DEBAT
20-07-2018
19-07-2018
18-06-2018
01-06-2018
31-05-2018

Teatertruppen Replikken: Nyfigen eller sund interesse

Rene Foshammer laver ungdomsteater med debatmuligheder. Arkivfoto: Replikken

Monoton monolog

28-07-2011
Soloforestillinger kræver en udtryksfuld skuespiller. Det krav honoreres ikke i 'Nyfigen eller sund interesse'.
FAKTA
Teatertruppen Replikken: Nyfigen eller sund interesse -

Tekst: Morten Trier Josefsen. Medvirkende: René Foshammer. Aldersgruppe: fra 14 år. Varighed: 40 minutter. Turnerer 2011-12. Set på Festival 2011 i april i Randers. www.replikken.dk

En mand trisser rundt i badekåbe i sin triste lejlighed. Han lurer på alt og alle. Skriver ned, hvad genboen foretager sig, hvornår naboen går på toilettet. En lurer, kalder man det vist. Eller et meget ensomt menneske. Nu fortæller han om sit liv. Om konen, der forlod ham, om hjemmeplejen, som han nægter at lukke ind. Om alle de fremmede mennesker han belurer, og hvis liv han opbevarer i store ringbind.

Så langt hænger det sammen. Men pludselig fortæller manden, at han er på plejehjem, endda spærret inde, og senere taler han om, at han nok skal dø i aften. Hvorpå han lidt senere betror os, at han er 42 år.

Er manden sindssyg? Nej, det er vist ikke det, forestillingen vil vise os. Den vil gerne trække en parallel mellem denne sære lurer og så det samfund omkring ham, der elsker at gå på nettet, være på facebook og udstille sig selv i diverse bizarre tv-programmer. For er forskellen i virkeligheden så stor? Lurer vi ikke alle sammen på hinanden hele tiden – og hvor sundt er det lige?

Synspunktet er interessant og kunne nok være en monolog værd. Men bliver det desværre ikke her. For tekstens indre logik bryder sammen undervejs, og figuren fremføres alt for monotont til at fange vores interesse.

René Foshammer hakker sine replikker frem, måske for at demonstrere mandens pertentlighed, men han hakker under hele forestillingen og det tager livet ud af ordene.

Og så mangler der en helt grundlæggende fornemmelse for sætningernes og pausernes musikalitet, hvilket er altafgørende i en monolog, og for den dramaturgiske udvikling i de enkelte sekvenser. Dette her begynder, fortsætter og slutter i samme rytme og tempo. Totalt dræbende.

Der er ikke anført nogen instruktør på forestillingen – det havde ellers nok været en god investering, ligesom en dramaturg uden tvivl kunne have hjulpet den blot 20-årige dramatiker-aspirant Morten Trier Josefsen til at få lidt bedre styr på sin tekst og sit univers.

Af: Henrik Lyding
Emne:
Luk
Kommentar til anmeldelse - Nyfigen eller sund interesse
Din e-mail:
Dit navn:
Din kommentar:
FLERE ANMELDELSER
123456789101112131415161718192021

13-08-2018

02-08-2018

16-07-2018

08-07-2018

06-07-2018

02-07-2018

30-06-2018

28-06-2018

26-06-2018

23-06-2018

21-06-2018

19-06-2018

16-06-2018

14-06-2018

12-06-2018

09-06-2018

07-06-2018

05-06-2018

03-06-2018

01-06-2018

30-05-2018

28-05-2018

25-05-2018

23-05-2018

21-05-2018

18-05-2018

16-05-2018

14-05-2018

12-05-2018

10-05-2018

08-05-2018

06-05-2018

04-05-2018

02-05-2018

30-04-2018

27-04-2018

25-04-2018

22-04-2018

08-04-2018

05-04-2018

Flere anmeldelser