9. september 2022

Millioner til kulturen fra WH Fonden

Wilhelm Hansen Fonden er klar til i slutningen af oktober for 28. gang at afholde den traditionelle prisfest, hvor store hæderspriser uddeles. De er således de direkte beviser på fondens gode måde at formidle støtte til kulturlivet – og i år uddeles i alt otte mio. kr. til en lang række produktioner og kunstnere inden for musik, dans og scenekunst.

Blandt årets fem modtagere af Wilhelm Hansen Fondens store hæderspris, hvor der følger 200.000 kr. med æren, har de to markante tråde til børne- og ungdomsteatret.

Mest direkte koreograf og danser Stephanie Thomasen, der som kunstnerisk leder af Uppercut Danseteater har stået for en række fremragende forestillinger, som har været rettet mod børn og unge.

Mest historisk teatermanden Eugenio Barba, der som grundlægger og leder af Odin Teatret gennem mere end 50 år har ikonisk status med sin teaterarbejde, teaterantropologi og internationale udsyn. 

Barba modtager i øvrigt prisen blot fire dage før sin 86-års fødselsdag, når den traditionelle prisuddeling finder sted på Københavns Gamle Børs 25. oktober.

De øvrige hædersprismodtagere er i øvrigt balletdanseren Astrid Grarup Elbo, komponisten Poul Ruders og den franske dirigent Marie Jacquet.

Tilstede ved begivenheden vil givet også være en række repræsentanter fra teater-, danse- og musiklivet, der modtager større eller mindre donationer, rejselegater m.v. fra den gavmilde fond, der således hylder og støtter kulturlivet på bedste vis. (se note fra sidste årsprisfest).

(Billedet: Dette års Hædersprismodtagere: Øverst Eugenio Barba, Astrid Grarup Elbo og Poul Ruders. Nederst Marie Jacquet og Stephanie Thomasen. Illustration fra WH Fonden)

(caj)

Seneste nyheder & navne

Seneste nyheder & navne

KLAP(pet) og klart
Forestillingsprogrammet til den offentlige weekenddel af KLAP – teaterfestival for små og store i Esbjerg, der afvikles fra 14.-21. april, ligger nu klar på festivalens hjemmeside
KLAP(pet) og klart
Forestillingsprogrammet til den offentlige weekenddel af KLAP – teaterfestival for små og store i Esbjerg, der afvikles fra 14.-21. april, ligger nu klar på festivalens hjemmeside