Af: Carsten Jensen

25. januar 2014

Men hvor er teatrene?

Når den nye skolereform træder i kraft med det nye skoleårs begyndelse, er der i en længere og afvekslende skoledag også lagt op til flere musiske aktiviteter og et øget samarbejde med lokale kulturinstitutioner. Men det professionelle teater er slet ikke nævnt i reformteksten, og det kan blive en udfordring for både de lokale egnsteatre og turnerende børneteatre at vinde indpas på skolerne.

Den nye skolereform skal implementeres efter sommerferien, og der lægges bl.a. op til en stærkere placering for de praktiske/musiske fag og et øget samarbejde med de lokale kulturinstitutioner.

Det lyder jo som en oplagt mulighed for at få mere teater på skoleskemaet, men det er som om den professionelle scenekunst er underligt fraværende, selvom ikke mindst de børneteaterproducerende egnsteatre og små storbyteatre kunne og burde være aktive medspillere for at sikre den levende kunsts tilstedeværelse i den lokale folkeskole.

Men hvor der i reformudspillet henvises til, at skolerne bør indgår samarbejder og partnerskaber med bl.a. lokalsamfundets kultur-, forenings- og idrætsliv og hvor musikskoler, billedskoler m.v. er specifikt nævnt, glimrer de professionelle kulturinstitutioner ved deres fravær.

Uopfordret høringssvar

Derfor har Teatrenes InteresseOrganisation (TIO), der organiserer de fleste af landets egnsteatre og mange af de turnerende børneteatre, da også været aktiv omkring lovens tilblivelse. Bl.a. ved at indsende et såkaldt 'uopfordret høringssvar', hvori man  bl.a. påpeger, at der er en kvalitativ væsensforskel i som folkeskole at indgå samarbejder med amatører i det lokale foreningsliv i forhold til professionelle kunstnere og institutioner. Og man ser det problematiske i, at samarbejdet og partnerskaberne indsnævres til lokalområdet, hvilket kan være en udfordring for bl.a. den velfungerende huskunstnerordning, der giver tilskud til, at skoler og institutioner kan få besøg af professionelle kunstnere i en kortere eller længere periode – og ikke nødvendigvis fra lokalområdet.

Trods TIO's initiativ har der dog også været kritik fra såvel teatrene selv som de   potentielle samarbejdspartnere i skolesystemet for manglende benarbejde og   udtrykker konkret frygt for, at skolereformens mange nye opgaver og de pressede økonomier i kommunerne vil være med til at neddrosle teatrenes tilstedeværelse i skolen – herunder ikke mindst i form af køb af  teaterforestillinger.

Men ifølge TIO's formand, Gitta Malling, har organisationen gjort sit hjemmearbejde;

»TIO har forholdt sig til den nye skolereform og har indgivet høringssvar, så på den måde har børneteatrene og også de øvrige medlemsteatre indirekte forholdt sig til reformen igennem TIO’s politiske arbejde. I næste ombæring, hvor reformen skal implementeres, er det vigtigt, at teatrene hver især indgår i direkte dialog med deres hjemkommuner – på TIO generalforsamling opfordrede vi derfor også medlemsteatrene til at gå ud og tale skolereform med deres lokale politikere og embedsmænd og indlede det fremtidige samarbejde med kommunerne.«

Egnsteater på forkant

Og der er da også eksempler på kreative initiativer hos de lokale teatre.

I Randers er de ikke uventet på forkant med udviklingen. Det lokale egnsteater har en særlig evne – ikke mindst takket være teaterleder Peter Westphaels gode købmandsevner – til at skaffe midler til huse, hvad enten det handler om om- og tilbygning af teatret, oprettelse af talentskole eller som her et helt undervisningsforløb i drama, der er sat på skemaet allerede dette forår og dermed virker som en lokal kickstart på skolereformens bud på mere varierede skoledage.

Projektet er udviklet i et samarbejde mellem Hadsundvejens Skole, Randers EgnsTeater, Udviklingsafdelingen og kultur- og fritidsafdelingen under Børn, Skole og kulturforvaltningen, og Undervisningsministeriet har ydet et engangstilskud på ca. 150.000 kr. til projektet og bistår også med processtøtte fra Dansk Evalueringsinstitut. Randers Kommune bidrager med 50.000 kr. og projektudvikling generelt.

'Vi vil tilrettelægge et dramaforløb, der relaterer sig til danskundervisningen i skolen. Vi som teater kan tilbyde en helt anderledes tilgang til undervisningen, som vi glæder os meget til at prøve af i samarbejde med lærere og pædagoger på Hadsundvejens Skole', lyder det således fra souschef på Randers EgnsTeater, Tine Eibye.

Modstridende signaler

Men hvor Randers EgnsTeater er gode til at finde penge til sine projekter udover det fastlagte kommunale egnsteaterbudget, kan netop økonomien også være en hæmsko i ikke mindst egnsteatrenes forsøg på at kile sig ind i skolereformen med anderledes aktiviteter end forestillinger.

Den nye aftale for egnsteatrene, der træder i kraft fra 2017, er bl.a. karakteriseret ved en øget kontrol med egnsteatrenes brug af midler – bl.a. brug af statslige midler via refusionen til aktiviteter, der ikke er direkte forestillingsrelevante. Det forhindrer dog ikke, at aftalens politiske bagmand, kulturminister Marianne Jelved (R), på Altinget.dk's kulturportal samtidig agiterer for, at skolereformen skal være med til vænne børn skal vænnes til at bruge kunsten, herunder teatret.

Om paradokset siger TIO-formand Gitta Malling til teateravisen.dk:

»Risikoen er der da, men det er vigtigt at sige, at det også fortsat med de nye egnsteaterregler vil være muligt at få refusion af  aktiviteter, der ikke knytter sig direkte til forestillinger – det sker bare ikke automatisk, men er noget der skal aftales i forbindelse med indgåelsen af egnsteaterkontrakterne. 

Herudover er der intet til hinder for, at de enkelte kommuner indgår i samarbejde med deres lokale, statsstøttede egnsteater om at få sat scenekunst på skoleskemaet – det vil være helt oplagt, også selvom de ikke får refusion, men så må der blive åbnet for nogle andre kasser! Teatrene har en helt naturlig opgave i at formidle de forestillinger, de har på repertoiret, gennem forskellige aktiviteter, der kan bygge bro mellem værket og opleverne, men det er ikke på samme måde en naturgiven selvfølge, at kunststøttekronerne skal gå til deciderede undervisningsaktiviteter i folkeskolen. Jeg ser nogle spændende muligheder for, at vi kan komme væk fra silotænkningen, hvor Kulturministeriet bliver betragtet som eneste tilskudsgiver – i forhold til skolereformen er det fx oplagt, at Undervisningsministeriet er med til at finansiere det politiske ønske om, at kunsten skal ind i Folkeskolen. Og det sker faktisk allerede, også på teaterområdet,« siger Gitta Malling med henvisning til ovennævnte projekt med Randers EgnsTeater.   

Pres på teaterkøbsøkonomi

Men den direkte kontakt med den professionelle scenekunst, som den udmønter sig i  teatrenes forestillinger på skoler og institutioner, er som nævnt også en kilde til bekymring. Skolereformens mange nye interesseområder ledsages nemlig ikke af en masse penge, og rundt omkring på skolerne har man længe mærket til kommunernes økonomiske smalhans.

Direkte eksemplificeret i det indlæg fra skolelærer og teaterformidler Peter Byrholt Nielsen, som kan læses her på portalen – og hvor han forudser problemer med kommende teaterkøb.

'I fire sæsoner har jeg stolt kunne formidle teaterforestillinger til alle elever på min skole (…) Disse forestillinger har gjort en verden til forskel på elevernes oplevelse af fiktion før og nu. (…)Skolens budget for  2014 er netop offentliggjort, og det ser noget sort ud. Lærerne kommer til at tage nogle drastiske valg på elevernes vegne. Skal vi på lejrskole eller have nye engelskbøger, holde skolens 50 års fødselsdag eller renovere toiletterne, på tur til Nationalmuseet eller se teater på skolen', skriver teaterformidleren bl.a. i sit opråb.

En udfordring for teaterkøb

Og spørger man en af de store formidlere af professionelt børneteater, Helsingør Teater, er teaterleder Jens Frimann ikke overdreven optimistisk på børneteatrets vegne. Han tror ikke på, at børneteater bliver et af de områder, der bliver brugt kræfter og energi på, når skolereformen skal implementeres.

– Men har teatrene og deres faglige organisation sovet i timen, da skolereformen skulle udmøntes?

»Ja og nej! Skolereformen er kommet meget pludseligt, og børneteatret har jo i forvejen haft den fordelagtige refusionsordning, så man har jo ikke haft det store behov for at ændre noget i forhold til lovgivningen. Når nu musik- og billedskoler er nævnt under 'Den åbne skole', kan jeg være bekymret for, at teatret er gledet lidt i baggrunden. Og det kan vise sig at blive et problem, eftersom skolerne skal mere og mere, og at der måske, på trods af et udvidet timetal, slet ikke bliver tid til at gå i teatret. 



– Ser du reformen – tillige med generationsskiftet hos lærerne, der tilsyneladende betyder færre nye kontaktlærere – som en direkte trussel mod det opsøgende børneteater?



»Det tror jeg kan blive en udfordring flere steder. Hvis repertoirelægningen på en skole, et bibliotek eller en teaterforening er koncentreret på få personer, er der en fare for, at teateraktiviteterne bliver stærkt reduceret, når disse personer holder op. Det har vi oplevet i Helsingør. En aktiv lærer falder væk, og pludselig er der ikke teater på skolen. Det er ofte det kunstnerisk udfordrende teater, som bliver hårdest ramt fordi det ofte er sværest at retablere.«


- Kan teaterforeninger som Helsingør Teater og andre lokale medspillere så udgøre en erstatning for disse kontaktlærere og de nye direkte formidlere af kontakten mellem skoler og børneteatre?


»Jeg synes, at refusionsordningen er en lille genistreg, hvis den bruges rigtigt, fordi den åbner op for, at formidlingen af børneteater lukker civilsamfundet ind ad bagdøren, hvis kommunen vurderer, det er en fordel. Det handler også om mangfoldighed og om ikke at etablere et lukket, selvsupplerende system mellem kommuner og børneteatre. Skolereformen åbner, ligesom refusionsordningen, også op for en større inddragelse af civilsamfund og foreningsliv. Og det tror jeg er nødvendigt, da der næppe tilføres flere ressourcer til skolerne fra de kommunale budgetter. Teaterforeningerne kan mange steder komme til at spille en vigtig rolle, da det både er en effektiv og for kommunerne billig måde at arrangere teater på. Det, der er uhyre vigtigt, er, at man styrker og udvikler fagligheden i teaterforeningerne, samtidig med at man sikrer kvaliteten af børneteatret. I Helsingør er vi ved at udarbejde en ny strategi for vores børneteater. Vi lurer lidt på at udvikle en festivalmodel rettet mod skoler og institutioner. Ved at koncentrere børneteatret i en relativ begrænset periode kan vi skabe mere synlighed og udnytte vores ressourcer bedre,« siger Jens Frimann Hansen

Workshop for teatrene

På kompetencecentret Teatercentrum aner man også bekymring over scenekunstens muligheder i skolereformen. Sekretariatsleder Henrik Køhler finder det problematisk, at aktivitetspuljer er droppet, mens kun musikskoler og ikke teater er skrevet ind i reformen, ligesom formuleringen af samarbejde med lokale kulturinstitutioner er for upræcis til at hjælpe de professionelle teatre ind i varmen.

Lige her og nu forsøger man at give en hånd til teatrene i kampen om skolernes opmærksomhed. I samarbejde med Skoletjenesten Sjælland arrangerer Teatercentrum således to workshops i henholdsvis Aarhus og København 23. og 25. april 2014. Formålet er orientere teatrene om den nye struktur på skolerne og hvordan teatrene kan navigere omkring skabelse af workshops og relevant skolemateriale og indgå som del af skolernes dramaundervisning m.v.

Tovholder er Nina Jensen, der er ansat som projektmedarbejder på Teatercentrum for netop at kortlægge området 'teatre og skolematerialer'. Hun er cand.mag. i Teater- og performanceteori fra Københavns Universitet og har via job på bl.a. Teater Zeppelin og som underviser gjort sig erfaringer med, hvad det er, teater kan, og hvorfor det er sådan et godt undervisningsredskab også inden for andre fag.

»Den nye skolereform åbner op for teaterverden på flere måder. For det første skal børnene være i skole længere og 'understøttet undervisning' bliver en fast del af skoleskemaet. Herudover bliver skolerne med 'åben skole'-delen af skolereformen forpligtet til at søge ud i kulturinstitutioner i deres lokalområder. Med andre ord er der nu en mulighed for både at møde eleverne i og uden for skolen på en mere struktureret måde end før,« siger Nina Jensen.

KulturCrews er vejen frem

Netop samarbejdet med Skoletjenesten er måske et skridt i den rigtige retning, for her er muligheden for at få teatre med ind i forslagspuljen, som ellers mest går på museer.

Men i øvrigt har Teatercentrum i disse år øget fokus på samarbejdet på selve skolerne for at udvikle teaterinteressen.

Både via den direkte kontakt med teaterformidlerne og via de såkaldte kulturpakker, hvori indgår teater, musik og dans – og ikke mindst via udbredelse af KulturCrews, hvor et antal elever på de enkelte skoler og institutioner bliver uddannet til at varetage alle opgaverne omkring besøg og afvikling af en teaterforestilling eller koncert, dvs. udvælgelse, pr-arbejde, praktisk hjælp m.v.

At give eleverne medejerskab til forestillingerne på skolerne kan være med til at fastholde interessen for at få besøg af professionel scenekunst. Også i forbindelse med den nye skolereform.

Seneste artikler

Seneste artikler

Et bladrevenligt overblik

Et bladrevenligt overblik

Så er papirudgaven af ’Den Røde Brochure’ for sæson 2024-25 – hvis mere officielle navn er ’Teater for børn og unge’ og som indeholder 296 forestillinger fra 103 teatre - klar til at blive udsendt gratis til skoler, institutioner, biblioteker, teatre og teaterfaglige organisationer m.fl. Kataloget ligger allerede på nettet som bladremodul og i en brugervenlig online-søgeversion.
Læs mere
Færre teatre i Københavns lille storbyteaterordning

Færre teatre i Københavns lille storbyteaterordning

11 teatre får i alt støtte for 45 mio. kr. årligt og status som et af Københavns Kommunes små storbyteatre i en ny aftale, der gælder for perioden 2025-2028. Teatret Zeppelin og Grønnegårds Teatret mister status, men bevarer støtte via en særordning, mens Teatergrad er røget helt ud.
Læs mere
Teatermørke og paraplyvejr i Nürnberg

Teatermørke og paraplyvejr i Nürnberg

Fra 6.-11. februar blev 13. udgave af den tyske Festival Panoptikum afviklet i Nürnberg. En dansk delegation med dybe rødder i teater for børn og unge besøgte festivalen, der har ry for at være toneangivende på sit felt i Tyskland. Teatercentrums kommunikationsmedarbejder var med på turen og deler her nogle indtryk fra et festivalbesøg, der bød på teater, installationskunst, netværksaktiviteter, døvetolkning - og regnvejr.
Læs mere
Drevet af lyst og vilje

Drevet af lyst og vilje

Louise Schouw Teater har indledt et landsdækkende erobringstogt med ’Sallys far’. Teatret er i forvejen et af landets store turnerende teatre med over 250 opførelser årligt. Til voksne og børn og familier – og er angiveligt en af de største billetsælgere til børneteater. Efter næsten 25 år som teater uden statsstøtte er det en bedrift i sig selv.
Læs mere
Teaterkritik til debat

Teaterkritik til debat

Kritikerne behøver kunsten for at udøve deres metier, men teatrene har også brug for en kompetent faglig kritik af deres forestillinger. Lidt fra en debat på Aveny-T om anmelderi og formidling - og noget om en instruktørs håndplukning af anmeldere til sin nyeste forestilling.
Læs mere
Et bladrevenligt overblik

Et bladrevenligt overblik

Så er papirudgaven af ’Den Røde Brochure’ for sæson 2024-25 – hvis mere officielle navn er ’Teater for børn og unge’ og som indeholder 296 forestillinger fra 103 teatre - klar til at blive udsendt gratis til skoler, institutioner, biblioteker, teatre og teaterfaglige organisationer m.fl. Kataloget ligger allerede på nettet som bladremodul og i en brugervenlig online-søgeversion.
Læs mere
Færre teatre i Københavns lille storbyteaterordning

Færre teatre i Københavns lille storbyteaterordning

11 teatre får i alt støtte for 45 mio. kr. årligt og status som et af Københavns Kommunes små storbyteatre i en ny aftale, der gælder for perioden 2025-2028. Teatret Zeppelin og Grønnegårds Teatret mister status, men bevarer støtte via en særordning, mens Teatergrad er røget helt ud.
Læs mere
Teatermørke og paraplyvejr i Nürnberg

Teatermørke og paraplyvejr i Nürnberg

Fra 6.-11. februar blev 13. udgave af den tyske Festival Panoptikum afviklet i Nürnberg. En dansk delegation med dybe rødder i teater for børn og unge besøgte festivalen, der har ry for at være toneangivende på sit felt i Tyskland. Teatercentrums kommunikationsmedarbejder var med på turen og deler her nogle indtryk fra et festivalbesøg, der bød på teater, installationskunst, netværksaktiviteter, døvetolkning - og regnvejr.
Læs mere
Drevet af lyst og vilje

Drevet af lyst og vilje

Louise Schouw Teater har indledt et landsdækkende erobringstogt med ’Sallys far’. Teatret er i forvejen et af landets store turnerende teatre med over 250 opførelser årligt. Til voksne og børn og familier – og er angiveligt en af de største billetsælgere til børneteater. Efter næsten 25 år som teater uden statsstøtte er det en bedrift i sig selv.
Læs mere
Teaterkritik til debat

Teaterkritik til debat

Kritikerne behøver kunsten for at udøve deres metier, men teatrene har også brug for en kompetent faglig kritik af deres forestillinger. Lidt fra en debat på Aveny-T om anmelderi og formidling - og noget om en instruktørs håndplukning af anmeldere til sin nyeste forestilling.
Læs mere