DEBAT
18-02-2021
16-02-2021
07-12-2020
19-09-2020
03-09-2020
22-06-2020
26-05-2020
01-04-2020

Teatret Lampe: Muldvarpen og huset der kom og gik

Muldvarpen har sit hyr med huse og mennesker i Teatret Lampes 'Muldvarpen og huset der kom og gik'. Foto: Svend Erik Sokkelund

Muldvarp på overarbejde

06-10-2011
En enkel og sød historie fortælles unødigt kompliceret.
FAKTA
Teatret Lampe: Muldvarpen og huset der kom og gik -

Ide og udvikling: Marianne Jørgensen og Anne Nøjgård. Scenografi og dukker: Marianne Jørgensen. Musik: Jonas Stampe og Ejaz Ali. Medvirkende: Anne Nøjgård. Aldersgruppe: 3-8 år. Varighed: 40 minutter. Set på Festival 2011 i Randers i april. Turnerer 2011-12 og spiller stationært på Børnescenen på Folketeatret 8.-22. november 2011 www.teatret-lampe.dk

Læs også artiklen 'Terrorbomber og børneteater'.

Morgengymnastik er godt, også for en muldvarp. Nede i hulen laver den øvelser på den snævre plads, vasker sig og gør klar til dagens arbejde. Sådan som livet jo er for en lille muldvarp.

Konflikten melder sig i form af et hus. Placeret lige ved siden af nedgangen til muldvarpens hule.

Hvad gør en lille muldvarp så? Ja, den forsøger at flytte huset, hvilket får mennesket i huset til at røgforgifte muldvarpen, så den må op af hulen. Hvorpå den dårlige samvittighed melder sig, og mennesket vælger at flytte huset.

Morale: Muldvarpen var der først, og derfor har den ret til at blive, mens mennesket bliver lige så lykkelig et andet sted. En morale, der nok skal vække debat mellem forældre og børn i adskillige villa-hjem, hvor muldvarpe søndergraver græsplæner med imponerende entusiasme.

Men det er nu ikke det eneste problem i Teatret Lampes nye dukkekomedie. Forestillingen virker, som om den er bange for at være banal i sit udtryk, siden den enkle historie skal fortælles så omstændeligt og mystisk, og med fravalg af de ord, der ellers synes oplagte, når mere komplekse sammenhænge skal forklares.

Fin dukkeføring

Scenografisk er forestillingen også lidt af en uegalt konstruktion. Computertegnede streger antyder vand og græsrødder forneden; lige oven over møder vi masser af frodig jord i saftigt stof og solidt græs – det hele foran et bagtæppe, der antyder at vi befinder os i et ørkenlandskab med bjerge i baggrunden. 

Men huset, der rykker ind, er et solidt dansk murstenshus i flere etager, lavet i quiltet stof og med etagerne som små bøger, der kan tages ud og som rummer små historier i form af rekvisitter. Et blomsterløg, der senere spirer, en gang kaffe og kage, som mennesket disker op med som udtryk for dårlig samvittighed oven på røgforgiftningen, og til sidst en rød helikopter, som muldvarpen fornøjet flyver rundt i.

Især det sidste giver slet ingen mening i historien, men virker som et rent påhit for at fylde det sidste rum i huset ud.

Alt dette får vi demonstreret af Anne Nøjgård med fin dukkeføring, enstavelsesord, lyde og mimik. Hvilket alt sammen ville have fungeret så meget klarere og enklere, hvis det havde været tilladt at bruge ord.

Nøjgård repræsenterer samtidig det menneske, der rykker ind på muldvarpens territorium. Det sker, da hun kommer bærende med huset i dukkestørrelse på ryggen.

Igen tænker jeg, at det virker overgjort og kalkuleret, snarere end poetisk og logisk i historiens univers.

Den slags sære brudflader og anstrengte overgange er der mange af, hvilket er ærgerligt i en historie, som i sig selv kunne være både sød og god til målgruppen.

Af: Henrik Lyding
Emne:
Luk
Kommentar til anmeldelse - Muldvarpen og huset der kom og gik
Din e-mail:
Dit navn:
Din kommentar:
FLERE ANMELDELSER
123456789101112131415161718192021

01-02-2021

17-12-2020

14-12-2020

11-12-2020

09-12-2020

07-12-2020

04-12-2020

03-12-2020

01-12-2020

30-11-2020

29-11-2020

28-11-2020

27-11-2020

25-11-2020

24-11-2020

23-11-2020

20-11-2020

16-11-2020

15-11-2020

13-11-2020

09-11-2020

08-11-2020

07-11-2020

03-11-2020

02-11-2020

30-10-2020

26-10-2020

23-10-2020

22-10-2020

21-10-2020

20-10-2020

19-10-2020

17-10-2020

15-10-2020

08-10-2020

07-10-2020

06-10-2020

05-10-2020

03-10-2020

02-10-2020

Flere anmeldelser