DEBAT
16-11-2018
14-11-2018
08-11-2018
28-10-2018
25-09-2018

Det Lille Teater: Et lille bitte mirakel

Bo Carlsson og Tullemand i Det Lille Teaters dramatisering af Thomas Windings sidste udspil. Foto: Det Lille Teater

Mirakelmageri i Lavendelstræde

14-11-2008
Thomas Windings sidste manuskript til Det Lille Teater er blevet forvandlet til endnu en omsorgsfuld og barnelogisk forestilling.
FAKTA
Det Lille Teater: Et lille bitte mirakel - Af Thomas Winding. Scenografi: Julie Kyhl. Dukker: Poul Arne Kring. Musik: Christian Winding og Jan Rørdam. Iscenesættelse: Rikke Wölck. Medvirkende: Claus Bue og Bo Carlsson. Aldersgruppe: 3-6 år. Set november 2008. Spiller til 21. december. www.detlilleteater.dk

Han var selv et lille mirakel, ham Thomas Winding. Når han skrev eller fortalte historier om livet og verden, blev vi klogere og varmere indeni. Lykkeligt at han nåede at gøre dette sidste manuskript færdig - eller som Det Lille Teater præcist formulerer det i deres pressemeddelelse: 'Med sin sædvanlige omsorg for både børn og voksne nåede Thomas Winding inden sin død at skrive en sidste forestilling'.

Nu sidder vi så i teatret, og mens vores barnehjerter frydes over omsorgens resultat, endnu en verdenshistorie i børnehøjde, vemoder vores voksenhjerner sig over, at ord-troldmanden ikke er mere.

Men hans historie er der, og den er dejlig, bare man husker, at der ikke er noget jul i den, årstiden til trods. Lige ud af landevejen er den, enkel, virkelighedsnær og med masser af humor. Vi er hjemme hos Tullemand – lille knægt på fire år med stort hoved, tindrende øjne, barnetopmave og eventyrlysten hårstrit – der skal passes af bedstefar. Fortællelystne bedstefar, der arbejder på endnu en god historie, han kan fortælle om aftenen. Derfor skal der helst være ro omkring ham. Men bilerne larmer, og Tullemand har også taleproblemer, selv om han erklærer, at han godt kan lide stilhed, 'for så behøver man ikke at snakke'.

Imens far går ud og handler, skal Tullemand sove til middag. Hvilket ikke er let, når man er født nysgerrig på verden omkring sig og samtidig har en bedstefar, der har svært ved at holde sine historier for sig selv. Det bliver til flere af slagsen – både den om pingvinerne på Sydpolen og den om humlebien på Nordpolen. Og historierne forvandles til teater foran os, når bedstefar og Tullemand træder ud på altanen i scenografen Julie Kyhls dejlige kæmpedukkehus-dekoration. Her kan pingvinerne snurre rundt på hustagene, når bedstefar drejer på altan-tremmerne.

Hvordan det hænger sammen? Jamen, sådan er det altså bare. Og senere forvandler et iskrystal sig til en ønskefe, når den lille humlebi ved et uheld er havnet på Nordpolen. Hvordan den er kommet derop? Fordi sådan er den historie nu engang! Og der er skyggeteater og små sange, midt i det hele, og en Betlehemsstjerne i loftet over vores hoveder, når den bedste julehistorie af dem alle skal fortælles – den om Jesusbarnet i krybben.

Det er her, miraklerne, både de små og de store, kommer ind i billedet. Som betegnelsen for noget godt, der indtræffer for nogle gode mennesker, der ellers har det skidt. Som da humlebien som tak for feens redning oppe på Nordpolen hjælper et par gamle mennesker i Vanløse med at finde deres briller. Mirakler over grænser!

Børneafluret

Og sådan hænger tingene på forunderlig vis sammen, så selv Tullemand til allersidst ender med at lave et lillebitte mirakel. Inden da har bedstefar fortalt og tryllet for os i Claus Bues dejligt distræte skikkelse. En hyggeonkel af format, finurlig, klog og elskelig, ham ville man gerne passes af.

Endnu elskeligere er Bo Carlsson i dobbeltrollen som far og Tullemand. Genialt træder han ind som Far med Tullemand på armen – en herlig dukkedreng af fineste Poul Arne Kring-fabrikat - og senere, da far er forsvundet, fungerer Bo Carlson som 'usynlig' dukkefører for Tullemand. Totalt børneafluret til mindste detalje, når stemmen går i ivrig drengefalset, de små hænder dasker rundt med legetøjet, trækker dynen helt op til næsen, eller forsøger at stoppe bamsen ned i en lidt for lille æske. Ja, for han var sødere, da han var mindre, som Tullemand siger.

Og læg så mærke til Carlsson selv, for han ser præcis ud i ansigtet, som var han Tullemand, når han fører dukken. Samme tindrende intensitet. Det forstyrrer ikke, for Carlsson stjæler aldrig opmærksomhed; det er bare en skæg ekstragevinst i en varm og livsbekræftende hverdagsforestilling, som med sine mange finurlige ord og instruktøren Rikke Wölcks fornemt præcise detaljeringskunst lokker smil frem hos de voksne og kræver lydhørhed hos det unge publikum.

Som belønning får de til gengæld en oplevelse, der spejler deres egen kringlede og uimodståeligt barnelogiske tankegang på det allerfornøjeligste.

Af: Henrik Lyding
Emne:
Luk
Kommentar til anmeldelse - Et lille bitte mirakel
Din e-mail:
Dit navn:
Din kommentar:
FLERE ANMELDELSER
123456789101112131415161718192021

12-11-2018

07-11-2018

05-11-2018

03-11-2018

29-10-2018

18-10-2018

12-10-2018

11-10-2018

09-10-2018

07-10-2018

05-10-2018

01-10-2018

28-09-2018

26-09-2018

24-09-2018

21-09-2018

19-09-2018

18-09-2018

16-09-2018

14-09-2018

12-09-2018

10-09-2018

04-09-2018

24-08-2018

17-08-2018

13-08-2018

02-08-2018

16-07-2018

08-07-2018

06-07-2018

02-07-2018

30-06-2018

28-06-2018

26-06-2018

23-06-2018

21-06-2018

19-06-2018

16-06-2018

14-06-2018

12-06-2018

Flere anmeldelser