DEBAT
26-05-2020
01-04-2020
27-03-2020
26-03-2020
28-02-2020
23-02-2020
19-02-2020
18-02-2020

Lene Vestergård: Viljen til sejr

Lene Vestergård i krigerisk fortælleraktion i 'Viljen til sejr'. Foto: Casper Joel

Magten og æren

10-05-2015
I en ren tour de force genfortæller Lene Vestergård William Shakespeares 'Coriolanus' flot, med mange figurer, mange stemmer og nutidig relevans.
FAKTA
Lene Vestergård: Viljen til sejr -

Frit efter William Shakespeares 'Coriolanus'. Instruktion: Vigga Bro. Med: Lene Vestergård. Komponist og musiker (og lyd): Erling Hjernø. Alder: Fra 15 år. Varighed: 75 minutter. Turneforestilling. Set på Aprilfestival 2015 I Frederikssund. www.a-lene.dk

En spændende historie med mange facetter, fortalt i et uforlignelig kraftfuldt og poetisk sprog for 400 år siden, om en arrogant og antidemokratisk folkehelts fald fra tinderne, bliver her fortalt af hans mægtige mor, der kun er optaget af én ting: At bevare sønnens helteglorie.

Danmark har et fåtal rigtigt dygtige historiefortællere, og historien om byen Roms helt og redningsmand og skurk og landsforræder kræver det bedste af den, der vil lægge krop, stemme og emotionelt register til fortællingen om Coriolanus. Hærføreren. Krigeren. Mennesket.

En sådan fortæller er Lene Vestergård. Og den dramatiske historie hun beretter for os i 'Viljen til sejr' bliver yderligere forfinet, poetisk såvel som dynamisk, ved at hun har haft dansk fortællerkunsts grand old lady, Vigga Bro, som instruktør.

Historien

Historien om Coriolanus har tre kapitler. Det første handler om hvordan han, Caius Marcius, erobrede Corioli og reddede Rom fra volskerne og hungersnød, og blev den store helt og fik sit tilnavn.

Det andet om hvordan folketribunerne og senatet, på trods af folkets beundring og anerkendelsen som hærfører - ikke vil have ham som republikkens leder, og vender folkestemningen ved at udstille Coriolanus’ arrogance, hovmod og magtbrynde.

Og det tredje hvordan han, hævntørstig - hvem fanden tror folket og dets tribuner at de er!? - allierer sig med sine oprindelige fjender, volskerne, og erobrer sin egen by, Rom, men ender med at blive dræbt af volskernes fører, Aufidius.

Vestergård og Bros bearbejdelse fortæller Shakespeares historie først og fremmest gennem heltens mor, Volumnia, men de har også opfundet den trofaste slavinde Olivia, ligesom et utal af andre figurer der befolker dette krigeriske univers fem århundreder inden vores tidsregning.

Lene Vestergård gestalter dem alle, med individualisering i stemme og krop, så vi får et indtryk af Rom anno dazumal - med intriger, levevilkår, angst og oprørstrang.

Det er en god idé at lade fortællingen strømme gennem moderen, men også at afsløre moderens skjulte dagsorden: At få nedskrevet et helte-epos om sin søn. Hun fortæller sin historie til en anden af bearbejdelsens opfindelser, den fra Grækenland tilkaldte digter, musiker og komponist Hektor (Erling Hjernø), men det er temmelig åbenbart allerede fra start, at hun manipulerer ham lige så heftigt som historiens fakta. Desto bedre at slavinden Olivia kommer til orde med et korrektiv i ny og næ.

Historien om Coriolanus er kendt fra flere kanter, men først og fremmest gennem Shakespeares stykke - og med stor styrke og intensitet bringer Lene Vestergård sin version ud til et ungt publikum. Det er en rigtigt god bearbejdelse, den er klar, fortællingen flyder let, der er spænding og dramatik, men også poesi og momenter af sjov og karikatur. Og momenter hvor Erling Hjernøs musikalske bidrag får stå alene.

Jeg tror nok, at fortællingen vil slå an hos en stor andel af et gymnasiepublikum – altså dem over 15 – men det er masser (måske mere) at hente også for den voksne tilskuer.

Kampen for demokratiet

Selvfølgelig er det en gammel historie – om folket versus magthaverne, om misnøje og revolte, om råbet efter den stærke mand, om det eftergivende senat, de populistiske tribuner, og det feje folk. Alle får de sin stemme, masserne såvel som magthaverne, de skråsikre såvel som de vægelsindede.  

Det er Lene Vestergårds fortjeneste, at vi faktisk bliver lidt klogere på, hvem der beboede og beherskede Rom den gang for 2500 år siden.

Men det er også en ny historie! Om Hitler og Stalin og Mussolini, javist! Og i dag: Om Majdampladsen i Kiev og Tahrirpladsen i Kairo, og hele det arabiske forår, Tunisien ligesåvel som Libyen og Syrien, om højrepopulismen i Europa - i det hele taget kampen om og for demokratiet.

Så, ja - historien om Coriolanus er gammel, men den lige så evig som historierne om Antigone og Oedipus, der er endnu ældre! Uden at blive belærende viser Lene Vestergård – gennem detaljer, udtryk og holdninger, – relevansen til vor tid og til alle tider. Til intriger og lobbyisme, til magtfuldkommenhed og populisme, til ideologiernes kamp.

'Viljen til sejr' – det høres ud som titlen på en bog af Ernst Jünger (tysk soldat forfatter, der bl.a. skrev om sine oplevelser ved fronten i Første Verdenskrig, red.)  Og det passer jo til Coriolanus.

Af: Janken Varden
Emne:
Luk
Kommentar til anmeldelse - Viljen til sejr
Din e-mail:
Dit navn:
Din kommentar:
FLERE ANMELDELSER
1112131415161718192021222324252627282930

11-03-2013

09-03-2013

07-03-2013

04-03-2013

01-03-2013

27-02-2013

25-02-2013

22-02-2013

20-02-2013

18-02-2013

15-02-2013

12-02-2013

06-02-2013

03-02-2013

31-01-2013

28-01-2013

24-01-2013

21-01-2013

17-01-2013

14-01-2013

11-01-2013

08-01-2013

05-01-2013

02-01-2013

30-12-2012

28-12-2012

20-12-2012

17-12-2012

13-12-2012

11-12-2012

09-12-2012

07-12-2012

05-12-2012

03-12-2012

01-12-2012

29-11-2012

27-11-2012

25-11-2012

23-11-2012

21-11-2012

Flere anmeldelser