DEBAT
20-07-2018
19-07-2018
18-06-2018
01-06-2018
31-05-2018

Sew Flunk Fury Wit: Støv

Svend E. Kristensen med en af sine skræmmende dukker, mens medspiller Nina Sveistrup Clausen ses i baggrunden. Foto: Søren Meisner

Mens vi venter på døden



11-03-2016
Sortladent musikteater om verdens undergang. Stærke dukker og sange på engelsk er dog næppe nok til at gøre det nærværende for et ungt publikum. 

FAKTA
Sew Flunk Fury Wit: Støv -

Koncept & Ide: Svend E. Kristensen. Instruktion: Jesper Pedersen.

Sangtekster: Neill Cardinal Furio. Musik: Peter Kohlmetz Møller. Dekoration: Kristian Knudsen. Kostumer: Lise Klitten. Dukker: Svend E. Kristensen. Lys: Mikkel Jensen. Medvirkende: Svend E. Kristensen og Nina Sveistrup Clausen. Aldersgruppe: Fra 12 år. Varighed: 65 minutter. Set 9. marts 2016 på Marienlyst Slot, Helsingør , hvor den spiller til 30. marts. Billetter: www.billetten.dk. Kan ses på CPH Stage-festival juni 2016. Turne i sæsonen 2016-17.
 Ingen hjemmeside, men teatret kan findes på Facebook

Det kunne umiddelbart minde om de to hovedpersoner fra musicalen 'The Phantom of the Opera'. En syngende og forpint kvinde i hvidt, en mærkelig, lidt skræmmende mand i sort. Alene i et mystisk rum.
 

Men vi er langt fra Pariseroperaens gysende kældre – dette her er langt værre. Verden er gået under, kun to mennesker har overlevet. I en slags kælder fuld af aske, sorte klodser, forrevne silkestoffer, et udkigstårn og et sært stavær sidder de og venter på intetheden. Som levende mennesker i noget, der mest af alt minder om en kunst-installation.
 

Formen er som et requiem, sproget engelsk. Med mange sange og få ord. Sange om død og udslettelse, om skygger, der bliver sortere og sortere. Om pest og natlige mareridt, der viser sig at være virkeligheden.

Imens leger de. Graver efterladenskaber op af et sarkofag-lignende metalkar. Hænder, slatne ansigter og hele kroppe. En til dig og en til mig. Syrede sekvenser uden indbyrdes sammenhæng. Små forkrøblede mennesker med kalkede ansigter dukker frem, forbrændte og med arm- og benstumper som resultat af den altomfattende katastrofe, de har undergået. Som spøgelsesvæsner fra vulkanudbruddet på Pompei for flere tusind år siden. 
 

Eminente dukker

Det er her, forestillingen for alvor tager form og får format. Fordi dukkeføreren Svend E. Kristensen, der selv har lavet dukkerne, er så eminent til begge dele.

Sekvensen, hvor et hvidt kvindeansigt dukker frem af askedyngerne, er sugende flot; det samme gælder salmen, hvor en forpint mand med krogede hænder danser mellem de to medvirkende, mens dukkens øjne brænder os i møde.

Det er skræmmende og betagende på samme tid, lige som sekvensen, hvor en soldat hænger sig selv, så det spjætter i armstumperne.
 

Men ellers kan jeg ikke frigøre mig fra fornemmelsen af lidt tomgang undervejs. Af et hold, der er blevet lidt for forelsket i egen mystik. Jeg savner også lidt scenisk kraft fra sangeren Nina Sveistrup Clausen. Stemmen er stor og flot, det hvide kostume ligner dukkernes zombie-agtige skeletkroppe, men høje støvlethæle gør sjældent noget godt for ens gang – og da slet ikke i forhold til Svend E. Kristensens gennemkoreograferede bevægelser.

Og skal en forestilling som denne leve som teater, må ikke et hår vende forkert. 
 

Noget for teenagere?

Musikalsk spænder sangene fra det musical-agtige over salmesang til ballader og dødsmetal. Både ord og toner er ørevenlige og interessante – og så får man dem med hjem i programmet.

Jeg tvivler dog på, at det vil være en forestilling, der kan appellere til teenagere – dertil er den nok for sær, med mindre man er til det meget mystiske og symbolske.

Tog man det samme udstyr, de samme fantastiske dukker, og skabte en mere sammenhængende og lettere tilgængelig historie, ville forestillingen sikkert ramme plet for et ungt publikum, der kender dødsgys fra film, men aldrig har oplevet dem så tæt på i teatrets magiske blanding af fiktion og virkelighed.

Af: Henrik Lyding
Emne:
Luk
Kommentar til anmeldelse - Støv
Din e-mail:
Dit navn:
Din kommentar:
FLERE ANMELDELSER
123456789101112131415161718192021

17-08-2018

13-08-2018

02-08-2018

16-07-2018

08-07-2018

06-07-2018

02-07-2018

30-06-2018

28-06-2018

26-06-2018

23-06-2018

21-06-2018

19-06-2018

16-06-2018

14-06-2018

12-06-2018

09-06-2018

07-06-2018

05-06-2018

03-06-2018

01-06-2018

30-05-2018

28-05-2018

25-05-2018

23-05-2018

21-05-2018

18-05-2018

16-05-2018

14-05-2018

12-05-2018

10-05-2018

08-05-2018

06-05-2018

04-05-2018

02-05-2018

30-04-2018

27-04-2018

25-04-2018

22-04-2018

08-04-2018

Flere anmeldelser