DEBAT
25-11-2019
22-11-2019
20-11-2019
19-11-2019
17-11-2019
24-10-2019
10-10-2019
07-10-2019

London Toast Theatre: Crazy Christmas Cabaret: The Three Brexiteers

London Toast Theatre med Vivian McKee (midt) i spidsen har atter rystet posen med genbrugshumor og mærkværdige indfald til endnu en underholdende udgave af Crazy Christmas Cabaret. Foto: Thomas Petri

Morfar-jokes og mænd i dametøj

20-12-2019
Det er ’All for fun and fun for all’ når Brexit forklares i en absurd version af ’De Tre Musketerer’ – ganske vittigt omdøbt til ’The Three Brexiteers’ – i årets Crazy Christmas Cabaret. Intet er for plat eller for langt ude. Alt er med andre ord som det plejer i denne tour-de-force af outdated humor, der falder så tilpas ved siden af, at det ender med at blive temmelig underholdende – også for den yngre generation.
FAKTA
London Toast Theatre: Crazy Christmas Cabaret: The Three Brexiteers -

Forfatter: Vivienne McKee. Medvirkende: Vivienne McKee, Kevin Kiernan-Molloy, Andrew Jeffers, Katrine Falkenberg, David Bateson, Bennet Thorpe, Jefferson Bond og Claus De Lichtenberg. Musik: Stuart Goodstein, Søren B. Petersen, Tom Højlund Olsen. Koregrafi: Peter Friis, Anete Lotus Jensen. Kostumedesigner: Kirsten Brink. Alder: fra 15 år. Varighed: Ca. 2 timer og 45 minutter inkl. pause. Set 17. december 2019 i Glassalen i Tivoli, hvor den spiller til 11. januar 2020 www.londontoast.dk/crazy-christmas-cabaret

Historien er ny hvert år, men formen ligger fast. The Crazy Christmas Cabaret er med sine 37 år på bagen blevet en hel institution i dansk teaterliv og Vivienne McKee nærmer sig vel efterhånden kultstatus.

Det er dermed også et traditionsbundet og ualmindeligt trofast stampublikum, der støtter op om cabaretens vante koncept, der i stil og udtryk flirter ikke så lidt med, hvad man kunne betegne som en campet skolekomedie. 

Same procedure as last year

Scenografien er holdt enkel og kostumerne er karikerede som veritabel udklædning. Monty Python og Dame Edna har ikke levet forgæves, men mest sender man bakkesangerinder og Cirkusrevy kærlige tanker undervejs i dette morads af mænd i dametøj, publikumsmedvirken og dansk/engelske ordspil á la ’ She did it in a fart’, ’I have a pudsig thought’ og ’We look like each other on the prick’. 

Fromme mænds syndige lyster og dertilhørende penisjokes skorter det selvfølgelig heller ikke på, og som et ekstra krydderi i år, er der et væld af åbenlyse og mere subtile Beatles-referencer undervejs.

Fortællerammen halter dog noget, og Brexit bliver halvt glemt undervejs i den absurde fortolkning af 'De Tre Musketerer', der byder på et hav af figurer og indfald. Digressionerne vil faktisk ingen ende tage, og hvad der starter med i hvert fald ideen om et plot, fortoner sig efterhånden fuldstændigt. 

Ikke at det anfægter et livstykke som Vivienne McKee, der kan slippe afsted med hvad som helst overfor sit taknemmelige publikum. Deriblandt at redde det hele smukt i land henimod slutningen: 

’It’s a mess! An endless story – just like Brexit’, proklamerer hun til kæmpe latterbrøl fra hele Glassalen. Voila! Så er den ged ligesom barberet.

Tragedy tomorrow – comedy tonight

Selvom alt synes tilladt, er det hele dog ganske harmløst og aldeles ufarligt. Humoren er i ældre revy-stil, og man fristes til at skrive uden kant, men både MeToo og Frankrigs gule veste får da et par dask. En del bogstavforvirring omkring LGBT, der både bliver til DSB og G&T, morer også publikum kosteligt. 

Humor-mæssigt føler undertegnede sig nemt lidt ved siden af målgruppen og læner sig nysgerrigt, lettere vantro tilbage og prøver at tage det hele ind. Og der er virkelig blevet plads til lidt af hvert. 

Højdepunkterne for denne anmelder var afstikkeren til Trump, der ret vittigt forvandles til Boris Johnson ved blot at ugle sit hvide parykhår. Og Katrine Falkenberg, der rent faktisk kan synge, som skøn Les Miserable-diva, i en cheek-in-tongue klagesang over sit køns kår.

Vi skal længere ned

Det hele er noget rod og i længden – ja noget langtrukkent, med de mange gentagelser af den samme type jokes. Eksempelvis er Andrew Jeffers alene på grund af sin anseelige størrelse vild som madamme i fuld makeup, men den ’pointe’ får også så mange gange i manegen med den ene mere vanvittige robe efter den anden, at det er helt skamløst. Og salen er med hele vejen. Det er ganske mageløst.

Faktisk er mange ting så platte, at det næsten burde være forbudt overhovedet at opføre, og det er vel i virkeligheden det, der er kvaliteten ved The Crazy Christmas Cabaret. Det er netop fordi, der ikke er noget nedre niveau, at det bliver ustyrlig sjovt. At elskerinden hører forkert og kaster en kat ud til sin musketer i stedet for den hat, han beder om – det er så åndsvagt, at alle i salen elsker det, så tårerne triller.

Summa summarum

Det er, hvad det er, men det skal næsten opleves, for når man sidder der med forbehold og elsker at hade lidt på det hele, ja så sker det hverken værre eller bedre, end at stemningen begynder at smitte.

Pludselig fanger man sig selv i at grine med på disse morfar-jokes, og selvom det hele er for plat og for rodet, så er The Crazy Christmas Cabaret samtidig charmerende dårlig humor i bedste forstand – og lidt af en tidslomme.

Af: Gudrun Hagen
Emne:
Luk
Kommentar til anmeldelse - Crazy Christmas Cabaret: The Three Brexiteers
Din e-mail:
Dit navn:
Din kommentar:
FLERE ANMELDELSER
123456789101112131415161718192021

20-02-2018

15-02-2018

12-02-2018

09-02-2018

07-02-2018

05-02-2018

03-02-2018

29-01-2018

26-01-2018

05-01-2018

11-12-2017

05-12-2017

01-12-2017

28-11-2017

27-11-2017

21-11-2017

18-11-2017

13-11-2017

08-11-2017

06-11-2017

03-11-2017

30-10-2017

25-10-2017

22-10-2017

18-10-2017

17-10-2017

16-10-2017

05-10-2017

03-10-2017

28-09-2017

26-09-2017

24-09-2017

22-09-2017

21-09-2017

19-09-2017

17-09-2017

14-09-2017

12-09-2017

10-09-2017

06-09-2017

Flere anmeldelser