Af: Zuzanna Glowacka

23. februar 2012

Møder mellem dukker og mennesker

Festival of Wonder har sendt børneteateravisen.dk nedenstående reportage fra Silkeborg Dukketeaterfestivals jubilumsarrangement 10.-13. november 2011, skrevet af en prominent polsk festivalgæst. Artiklen kan ses som en international iagttagers syn på festivalen og dens kunstneriske indhold – og som en tidlig appetitvækker til næste udgave af Festival of Wonder, der finder sted i november 2013.

Dette år (november 2011, red.) fejrede Festival of Wonder i Silkeborg sit 25 års jubilæum.  På trods af de mange år på bagen udvikler festivalen sig stadig og er altid fuld af friske ideer, nyskabende påfund og ung energi. Antallet af udsøgte teatergrupper, der deltager på festivalen vokser ligesom antallet af festival-events, men vigtigst er det voksende antal glødende entusiaster og sande venner af festivalen fra både ind- og udland.

Jeg gæstede selv festivalen første gang i 2005 og vendte tilbage i 2009 og 2011. Og nu venter jeg utålmodigt på, at det igen bliver november i et ulige år, for jeg er sikker på, at jeg netop i Danmark, netop i Silkeborg, endnu engang vil tilbringe nogle dage i en sand fest – med atmosfære skabt af dukker, visuelt teater og animation og ikke mindst af mødet med deres tilhængere!

Det unikke ved denne festival er mængden og mangfoldigheden af arrangementer i forbindelse med den. Der er forestillinger fra Danmark og udlandet for både børn og for voksne, udstillinger, filmforevisninger, workshops for børnefamilier, workshops for professionelle, samtaler med kunstnerne og sidst men ikke mindre mindst de forskellige møder mellem kunstnere, festivalarrangører og anmeldere.

Internationale forestillinger på højt niveau

Lige siden mit første møde med festivalen har jeg været fuld af beundring for dens nøje udvalg af forestillinger. Her kan man møde dukketeatre af uomtvistelig international anerkendelse såsom: Neville Tranter – Stuffed Puppet Theatre (Holland), Forman Brothers Theater (Tjekkiet), Stephen Mottram (Storbritannien), Figuren Theater Tübingen (Tyskland), Jordi Bertran (Spanien), Teatro Hugo & Inez (Peru), Train Theater (Israel), Figurentheater Wilde & Vogel (Tyskland), Garlic Theater (Storbritannien), Turak Theater (Frankrig), Hoichi Okamoto – Dondoro Theater (Japan), Albrecht Roser (Tyskland) og Eric Bass – Sandglass Theater (USA).

»Når jeg udvælger en teatergruppe, er høj kvalitet altid det vigtigste kriterium, og det gælder både for forestillinger for børn og for voksne,« siger festivalens kunstneriske direktør, Ulla Dengsøe.

Alle udenlandske forestillinger får deres danmarkspremiere i Silkeborg, og Ulla rejser verden rundt for med egne øjne at sikre sig, at de forestillinger, hun har valgt, lever op til hendes kunstneriske kriterier.

Hun ser gerne en forestilling flere gange før hun træffer sin endelige beslutning. Det er takket være hende og hendes udsøgte sans for kunsten, at publikum ved festivalen i Silkeborg kunne stifte bekendtskab med verdensberømte forestillinger som ’De Tre Musketerer’ ved Theater Alfa fra Tjekkiet, ’Cirkus på Tråde’ ved Victor Antonow fra Rusland, ’Fingerman’ ved Gaia Theater fra Peru, ’Ildfuglen’’ved Teatro Gioco Vita fra Italien, ’Verdens mindste Cirkus’ ved Anton Anderle fra Slovakiet, ’Rundt om Samuel Beckett’ ved Marionetas do Porto fra Portugal, ’Bradshaw´s Shadow’s ved Richard Bradshaw og Living Dodo Puppets fra Australien og mange andre.

Netværk

Mange år med festivalen har dannet netværk, og netværk i kunstens verden er uvurderlige. Jeg er sikker på, at Ulla kan tælle rigtig mange i sin venskabskreds. Jeg kan derfor vide mig sikker på, at jeg vil møde to berømte teatergrupper og to berømte kunstnere, når jeg næste gang tager til Silkeborg: Neville Tranter fra Stuffed Pupet Theatre, Holland, og Peter og Matej Forman fra Forman Brothers, Tjekkiet.

I Silkeborg har Neville Tranter gennem årene præsenteret alle sine mest berømte forestillinger: ‘Salome’, ‘Vampyr’, ‘Schickelgruber alias Adolf Hitler’, ‘Re: Frankenstein’ og ‘Moliere’. Hans ‘Punch and Judy i Afghanistan’ blev afprøvet første gang under en fest for kunstnerne. Han er en af de få kunstnere, der på publikums særlige opfordring (Neville modtager altid stående ovationer her!) kommer og opfører den samme forestilling flere gange.

Det ville være sørgeligt for os alle, hvis Neville Tranter ikke kom til festivalen. Der ville simpelthen mangle noget.  Kunstneren har også gennem flere år stået for Silkeborgs Master Class for professionelle med stor succes, da han tillige er et stort pædagogisk talent, som jeg erfarede under festivalen i 2005.

Mit første møde med Forman Brothers var i Danmark i 2009, hvor jeg sammen med andre oplevede at blive personligt rørt og fortryllet af øjeblikkets magi, da jeg så Obludarium. Jeg skal tilføje, at begge teatergrupper også er at finde på filmforevisningerne og på udstillingerne.  Matej Forman har i flere år været manden bag festivalens smukke plakater.

Promovering af dansk teater

Først og fremmest giver Festival of Wonder dog et utroligt rigt indblik i dansk dukketeaterkunst for børn i alle aldre, unge og voksne. Af de mest interessante grupper bør nævnes: Teater Refleksion, Gruppe 38, Meridiano Teatret, Carte Blanche, Teater 83, Teater Blik, Sofie Krog, Alex Jørgensen & Francisco Brito, De Røde Heste og Teater My. Festivalen præsenterer også et unikt papirteater skabt af Svalegangens Dukketeater.

Ved at invitere diverse festivaldirektører fra udlandet har Ulla Dengsøe skabt en kreds af internationale venner og sympatisører, der kan sprede nyt om, hvad der rører sig i dansk teater ude omkring i verden.

Det hele – med tanke på tilskuerne

»Jeg vil gerne have, at publikum på vores festival oplever, at der bliver skabt mirakler på scenen, at de bliver rørt, og mærker, hvor fantastiske dukkerne er,« siger Ulla Dengsøe.

 Ja, denne festival er først og fremmest skabt med tanke på publikum. Det er med os i baghovedet, at festivalen organiserer forestillinger, filmforevisninger, udstillinger, workshops og møder med kunstnerne, hvor man får lov til at lære dukketeatret at kende bag kulisserne. Man føler, at hver eneste dag er noget særligt, og man bliver så hjerteligt modtaget i teatret, at man føler sig helt hjemme.

Festivalen er samtidig en fest for kunstnerne og festivalens skabere med diskussioner ved morgenbordet i det usædvanligt gæstfrie Hotel Dania, under åbningsbanketten, ved festen dagen før festivalen afsluttes, under møderne med festivalens arrangører og mange andre private møder.

Også bravo til festivalen for logistikken og den tekniske betjening ved forestillingerne. Det kan jeg sige, fordi jeg i år for første gang deltog i festivalen som medlem af et teater, (Theatre Groteska med åbningsforestillingen ’Hommage a Chagall’). Det er detaljer, som nok er usynlige for publikum, men som for teaterfolk er meget, meget vigtige!

Danmark har ikke en stærk tradition for dukketeater som kunstform. Der findes ingen særlige skoler for dukkeførere, og der er ikke mange miljøer, hvor dukketeater dyrkes. Imidlertid skaber mange kunstnere glimrende forestillinger for børn med dukker, og selve dukketeateret som kunstform støttes i Danmark af et stigende antal entusiaster. Så meget desto mere skal man værdsætte festivalens kunstneriske direktør Ulla Dengsøes indsats – hendes program giver plads til både traditionelle og mere eksperimenterende forestillinger.

Den festival, som hun gennem mange år har været med til at skabe, former folks smag, inspirerer og udvider horisonter, og er gennem sine workshops med teatrets mestre med til at udvikle fremtidige dukkeføreres færdigheder.

Zuzanna Glowacka er kunstnerisk leder af festivalen Materia Prima i Krakow i Polen.

Artiklen er oversat fra polsk af Lise Hannibal.

Seneste artikler

Seneste artikler

Et bladrevenligt overblik

Et bladrevenligt overblik

Så er papirudgaven af ’Den Røde Brochure’ for sæson 2024-25 – hvis mere officielle navn er ’Teater for børn og unge’ og som indeholder 296 forestillinger fra 103 teatre - klar til at blive udsendt gratis til skoler, institutioner, biblioteker, teatre og teaterfaglige organisationer m.fl. Kataloget ligger allerede på nettet som bladremodul og i en brugervenlig online-søgeversion.
Læs mere
Færre teatre i Københavns lille storbyteaterordning

Færre teatre i Københavns lille storbyteaterordning

11 teatre får i alt støtte for 45 mio. kr. årligt og status som et af Københavns Kommunes små storbyteatre i en ny aftale, der gælder for perioden 2025-2028. Teatret Zeppelin og Grønnegårds Teatret mister status, men bevarer støtte via en særordning, mens Teatergrad er røget helt ud.
Læs mere
Teatermørke og paraplyvejr i Nürnberg

Teatermørke og paraplyvejr i Nürnberg

Fra 6.-11. februar blev 13. udgave af den tyske Festival Panoptikum afviklet i Nürnberg. En dansk delegation med dybe rødder i teater for børn og unge besøgte festivalen, der har ry for at være toneangivende på sit felt i Tyskland. Teatercentrums kommunikationsmedarbejder var med på turen og deler her nogle indtryk fra et festivalbesøg, der bød på teater, installationskunst, netværksaktiviteter, døvetolkning - og regnvejr.
Læs mere
Drevet af lyst og vilje

Drevet af lyst og vilje

Louise Schouw Teater har indledt et landsdækkende erobringstogt med ’Sallys far’. Teatret er i forvejen et af landets store turnerende teatre med over 250 opførelser årligt. Til voksne og børn og familier – og er angiveligt en af de største billetsælgere til børneteater. Efter næsten 25 år som teater uden statsstøtte er det en bedrift i sig selv.
Læs mere
Teaterkritik til debat

Teaterkritik til debat

Kritikerne behøver kunsten for at udøve deres metier, men teatrene har også brug for en kompetent faglig kritik af deres forestillinger. Lidt fra en debat på Aveny-T om anmelderi og formidling - og noget om en instruktørs håndplukning af anmeldere til sin nyeste forestilling.