Af

13. december 2013

Mere om børn og ironi og teater

Andrea Hoffmann kommenterer anmeldelse og debat omkring Holbæk Teaters forestilling 'Den Lilla Møghætte og Pulven':

Jeg synes det er en spændende problemstilling vedr børn og ironi – hvor lidt  – hvor meget hvordan og  hvorfor?

Jeg tror, det er forskelligt. Min dreng har kunnet forstå og ikke mindst bruge ironi, næsten fra han lærte at tale. Men kropsproget og ”absurditeten” skal være tydelig og relatere til hans verden. Han skal med andre ord kende den rigtige version for at synes at den ironiske er sjov. 



Hvis man vil træne ironi, så er det vel noget med, at man tydeligt med sin mimik gør opmærksom på, at det man siger, ikke er rigtigt? Og så måske spørge barnet 'tror du, det passer?' el. lign.? Altså opfordre til en skepsis, der støttes op om et misforhold mellem mimik og det talte ord.

Jeg er på linje med anmelderen – dog uden at have set forestillingen. Ironi skal ifølge de fleste sagkyndige doseres meget præcist, kontekst afhængigt og med et  smil  på læben eller med høj gagak faktor inden børn i 7-8 års alderen er modnet til at tænke mere abstrakt. Og sarkasme skal mig vist nok vente meget længere med…

Scene fra virkeligheden:


Mig: "Du skal tage hue på fordi det er koldt"

Søn 2, 10 mdr: "Nej mor, det er sommer. "

Mig: "Det er det da også. Glem hvad jeg sagde. Vi skal på stranden. Så tag overtøjet af.."

Søn: afventer. kigger på mig. Neeeej mor – det sner jo udenfor…

Mig: Du sagde det var sommer ?

Søn: Det var ironi mor…

Men spændende debat.

Andrea Hoffmann

Flere debatindlæg

Seneste debatindlæg

Seneste debatindlæg