DEBAT
08-04-2018
07-04-2018
06-04-2018
05-04-2018
21-03-2018

Hvid Støj Sceneproduktion: BRANDEN

Daniel Bevensee og Katrine Beck Ibsen leverer glimrende og energisk skuespil i 'BRANDEN', der også udfordrer tilskuerne på anderledes vis. Foto: Hvid Støj

Meningsfuldt inklusionsteater

20-09-2013
Der er fine elementer og gode skuespilpræstationer i Hvid Støj Sceneproduktions nye ungdomsforestilling, som dog mister pusten undervejs på grund af for mange gøremål og spekulative replikker.
FAKTA
Hvid Støj Sceneproduktion: BRANDEN -

Idé og koncept: Charlotte Ladefoged og Stine Worm Sørensen. Manuskript: Simone Isabel Nørgaard i tæt samarbejde med Charlotte Ladefoged. Iscenesættelse: Charlotte Ladefoged. Scenografi: Stine Worm Sørensen. Komponist: Marcus Hjemborg. Lysdesign: Morten Ladefoged. Scenografiassistent: Bodil Bounaventzen. Lydteknik: Morten Meilvang Laursen. Instruktørassistent: Sunniva Fliflet. Medvirkende: Katrine Beck Ibsen og Daniel Bevensee. Aldersgruppe: 13 år og opefter. Varighed: 45 min. Turneforestilling. Set til urpremiere 17. september 2013 på Åben Scene, Godsbanen i Aarhus, hvor den spiller frem t.o.m. 26. september 2013. www.hvid-stoj.dk

Tag en taburet, træd ind i rummet og sæt dig langs kanten, hvor du vil. Hvisk det videre til din sidemand, som skuespilleren lige har hvisket dig i øret. Syng med på den omdelte fællessang. Tag imod og hold de for ejermanden dyrebare ting som skuespillerne rækker dig – en dagbog, et billede,  en hestehale, et bundt DVD'er, en specialsyede unikke gallakjole, en racercykel, der altid vil minde dig om din far etc.  

Fold en papirflyver. Tag din taburet og følg med spillerne et andet sted hen i rummet. Stil dig op og lav i flok aerobiclignende gymnastik. Følg bagefter skuespilleren i de rute, som hun tager hen over gulvet. Stil dig sammen med de andre midt i rummet. Deltag, vær med, lyt, oplev. 

Med 'BRANDEN' inviterer Hvid Støj Sceneproduktion sit publikum ind til en ungdomsforestilling som på meddeltagende vis vil bringe unge fra 13 år og op i så direkte interaktion med forestillingens handling og karakterer som muligt.

'Inklusionsteater' kalder teatret det. Og fremgangsmåden er at nedbryde den grænse som vanligvis er mellem scene og sal, for indenfor det fælles rum at bringe et i fiktionen inkluderet publikum sammen med de to optrædende skuespillere.

Eksistenstematik

Handlingen udspiller sig på en efterskole og det som står i centrum er pigen Laura, som har forskanset sig på sit værelse, fordi hun ikke kan se en mening med noget i livet. Intet betyder noget. ALT forekommer hende meningsløst. Denne eksistentielle krise betror hun i stykkets begyndelse til den anderledes jordbundne dreng William, der tydeligvis er tiltrukket af hende.

I et forløb, hvor vi tildeles rollerne som medefterskoleelever, spiller og guider Katrine Beck Ibsen og Daniel Bevensee os igennem et nykomponeret soundscape-ledsaget forløb, der går ud på at få Laura til at komme ud af sit værelse.

Tanken er, at hvis alle elever på efterskolen afleverer det, der betyder allermest for dem og anbringer det udenfor Lauras dør, så vil hun komme ud.

En række rekvisitter, som er placeret i scenens midte og som gør det ud for de forskellige elevers allermest betydningsfulde ting, bliver fordelt mellem publikum, efter at Ibsen og Bevensee har gennemspillet en lille sekvens, der på problematiserende og diskuterende vis anskueliggør de følelser som er knyttet til tingen.

Skønt skuespil

Ibsen og Bevensee springer fysik gelinde, med et stort og vågent nærvær og med en god og forskelligartet energi ind og ud af rollen som de forskellige efterskoleelever. Vi er ikke et øjeblik i tvivl om, at de to skuespillere kan deres gebet. Her er ingen vaklen. Skønt.

Undervejs træder de også ud af ungdomsrollerne og kommenterer metarefleksivt deres egen rolle som skuespillere med en replik a la: 'Vi er jo også bare to skuespillere som lader som om overfor et publikum, der seriøst gerne vil lyves for'.

Og de taler i samme ombæring om at tilbyde publikum 'et almendannende budskab', som reelt bare er et 'nul og nix, - et lykkefiks'.

Det kræver sin mand – her kvinde – at iscenesætte en forestilling så anderledes, som der her er tale om. Charlotte Ladefoged, som også sammen med stykkets scenograf Stine Worm Sørensen står for idé og koncept, har en fin fornemmelse for at skabe forandringer i rummet. Dejligt.

Men den del af forestillingen, som går med at introducere og dele de mange forskellige ejendele rundt, varer alt for længe.

Teksten overtydeliggør  

Årsagen kan føres tilbage til den tekst, som Simone Isabel Nørgaard har skrevet i tæt samarbejde med Charlotte Ladefoged. Teksten rummer fine dybsindigheder og små finurlige replikker, men desværre har den også noget lovligt omstændeligt over sig og en overtydeliggørelse af sin meningsspørgende tematik. De sidste to ting inviterer ikke til, at vi inkluderer os i 'teaterlegen'.

'BRANDEN' husker man bagefter med kroppen. For den fysisk anderledes måde hvorpå man er publikum. Formen er udtryk for en spændende udfordring af teatret som medie.

Det trækker sammen med de rigtigt gode skuespilpræstationer op i en helhed, selvom vi går død i omdelingen af objekter, og fordi tekstens meningsdiskuterende del er for bastant 

Af: Kirsten Dahl
Emne:
Luk
Kommentar til anmeldelse - BRANDEN
Din e-mail:
Dit navn:
Din kommentar:
FLERE ANMELDELSER
123456789101112131415161718192021

25-05-2018

23-05-2018

21-05-2018

18-05-2018

16-05-2018

14-05-2018

12-05-2018

10-05-2018

08-05-2018

06-05-2018

04-05-2018

02-05-2018

30-04-2018

27-04-2018

25-04-2018

22-04-2018

08-04-2018

05-04-2018

12-03-2018

10-03-2018

08-03-2018

07-03-2018

05-03-2018

01-03-2018

26-02-2018

20-02-2018

15-02-2018

12-02-2018

09-02-2018

07-02-2018

05-02-2018

03-02-2018

29-01-2018

26-01-2018

05-01-2018

11-12-2017

05-12-2017

01-12-2017

28-11-2017

27-11-2017

Flere anmeldelser