DEBAT
11-06-2023
26-05-2023
08-02-2023
23-11-2022
18-09-2022
Fra det store festivalshow torsdag aften, hvor Chapper var konferencier, mens Catherine Poher var mester for at koble de mange godbidder fra festivalforestillinger sammen. Alt sammen til stor fornøjelse for de mange fremmødte børn og voksne fra Ringsted og Sorø. Erfaringen viser, at ganske mange får ekstra smag for at se de 'rigtige' forestillinger i den efterfølgende weekend. Foto: Søren K. Kløft

Mød dem i Ringsted!

27-04-2012
Festival 2012 går ind i sin afsluttende fase med det store weekendarrangement, hvor 190 forskellige forestillinger er på programmet. Der har været run på billetterne, men det er stadig muligt at tage til Ringsted og ganske gratis skifte bekendtskab med det verdensberømte danske børneteater på verdens største festival af sin art.
Af: Carsten Jensen

Torsdag aften blev der i et spektakulært festivalshow i Ringsted Kongrescenter uddelt smagsprøver på nogle af de overmåde mange forestillinger, der er det konkrete indhold af Festival 2012 i Ringsted og Sorø. I ugens første fire dage er de i alt 190 forskellige forestillinger blevet spillet i deres fulde længde på lukkede arrangementer på kommunernes skoler, institutioner m.v. – samt enkelte af dem også som officielle ’forestillinger i hverdagene’ til glæde for både børn og deres voksne.

Nu gælder det så det store overflødighedshorn af en weekend, hvor samtlige forestillinger atter bliver spillet som gratis forestillinger for de lokale, de tilrejsende formidlere, de internationale teatergæster og de mange danske teaterfolk m.fl.

Denne weekend er således kulminationen på den 42. festival i en ubrudt række af arrangementer, hvor dansk børneteater møder et lokalområde i en overvældende blanding af kulturel manifestation og salgsmesse.

For selvom det for værtskommunerne handler om at præsentere deres borgere for en stor begivenhed, vise deres dedikation til kultur for børn og unge og sikre sig synlighed i omverdenen, er det for teatrene også en særdeles vigtig mulighed for at få arrangører og formidlere i tale med henblik på næste sæsons salg af turneforestillinger til skoler, institutioner, biblioteker, teaterforeninger m.v.

Unge i fokus

Arrangørerne fra Teatercentrum har i år registreret næsten 300 gæstende formidlere fra hele landet, og i denne flok af vigtige arrangører finder man også en større flok unge, der skal være med til at finde egnet teater til fremvisning for deres jævnaldrende.

Der er således i disse år stor fokus på det inkluderende, de unge som målgruppe og som arrangører -  og på årets festivalweekend i Ringsted kan man som formidler, teatermenneske m.v. atter ’låne en ung’ til at tage med til forestilling. Det er unge mellem 13-20 år fra hele landet, der står til rådighed for en anderledes teateroplevelsessnak.

De er let genkendelige i deres gule T-shirts – og der er i år også en flok fra Ringsted 10. klassecenters internationale linje parat til, under navnet ’Young Eyes’, at servicere de mange udenlandske observatører.  

De unge var/er også i fokus på festivalens konferencer og seminarer. Torsdag kunne deltagerne stifte bekendtskab med forskellige arbejdsmetoder til at inddrage børn og unge i scenekunstens skabende processer, og fredag var seminartemaet ’KulturCrew – unge som kulturformidlere’. Fænomenet vokser frem mange steder i landet, hvor man nu uddanner skoleelever til at være arrangører og hjælpere og pr-mennesker osv. for besøgende teatergrupper (og musik- og dansearrangementer m.v.).

’Den hemmelige succes’

Unge bemægtiger sig også Teatercentrums Facebook-univers for at fortælle om deres oplevelser på festivalen – i øvrigt i hård konkurrence med de mange deltagende teatergrupper, der selvfølgelig også bruger de(t) sociale medie(r) til at promovere deres forestillinger på festivalen.

Også de lokale medier har været flittige til at reklamere for Festival 2012 som en enestående begivenhed og en unik lejlighed til at studere det berømmede danske børneteater nærmere og i alle dets aspekter, idet de mange forestillinger tilbyder kunst i alle genrer og for alle aldersgrupper.

Synlig ER festivalen i hvert fald i Ringsted i denne weekend, hvor en lang række af byens skoler, kulturhuse, sportshaller, kongrescenter m.fl. er fyldt med teater. Også selvom kulturminister Uffe Elbæk (R) ved festivalens officielle åbningsarrangement mandag aften tale om dansk børneteater som en ’hemmelig succes’.

DET kan han og kulturpolitikerne sagtens rette op på med bedre bevillinger og betingelser for selvsamme teater, der står for en væsentlig større del af landets teaterforestillinger end deres andel af de statslige støttekroner. Hvad Gitta Malling, der er formand for teatrenes egen organisation, TIO (Teatrenes InteresseOrganisation), da heller ikke undlod at gøre opmærksom på i SIN tale.

Tag til Ringsted

Men netop nu er det altså den store chance for at se næsten 190 forskellige eksempler på kunst for blebørn, større børn og unge i Ringsted denne weekend. Med og uden egne børn, med og uden en udlånt ung.

Børneteateravisen.dk har allerede anmeldt omkring 120 af festivalens deltagende turneforestillinger. Listen kan ses i artiklen ’Gensyn med Ringsted’. Men portalens fem garvede anmeldere er nu i fuld gang med at nå at se så mange af resten som muligt.

Disse anmeldelser vil blive bragt her på portalen løbende over resten af året, alternerende med anmeldelser fra de mange stationære forestillinger for børn og unge, der er en anden side af det store danske børneteaterbillede.

Se mere om festivalen, inkl. program, billetter m.v. på www.festival2012.dk

Emne:
Luk
Kommentar til artiklen - Mød dem i Ringsted!
Din e-mail:
Dit navn:
Din kommentar:
FLERE ARTIKLER
123456789101112131415161718192021

18-09-2023
 

14-09-2023
 

08-09-2023
 

05-09-2023
 

01-09-2023
 

18-08-2023
 

15-08-2023
 

10-08-2023
 

06-08-2023
 

30-07-2023
 

03-07-2023
 

20-06-2023
 

12-06-2023
 

07-06-2023
 

26-05-2023
 

12-05-2023
 

09-05-2023
 

26-04-2023
 

14-04-2023
 

29-03-2023
 

22-03-2023
 

09-03-2023
 

08-02-2023
 

30-01-2023
 

10-01-2023
 

01-01-2023
 

21-12-2022
 

13-12-2022
 

22-11-2022
 

18-11-2022
 

15-11-2022
 

10-11-2022
 

04-11-2022
 

17-10-2022
 

12-10-2022
 

25-09-2022
 

21-09-2022
 

19-09-2022
 

16-09-2022
 

13-09-2022
 

Flere anmeldelser