Af: Randi K. Pedersen

27. september 2021

Munter julekomedie

Der er mere underholdende detektivhistorie end julestemning i forestillingen om julesækken, der forsvandt og blev fundet igen.

Det kræver sin mand og kvinde at spille en juleforestilling iført tykt solidt nissetøj under en hedebølge i juni måned – som det var tilfældet under Aprilfestival 2021 i Holbækl.

Men de to sprælske julenisser i 'På sporet af julen', Thomas Vilhelm Larsen og Lise Junggreen, lader sig ikke sådan slå ud. I rollerne som Pjok og Pjanke hopper, springer og synger de sig gennem en kulørt detektivhistorie, der ikke tager julen så højtideligt, at man føler sig hensat til december. Til gengæld er man det meste af tiden godt underholdt.

Scenografien med granguirlander og en skorsten, der ligner en nissehue, indtager en afgørende rolle i forestillingen. Dens overdådighed af julepynt og julesymboler har sin egen parodiske komik. Med et mylder af detaljer og nogle store reoler sørger den for, at der er nok af steder, hvor ting kan blive væk. Først er det Pjoks julesok. Han leder, mens Pjanke er så optaget af at læse detektivhistorier, at hun glemmer, at der skal åbnes kalendergaver.

Da sokken takket være Pjankes viden og evner som detektiv er fundet, skuffer Pjoks gave fælt. Han får en lillebitte bog, som han ikke kan læse. Men heldigvis får Pjanke et forstørrelsesglas, som en rigtig efterforsker, og så er det jo nærliggende at blive detektiv-nisser. I en munter sang med letforståelige rim beslutter de at etablere et detektivbureau, og udstyret med skæg, rødternede skulderkapper og pibe, sætter de to nisse-Sherlock Holmes’er sig til at vente.

Dejligt ulækre spor

Det trækker ud med at få kunder i butikken. Men så ringer den sorte telefon. Julemandens gavesæk er forsvundet, og nu får detektivnisserne travlt, for uden gaver bliver der ingen jul. Opgaven indledes med en finde-spor-sang, der har en fed melodi og en skæg tekst.

Pjok er måske ikke det mest flatterende navn på en detektiv, og han er da også lidt tung i opfattelsen og i rumpen sammenlignet med den kvikke Pjanke. Hun bærer briller, så vi ikke er i tvivl om, at hendes skarpsindige evner som efterforsker nok skal klare ærterne. 

Lise Junggreen og Thomas Vilhelm Larsen er et par søde detektiver og gode til at få den fint sammenhængende historie ud over rampen. Deres jagt på sækken giver mulighed for at underholde med dejligt ulækre spor som efterladenskaber  i form af enorme grønne bussemænd og prutter fra skovens trolde. Men det handler også om at få sporene til at passe sammen, og det giver en god mulighed for, at tilskuerne kan gætte med. 

I første omgang går det helt galt for detektivnisserne, da de finder en sål, der passer til Pjok. Heldigvis står han ikke i Pjankes detektivbog, men hvem er det så, der er skurken? Sporene peger på tre trolde, og tilskuerne klapper og griner, når de tror, at den rigtige er fundet. Det viser sig, at drillenissen har tryllet julemandens sæk op i skorstenen, hvor den er blevet meget lille. Men det problem kan julemanden nemt løse, så alle kan få deres gaver i stor størrelse. 

Seneste anmeldelser

Seneste anmeldelser

Stjerneklart snapshot af unges liv
Teatret st.tv:
'Natten er lavet af glas'
Med afsæt i virkeligheden sætter Teatret st. tv lys på teenagelivets mørkeste sider.
Ensomhed under luppen
Teater O & Limfjordsteatret:
'Hvor tog Robin hen'
Der er mange sider af ensomhed i den tematisk mættede forestilling ’Hvor tog Robin hen’ af Teater O og Limfjordsteatret, men budskabet er tydeligt, og både manuskriptet, iscenesættelsen og skuespillet er underholdende i detektivhistorien
Ækvilibristisk linedans og atypisk lagenleg
GLiMT Amager & DYNAMO Workspace:
'Det sidste måltid'
Med akrobatik, dans, musik, humor og gastronomiske godter går ’Det sidste måltid’ direkte i kroppen på publikum, som en skøn påmindelse om livets svære strabadser og mange muligheder.
For meget Odysseus og for lidt demens
Teater Fluks:
'NÃ¥r sirenerne kalder'
Teater Fluks sigter højt med ’Når sirenerne kalder', men blander for mange ingredienser sammen i deres publikums-inddragende sensoriske teaterinstallation.
Vellykket ungdomsforestilling om at dele sine hemmeligheder
Teatret Masken:
'Kan du holde på en hemmelighed?'
Teatret Maskens ’Kan du holde på en hemmelighed?’ lugter svært af kampagne og folkeoplysning, men intentionerne er gode, og forestillingen som helhed er moderne, mytisk og meningsfuld.
Dansen svier i sjælen som sand i øjnene
Uppercut Danseteater:
'Child'
’Child’ er en original og bevægende danseforestilling af og med den frygtløse danser Mark Philip fra Uppercut Danseteater.
Stjerneklart snapshot af unges liv
Teatret st.tv:
'Natten er lavet af glas'
Med afsæt i virkeligheden sætter Teatret st. tv lys på teenagelivets mørkeste sider.
Ensomhed under luppen
Teater O & Limfjordsteatret:
'Hvor tog Robin hen'
Der er mange sider af ensomhed i den tematisk mættede forestilling ’Hvor tog Robin hen’ af Teater O og Limfjordsteatret, men budskabet er tydeligt, og både manuskriptet, iscenesættelsen og skuespillet er underholdende i detektivhistorien
Ækvilibristisk linedans og atypisk lagenleg
GLiMT Amager & DYNAMO Workspace:
'Det sidste måltid'
Med akrobatik, dans, musik, humor og gastronomiske godter går ’Det sidste måltid’ direkte i kroppen på publikum, som en skøn påmindelse om livets svære strabadser og mange muligheder.
For meget Odysseus og for lidt demens
Teater Fluks:
'NÃ¥r sirenerne kalder'
Teater Fluks sigter højt med ’Når sirenerne kalder', men blander for mange ingredienser sammen i deres publikums-inddragende sensoriske teaterinstallation.
Vellykket ungdomsforestilling om at dele sine hemmeligheder
Teatret Masken:
'Kan du holde på en hemmelighed?'
Teatret Maskens ’Kan du holde på en hemmelighed?’ lugter svært af kampagne og folkeoplysning, men intentionerne er gode, og forestillingen som helhed er moderne, mytisk og meningsfuld.
Dansen svier i sjælen som sand i øjnene
Uppercut Danseteater:
'Child'
’Child’ er en original og bevægende danseforestilling af og med den frygtløse danser Mark Philip fra Uppercut Danseteater.