
Mungo Park indtager Vestegnen

Kulturministeriet meddeler, at der er bevilget 2,6 mio. kr. via det såkaldte kulturelle aktstykke (bl.a. overskud fra udlodningsmidlerne) til kunstbevaring, folkedans og teater. Hvad sidstnævnte angår, giver man således et engangstilskud på 600.000 kr., der over de næste tre år skal gå til Mungo Parks arbejde med at tiltrække nye publikumsgrupper, der bor i andre kommuner.
Mungo Park meddeler, at det statslige engagement betyder, at Albertslund Kommune og Høje Taastrup Kommune nu sætter en proces i gang, som kan sikre et tilsvarende økonomisk bidrag fra hver af kommunerne, så samarbejdet kan accelerere.
Teatrets ambition med de næste tre års aktiviteter er 'at gøde jorden for et formelt samarbejde omkring egnsteateraftale fra 2025, så det Allerød-baserede teater med anneksscene i Gladsaxe i fremtiden også indtager Vestegnen med opsøgende, nysgerrigt og provokerende samtidsteater', som det hedder i en pressemeddelelse fra teatret.
'Det er en kæmpe mulighed, som vi får på Mungo Park. Vi har oplevet vidt åbne døre og en stor interesse hos medarbejdere og tilskuere i Albertslund og Høje Taastrup overfor vores forestillinger og vores moderne tilgang til teater. Jeg glæder mig til at rykke scenekunsten tæt på endnu flere tilskuere i Københavns forstæder', lyder det fra teaterchef Anna Malzer
Aftalen betyder, at de to kommuners borgere i de kommende år vil møde Mungo Parks forestillinger på lokale spillesteder i kommunerne, ligesom teatret aktivt vil arbejde med dialog og opsøgende arbejde i samarbejde med kommunernes institutioner.
Mungo Parks primære aktiviteter vil fortsat finde sted i Allerød, hvor Allerød Kommune i øjeblikket i samarbejde med teatret er i gang med at udvide og modernisere teatersal og produktionsfaciliteter. Det er udløberen af et kommunalt finansieret projekt til 22,5 mio. kr.
Mungo Park har gennem mange år arbejdet ihærdigt på at udvide sit egnsteaterdomæne. Pt. indgår Gladsaxe Kommune altså i porteføljen (og har gjort det siden 2017), og tidligere har man haft samarbejder med bl.a. Hillerød, Lyngby-Tårbæk og Herlev kommuner, ligesom man har haft kig på tilhørende egnsteateraftaler så langt væk som i Jylland. Nævnes skal så også det tidligere 'søsterteater' Mungo Park Kolding (åbnet 2008), der efter lokalpolitiske rumlerier og lukningstrusler sidste år reddede eksistensen og nu fortsætter under navnet Kolding Egnsteater.
(Billedet: Mungo Park er egnsteater i Allerød Kommune, men har også filial i Gladsaxe Kommune og nu forventes Albertslund og Høje-Taastrup på sigt at indgå i et tilsvarende egnsteaterforhold. Foto: Mungo Park)
(caj)
FLERE NOTER | ||||||||||||||||||||||||
|
||||||||||||||||||||||||
Open Call til Artist in Residence på Odsherred Teater

På jagt efter nye medlemmer til legatudvalgene

Open Call til kunstner-workshop

ILT Festival indtager Aarhus 14.-18. juni

Hvidovre Teaterfestival 6.-14. maj

Fart og frihed og fordomme

Så er Aprilfestival 2023 sikret!

Samuraier og sværdkamp i Syddjurs

Dorthe Skøtt Bébe skal være direktør for TEATERCENTRUM

Børneteatrets verdensteaterdag 20. marts

Værtsduo udpeget til Årets Reumert-prisfest

Forsøgsstationen byder på gratis forestilling og workshop

Stemmer fra Iran hos Batida

Gammel cirkushest takker af

Verdenskongres i Cuba i 2024

Podcast om børneteater

Fokus på publikumsudvikling

Fra kapel til teater- og kulturhus

Syddjurs Egnsteater søger ny teaterleder

CPH Stage fejrer 10-års jubilæum

Find balancen i dit arbejdsliv

Riddersalen indtager pragtvilla

Nedtælling til Aprilfestival

Teater Hund inviterer til Lærer-Teater-salon

Teater Møn inviterer på fredagsbar 10. februar

Lufthavnsteater med flyvske planer

Fugleunivers skal introducere børn til Det Kgl. Teater

Hæder til Ole Sørensen og Peter Seligmann

De Kulturelle Unge

Dukketeater på plejehjem

Jakob Pelch er stoppet som sek-chef i Danske Scenografer

Netværksmøde for komponister og lyddesignere i teaterbranchen

En trilogi om frygt, vrede og kærlighed

På med vandrestøvlerne!

Tina Tarpgaard ny kunstnerisk leder af Sydhavn Teater

Unge dyster i kunsten at anmelde teater

Musikalsk hyldest til livets kraft

Tag en engelsk ph.d i børne- og ungdomsteater

Nye teatre: Bliv klar til Aprilfestival 2023

Fokus på egnsteatrene
