstedsparken

'Klogt er gæstens øje'

Cirkusvognen – nu i Corona-version

Invitation til diskussion om fremtidens festival

Festival i omskiftelige tider


Gå på opdagelse på Frederiksberg

Nye oplevelser forude

Horsens Teaterfestival opruster

Nikolaj Mineka fortsætter som teaterchef
