Af: Henrik Lyding

14. februar 2011

Magisk myggeteater

Glimrende dramatisering af børnebogsklassiker i Holbæk.

I mere end 40 år har børn elsket historien om cykelmyggen Egon. Fordi den er fabulerende og sødt fortalt, og fordi den tager et irriterende insekt og forvandler det til en skøn lille størrelse.

I Steen Koerners glimrende iscenesættelse er cykelmyggen blevet om muligt endnu mere knuselskelig. Den franske artist Serge Huercio, der har optrådt over det meste af verden med sine balancekunster på cykel, er nemlig en umanerligt charmerende cykelmyg.

Men inden han bliver født, skal vi lige have repeteret, hvordan myg overhovedet bliver til. Fra larve til puppe til færdig myg. Illustrativt præsenteret på scenen i en stribe små tableauer. Her lærer vi, at de fleste bliver dansemyg, men altså ikke ham her. Egon synes nemlig født med en cykel klemt fast mellem sine slanke sorte ben. Og så hjuler han ellers rundt på scenen, veloplagt og virtuost.

Lykkeligvis giver Steen Koerners iscenesættelse ham plads og tid til det, inden vi går videre i historien, hvor det viser sig, at Egon ikke blot er god på en cykel, han er også nysgerrig på verden omkring ham.

Så han møder edderkoppen, der gerne vil spinde ham ind og senere fortære ham; han betages af dansemyggen Dagmar, møder bierne – skægt sat i koreografi med mange af breakdancens karakteristiske bevægelser. Inden da har vi også set, hvordan myg flyver – med en luftartist som Anders Astrup Jensen, der kan sno og vride sig i lange silkestrimler under snoreloftet, bliver det herlig teater- og cirkusmagi.

Gysende frydefulde kostumer

Det er i denne begavede blanding af teater, cirkus, breakdance, fortælling og musik, at forestillingens store styrke ligger. Fordi hver enkelt kunstart bruges præcist karakteriserende og aldrig bliver for dominerende.

En af svaghederne ved Steen Koerners tidligere forestillinger har været, at det hele var hentet inden for hans egen udtryksform, breakdancen. Men ikke her. Den anden svaghed hos Steen Koerner er hans manglende evne til at fortælle en konsekvent og logisk udviklet historie.

Den får han foræret her, tilmed med forfatteren Flemming Quist Møller som varm og levende fortæller på scenen, fint suppleret med rappe sange af Clemens. Nogle gange så rappe, at filur-ordene snubler over hinanden, hvorved vi ærgerligt nok taber pointerne.

Og så er der altså scenografien. Astrid Lynge Ottosen har komponeret kostumer, der er en gysende fryd at se på. Mangearmede edderkopper, svirrende fluer, en bastant og bedrevidende kålorm, rundbuede biller med store skjolde, gnistrende ildfluer, spiloppede cirkuslopper, der ligner skønne mutanter fra et mislykket transplantationsforsøg, stikkende gule og sorte bier med bidronningen i en glimtende opulent haute couture-kjole.

Endelig må vi ikke glemme myggenes skønne snabler, monteret som drilske næseforlængere på Egon og Dagmar. Det er svært at se sig mæt i al denne scenografiske overdådighed.

Selve dekorationerne er elegant holdt i et sort univers, hvor glitrende mellemtæpper antyder bikubens indre, trappearrangementer bruges til klistret edderkoppespind, store bladhæng signalerer, at vi er langt ude i skoven, mens stribede teltvægge fortæller os, at nu befinder vi os i cirkus.

Hele tiden med knald på musikken, der lige så veloplagt låner fra nyt og klassisk, blander Tjajkovskij med hiphop, eller iørefaldende pop med maleriske lydeffekter. Energien flyder simpelthen fra scenen ned i salen i dette underholdende og vellykkede stykke fusionsteater for hele familien.

Seneste anmeldelser

Seneste anmeldelser

En NEJ-kasse, et sæt englevinger og et modigt hjerte
Teater Hund & Co. & Kunstkollektivet FAMILIEN:
'Hvor går grænsen... hen?'
Teater Hund & Co. har sammen med Kunstkollektivet FAMILIEN skabt en sjov forestilling om at sætte grænser – og om at turde sige NEJ. I en uforudsigelig og børnemunter tekst af Rosa Sand.
Stjerneklart snapshot af unges liv
Teatret st.tv:
'Natten er lavet af glas'
Med afsæt i virkeligheden sætter Teatret st. tv lys på teenagelivets mørkeste sider.
Ensomhed under luppen
Teater O & Limfjordsteatret:
'Hvor tog Robin hen'
Der er mange sider af ensomhed i den tematisk mættede forestilling ’Hvor tog Robin hen’ af Teater O og Limfjordsteatret, men budskabet er tydeligt, og både manuskriptet, iscenesættelsen og skuespillet er underholdende i detektivhistorien
Ækvilibristisk linedans og atypisk lagenleg
GLiMT Amager & DYNAMO Workspace:
'Det sidste måltid'
Med akrobatik, dans, musik, humor og gastronomiske godter går ’Det sidste måltid’ direkte i kroppen på publikum, som en skøn påmindelse om livets svære strabadser og mange muligheder.
For meget Odysseus og for lidt demens
Teater Fluks:
'Når sirenerne kalder'
Teater Fluks sigter højt med ’Når sirenerne kalder', men blander for mange ingredienser sammen i deres publikums-inddragende sensoriske teaterinstallation.
Vellykket ungdomsforestilling om at dele sine hemmeligheder
Teatret Masken:
'Kan du holde på en hemmelighed?'
Teatret Maskens ’Kan du holde på en hemmelighed?’ lugter svært af kampagne og folkeoplysning, men intentionerne er gode, og forestillingen som helhed er moderne, mytisk og meningsfuld.
En NEJ-kasse, et sæt englevinger og et modigt hjerte
Teater Hund & Co. & Kunstkollektivet FAMILIEN:
'Hvor går grænsen... hen?'
Teater Hund & Co. har sammen med Kunstkollektivet FAMILIEN skabt en sjov forestilling om at sætte grænser – og om at turde sige NEJ. I en uforudsigelig og børnemunter tekst af Rosa Sand.
Stjerneklart snapshot af unges liv
Teatret st.tv:
'Natten er lavet af glas'
Med afsæt i virkeligheden sætter Teatret st. tv lys på teenagelivets mørkeste sider.
Ensomhed under luppen
Teater O & Limfjordsteatret:
'Hvor tog Robin hen'
Der er mange sider af ensomhed i den tematisk mættede forestilling ’Hvor tog Robin hen’ af Teater O og Limfjordsteatret, men budskabet er tydeligt, og både manuskriptet, iscenesættelsen og skuespillet er underholdende i detektivhistorien
Ækvilibristisk linedans og atypisk lagenleg
GLiMT Amager & DYNAMO Workspace:
'Det sidste måltid'
Med akrobatik, dans, musik, humor og gastronomiske godter går ’Det sidste måltid’ direkte i kroppen på publikum, som en skøn påmindelse om livets svære strabadser og mange muligheder.
For meget Odysseus og for lidt demens
Teater Fluks:
'Når sirenerne kalder'
Teater Fluks sigter højt med ’Når sirenerne kalder', men blander for mange ingredienser sammen i deres publikums-inddragende sensoriske teaterinstallation.
Vellykket ungdomsforestilling om at dele sine hemmeligheder
Teatret Masken:
'Kan du holde på en hemmelighed?'
Teatret Maskens ’Kan du holde på en hemmelighed?’ lugter svært af kampagne og folkeoplysning, men intentionerne er gode, og forestillingen som helhed er moderne, mytisk og meningsfuld.