10. marts 2021

Mini-digital-danseteaterfestival

Dansk Danseteater er klar med en mini-dansefilmfestival skabt til de digitale platforme, hvor kompagniet fra 22.-27. marts viser små film, der alle er inspireret af forestillingen 'Kentaur'. Denne danseforestilling om og med kunstig intelligens, der skulle have haft premiere på Skuespilhusets Store Scene i maj 2020, er blandt ofrene for nedlukningen og er rykket til efteråret 2021.  

Men i stedet kan man nu se den digitale mini-festival via Dansk Danseteaters Facebook-side, Instagram-profil og Youtube-kanaler, hvor der bliver offentliggjort én film per dag i seks dage. Det er helt gratis at kigge med.  

Minifestivalen består af to dele: Festivalens første del består af en serie på fem afsnit af et minuts varighed, der mikser virkelighed og animation, og som fortæller lidt om tilblivelsen af forestillingen. Den anden del er en VR (Virtual Reality) oplevelse, som Dansk Danseteater har skabt i samarbejde med VR filmproduktionsselskabet KHORA, der med 360 graders filmning lader publikum komme helt tæt på danserne i et digitalt rum. 

Festivalen er en smagsprøve på, hvad der venter de kommende måneder. Dansk Danseteater arbejder nemlig i øjeblikket på lanceringen af en helt ny virtuel scene, som går i luften 23. april. 

(Billedet: Foto fra forestillingen 'Kentaur', der har leveret inspiration til Dansk Danseteaters lille digitale festival. Foto: Raphael Frisenvænge Solholm)

Seneste nyheder & navne

Seneste nyheder & navne

KLAP(pet) og klart
Forestillingsprogrammet til den offentlige weekenddel af KLAP – teaterfestival for små og store i Esbjerg, der afvikles fra 14.-21. april, ligger nu klar på festivalens hjemmeside
KLAP(pet) og klart
Forestillingsprogrammet til den offentlige weekenddel af KLAP – teaterfestival for små og store i Esbjerg, der afvikles fra 14.-21. april, ligger nu klar på festivalens hjemmeside