
Mere spektakel i Randers

Først arrangerede Randers Egnsteater en lille børneteaterfestival i april 2014, som blev til en børnekulturfestival i september 2015 - og nu er sidstnævnte Spektakel-festival tilbage igen, denne gang i juni 2017.
Også i år er der gratis adgang til alle aktiviteter, der foregår omkring Værket og Randers Egnsteater, i Ridehuset og på musikskolen.
De fire dage byder på musik, teater, kunst, litteratur og design og er målrettet børn op til 12 år - og deres medbragte voksne.
Der er forestillinger, koncerter, events og egentlige workshops, hvor børnene selv kan deltage. Mødet mellem den professionelle og børnenes egen medskabende kunst er en del af fokus på Spektakel-festivalen, der er et samarbejde mellem en række at Randers' kulturinstitutioner.
Og som næsten alt andet i den midtjyske region i år er festivalen tillige en del af Aarhus 2017 - Europæisk Kulturhovedstad.
Og som der står i en pressemeddelelse:
Samtidig bliver de fire dage et præsentationsvindue for forårets store kulturprojekt 'kultur på tur', hvor professionelle kunstnere har været ude i institutioner og på skoler for at skabe kunst sammen med i alt omkring 600 børn inden for de forskellige kunstarter. Og på festivalen vil man kunne se børnenes egne værker optræde side om side med professionelle kunstnere fra både ind- og udland.
Festivalen har officiel åbning fredag 9. juni, hvor Sigurd Barrett optræder med sin meget omtalte Danmarkshistorie, der fik en særlig finanslovsbevilling for et par år siden - i øvrigt taget direkte fra Statens Kunstfond, men det kan den venlige og dygtige Barrett jo så ikke gøre for.
Med denne portals fokus skal Spektakelfestivalens teaterforestillinger lige fremhæves:
- Gruppe 38 og Carte Blanche spiller begge hængekøjeforestillingerne: 'Androkles og løven' & 'En sand røverhistorie'.
- Teaterværkstedet Madam Bach deltager med 'Verdensbilleder' og den interaktive sanseforestilling 'Sand'.
- Nørregaards Teater: Teaterlegsforestillingen '1-2-3-4-5-6-7-8-9-10'
- Teater My: Reumertvinderen fra 2012, 'Små skridt'
- Teater Nordkraft: 'Når gaflerne danser'
- Randers Egnsteater: 'Under mit træ'
- Teater Morgana & Teater Nordkraft: 'Otto'
- De Røde Heste: 'Den sandfærdige historie om de tre små grise'
- Figurteatret/Katma: 'Mørkemodig' - norsk interaktiv vandreforestilling
- Odradek/Cie Pupella Nogues: Go! - russisk fortælleforestilling
og dertil kommer de tilsyneladende uopslidelige giraffer fra Xirriquiteula Teatre fra Barcelona, der har været fast bestanddel af samtlige SpringFestivaler, men altså nu også vil vandre rundt i Randers til juni.
Der er omkring gratis 4.000 billetter til rådighed til festivalens mange aktiviteter
Og selvom Spektakel-festivalen altså først er i juni, kan der allerede nu, dvs. fra 1. marts, bookes gratis billetter via festivalens hjemmeside: www.spektakelfestival.dk
(Billedet: Toppen af det omfangsrige program, som man studere nærmere på festivalens hjemmeside. Foto: Spektakelfestival)
(caj)
FLERE NOTER | ||||||||||||||||||||||||
|
||||||||||||||||||||||||
Det Kgl. Teater skaber stort oplevelsesunivers

Slæbesilds-planlægning

Særlige arbejdslegater til corona-ramte kunstnere
Hvidovre Teaterfestival forsøger igen

Aprilfestival med tre scenarier

Fredericia får atter et musicalteater

Marionet Teatret har sikret sommerens forestillinger

Limfjordsteatret rykker ind i Thy

Online klimafestival fra Aveny-T 18.-29. januar

Festival for ung scenekunst på Fyn skubbes

Ny runde for ansøgning til kulturaktiviteter
129 teatre vil deltage i Aprilfestival 2021

Legat til Jens Kløft

Nyt repræsentantskab for Statens Kunstfond

Teaterøen lukker ned

Nyt medlem i Teatercentrums bestyrelse

Det Frie Felts Festival 2021

Millionstøtte til PASSAGE Festival

Kulturministeren opretter genstartsteam
Randers Teater får milliongave til teknik

Teater fra Månen 21.-24. januar

Støtte til mange nye huskunstnerprojekter

Støtte til internationale aktiviteter og festivaler

Ny gæstespilsscene for den frie scenekunst i København

Zenia Stampe i Teatret Zeppelins bestyrelse

Publikum vil gerne se digital scenekunst

Bæredygtighed på tværs af kunstarterne

Tæt på deadline for Den Røde Brochure 2021-22

Fem scenekunstnere præmieret af Legatudvalget

Betina Birkjær fik Svendborg Kommunes Kulturpris

Teater Hund laver filosofisk podcast

DON GNU lancerer UNG GNU


Ny aftale for Det Kgl. Teater

JALLA:18-kulturfestival

Børne- og ungepakke til kulturindsatser

Teater loppemarked, stjerneskud og musik

Et personligt format

Greta på scenen

Ond børnemusik og marsvinsteater
