DEBAT
07-06-2022
24-05-2022
21-03-2022
17-03-2022
10-03-2022

TEATERAVISEN ER BLEVET HACKET!!!!

06-08-2022
Teateravisen er blevet ramt af et ondsindet hackerangreb. Lige nu er det lykkedes at fjerne den ubehagelige ”illustration' med Facebook-hånd og en voldsomt udseende fodboldkamp/krigs-collage, der var hældt ind over forsiden (se skærmdump th) - men de nyeste (og seneste halvandet års artikler) på forsiden er væk, ligeså annoncerne, mens noter og anmeldelser er den fastfrosne forside-udgave fra 5. august. Lige nu vides det beklageligvis ikke, hvornår eller hvordan Teateravisen kommer på fode igen.

Fra fritidsblogger til fuldtidsanmelder

25-01-2021

Når der i store perioder slet ikke spilles teater, har teateranmeldere intet at anmelde. Men skrives OM anmelderiet kan der heldigvis stadig, og Teateravisen har bedt en af portalens flittige anmeldere, Morten Hede, der er en af landets ganske få fuldtidsprofessionelle teaterkritikere, om at fortælle om sin metier.

05-08-2022

Hvem skal have Horsens Børneteaterpris 2022?

Alle kan indstille kandidater til den fine pris – deadline er 31. august 2022

03-08-2022

Teater Vestvolden inviterer på rundvisning

Egnsteatret i Hvidovre rykker ind i et nyt teaterhus, som vises frem fra 13. september

01-08-2022

Fejring af streetdans-miljøet

Detour Dance Festival afvikles på Dansekapellet i København fra 18.-21. august

30-07-2022

Dansedrømme på Nationalscenen

23 unge kan opleves i musik- og danseforestillingen 'FREMTIDS DRØMME' 5.-7. august i Skuespilhuset

28-07-2022

Copenhagen Opera Festival 19.-27. august

Der venter over 80 opera-events på 12 venues - klassikere, familie-events, opera-bingo og kanalfarts-arier m.v.

25-07-2022

Kom med manuskripter til Manuskriptprisen 2022

Der er deadline 1. august for indsendelse af manuskripter til Danske Dramatikeres Manuskriptpris, som uddeles på Horsens Teaterfestival 17. september 2022

24-07-2022

Danmarks Internationale Gadeteaterfestivaler 12.-28. august

Der venter over 110 opførelser af ti internationale kompagnier, når festivalen indtager ni danske byer/bydele

21-07-2022

Street Cut i Næstved 12.-14. august

Den internationale gadeteaterfestival byder atter på gratis forestillinger, suppleret med bl.a. eksperimentel legeplads, gadekøkken og morgendiskotek

19-07-2022

Cirkusvognen 2.-25. august 2022

Børnekulturhuset Sokkelundlilles rullende kulturfestival for børn byder atter på gratis teater, musik og kreative værksteder

14-07-2022

PASSAGE Festival 25.-30. juli

Mere end 30 europæiske kompagnier og teatre præsenterer deres værker i Helsingør den sidste uge i juli

Til berigelse af børns liv

12-01-2021

Med udgivelsen 'Børnekultur i Danmark 1945-2020' præsenteres for første gang et samlet historisk overblik over rammerne for og udviklingen af dansk børnekultur gennem 75 år. Det er blevet et meget læseværdigt, overskueligt og informativt værk.

Det er altså ikke billigere at lave godt børneteater

04-01-2021

Årsskiftet markerer budgetstart for de 14 teatre, som Københavns Kommune har udvalgt til sin lille storbyteater-ordning for 2021-24. Mens Sort/Hvid og Husets Teater fik tilkæmpet sig en vigtig ekstrabevilling, må børneteatre som ZeBU og Det Lille Teater klare sig på stærkt formindsket budget - og erkende, at et lavere støtteniveau end voksenteatrenes stadig tages som en selvfølge. Men hvorfor?

Årsopgørelse

01-01-2021

Teateravisen afleverer her 2020 med en række punktnedslag omkring små og store begivenheder med tilknytning til børne- og ungdomsteaterområdet i det forgangne år. Covid-19-pandemien har selvfølgelig sat sit markante aftryk på et turbulent teaterår og afsat spor til kommende måder at tackle kunsten på.

Flere penge til børne- og ungdomsteatret

10-12-2020

Den nye finanslov for 2021 lover godt nyt for dansk børneteater: Med en udvidelse af rammen for refusionsordningen på 20 mio. kr. årligt er der lagt op til, at alle under 20 år kan komme til at se en forestilling om året; ligesom der åbnes for, at private skoler og ungdomsuddannelser nu også kan benytte ordningen, som i princippet betyder teater for halv pris. Og måske en ny og mere handy struktur for refusionssystemet.

Følelserne sidder i vokalerne

07-12-2020

Skuespilleren Merete Nørgaard har skrevet en klog bog om stemmen. Med Shakespeare som bedste teaterkrydderi. Teateravisens anmelder, Anne Middelboe Christensen, har læst den - og reflekterer bl.a. over børneteatrenes meget varierede fokus på stemmens brug i deres forestillinger.

Vredens druer

02-12-2020

Det Olske Orkester har med bogudgivelsen 'Rundt om ilden' sat blivende ord på arbejdet med forestillingstrilogien 'En nations selvhad' i form af en række tekster om baggrund, research, form, indhold og det kunstneriske arbejde m.v. Samtidig får man ristet en lille rune over teatrets eksperimenterende formsprog gennem de første 12,5 års virke.

En ærgerlig beslutning

18-11-2020

Der er brug for ASSITEJ Danmark til at facilitere og fastholde den danske børneteaterverdens position i det internationale samarbejdsmiljø, men en beslutning fra Projektstøtteudvalget om at stoppe for driftsstøtte er en alvorlig udfordring. Både for det danske center og generalsekretariatet for ASSITEJ International, der for tiden ligger i Danmark.

Juleteater i coronaens skær

09-11-2020

Julen ser ud til at blive gennemført trods covid-19's hærgen, og der spilles følgelig også juleteater på mange af landets små og store teatre. Med skyldig hensyntagen til aktuelle restriktioner og forsamlingsforbud. Flere har dog valgt at aflyse eller udsætte forestillinger til næste år. Teateravisen forsøger at skaffe et overblik over det scenekunstneriske juleri i det herrens corona-år 2020.

Teatret Fair Play: Den store julemiddag 2

Robert Parr som Hr. Larsen, Henrik Steen Larsen som Julemanden og Mikkel Hansen og Maria la Cour som nisser i Fair Plays hyggelige juleforestilling. Foto: Maria Lilholt-Grøne

Mere dansk bliver det ikke!

08-12-2016
Teatret Fair Play får mig til at ønske, at jeg var seks år og boede i Holbæk ved juletid.
FAKTA
Teatret Fair Play: Den store julemiddag 2 -

Koncept: Robert Parr. Scenografi: Tanja Bovin. Teknik og værksted: Jakob Ebbe. Medvirkende: Maria la Cour, Mikkel Hansen, Robert Parr og Henrik Steen Larsen. Pianist: Michael Ramløse. Tjenere: Louise Kjær, Asako Kido Parr, Daniel Due, Betina Forchhammer og Maria Lilholt-Grøne. Alder: Fra 3 år. Varighed: 50 minutter. Set 6. december på Fair Play i Holbæk, hvor den spiller til 18. december. www.fairplay.dk

På 'Restaurant Fair Play de Luxe'  har de flæskesteg på det dyrt udseende menukort. Og andebryst og frugtkompot og jeg ved ikke hvad. Det får vi at vide, mens vi sidder på tæppet i 'The Lounge' og nyder pebernødder og rød saftevand, mens Michael Ramløse som russisk virtuos med vekslende held spiller Mozart og Rachmaninov og Chopin på det flytbare klaver.

Med andre ord: Rimeligt fremmede omgivelser for de tæt på halvt hundrede 5-6-årige, som jeg er omgivet af på denne helt almindelige tirsdag i Fair Plays dejlige lokaler i Holbæk.

Men inden 'The Lounge' har vi – allerede i venteværelset – fået at vide af den småforvirrede hovmester i kjole og stribede bukser (Hr. Larsen i skikkelse af Robert Parr), at vi er ved at få lov til at træde ind i hans fashionable de-luxe restaurant til en julemiddag, der savner sidestykke i gastronomiens historie.

En hemmelighed

Men hans ængstelige hentydninger til egnens og gårdens og husets nisser tyder på, at han nok ikke har den fornødne kontrol med alt i køkken og anretterværelse. Det vil sige – det havde han sidste år, men hvor er de nisser nu?

Selvfølgelig! Ikke så snart er Hr. Larsen forsvundet, før to glade og drilske nisser kommer krybende ud af panelet. Maria la Cour og Mikkel Hansen kommer hurtigt på talefod med os, og vi er helt med på, at vi har en hemmelighed sammen: Vi må ikke fortælle Hr. Larsen om, at de findes og at de måske vil lave et par numre eller tre.

Og selvom det er svært at holde tand for tunge, er den kollektive fryd over at vide noget, som Hr. Larsen ikke ved, stor nok, mens vi føres fra det ene rum til det andet.

Men når nisserne tryller flæskesteg og andebryst om til festguirlander og sæbebobler og smukke modeller af vinterlandskaber, og Hr. Larsen er på sit mest forvirrede, klarer det ivrige publikum ikke at holde på hemmeligheden længere, og salen eksploderer i råb og latter.

Det får spillerne kontrol over ved hjælp af en video-hilsen til Larsen og hans publikum fra nisserne fra sidste år, og årets unge nissepar bliver godtaget, og vi går ind i den store sal, hvor et smukt pyntet juletræ venter, og sammen med Mads, som har lagt sin hånd tillidsfuldt i min, og alle de andre får vi en dans om træet, som sig hør og bør.

Og selveste Julemanden kommer ned fra skorstenen på trods af sin enorme mave, og Hr. Larsen får en banjo i julegave og alt er fryd og sang og gammen, og vi løber i en lang slange fra rum til rum på det reneste Fanny-og-Alexander-vis.

Elskeligt

Jeg kan ikke rigtigt stå for Fair Plays indsats for at hævde – tage vare på – værdsætte traditioner og julehygge på denne måde. Hele huset bliver taget i brug, bordet er dækket med fint bestik, her er levende lys og rigtig julepynt overalt, her er mange spillere og hyggelige tjenere, her spenderes saftevand og pebernødder, og så sandelig får vi alle en solid portion risengrød med smør og kanelsukker til sidst. Kan man ønske sig mere?

Jeg gider ikke snakke om kunst og præstationer - dette er ikke 'teater' i den forstand, bare hygge i pureste udgave. Og sjov.

Og jeg lægger mærke til, at Michaels røde smokingsløjfe begynder at blinke godmodigt, når han akkompagnerer 'Nu er det jul igen'.

Mads og hans medpublikummere har haft en fin time hos Fair Play.

Af: Janken Varden
Emne:
Luk
Kommentar til anmeldelse - Den store julemiddag 2
Din e-mail:
Dit navn:
Din kommentar:
FLERE ANMELDELSER
678910111213141516171819202122232425

13-09-2016

11-09-2016

06-09-2016

05-09-2016

02-09-2016

31-08-2016

29-08-2016

24-08-2016

22-08-2016

18-08-2016

16-08-2016

15-08-2016

11-08-2016

08-08-2016

05-08-2016

02-08-2016

16-07-2016

12-07-2016

04-07-2016

30-06-2016

27-06-2016

23-06-2016

21-06-2016

18-06-2016

16-06-2016

14-06-2016

12-06-2016

10-06-2016

08-06-2016

04-06-2016

03-06-2016

01-06-2016

30-05-2016

27-05-2016

25-05-2016

23-05-2016

19-05-2016

17-05-2016

15-05-2016

13-05-2016

Flere anmeldelser