DEBAT
01-04-2020
27-03-2020
26-03-2020
28-02-2020
23-02-2020
19-02-2020
18-02-2020
29-01-2020

London Toast Theatre og Louise Schouw: Lille Claus og Store Claus

Tom Jacobsen og Pierre Miehe-Renard boltrer sig som Store Claus og Lille Claus. Foto: London Toast Theatre

London Toast with slices of ham

17-09-2010
Festligt, folkeligt, fornøjeligt. Opfindsomt og overdådigt. Et overflødighedshorn fuldt af dit og dat, revl og krat, hummer og kanari.
FAKTA
London Toast Theatre og Louise Schouw: Lille Claus og Store Claus -

Efter H.C.Andersens eventyr. Forfatter og instruktør: Vivienne McKee. Komponist Jacob Groth. Scenograf: Kirsten Brink. Med: Pierre Miehe-Renard, Tom Jacobsen, Anja Owe og Jacob Groth. Alder 5-80 år. Set i Glassalen, Tivoli, hvor den spiller til 17. september. Turneforestilling, der bl.a. turnerer i september-november 2010. www.londontoast.dk & www.louiseschouw.dk

Først en lille historie: Af London Toast Theatre’s hjemmeside fremgik tydeligt, at de spillede forestilling i Glassalen onsdag kl. 16.00. Så jeg begav mig af sted, og efter forespørgsel hos hjælpsomme men uvidende billetdamer, tog jeg chancen og betalte det fornødne for at komme indenfor i haven.

Glassalen viste sig lige så lukket og låst som en østers. Så jeg var ’Toastless in Tivoli’. Men måske var der en perle der inde i muslingen, så jeg gav ikke op. Endskønt hjemmesidens telefonnummer kun afgav mumlende beskeder om at ’leave a message’ – gentog jeg altså udflugten den næste dag kl. 11.30.

And lo’ and behold: Østersen var lige stum og lukket, og jeg følte mig ’Lost in Communication’ for at blive i udkanten af amerikanske filmtitler.

Hjemme kunne jeg konstatere, at begge disse forestillinger var annoncerede som ’udsolgt’! Og det ser jo unægtelig pænere ud end ’aflyst’. Men så, kl. 16.00 var der endelig forestilling og nu havde jeg sikret mig adgang til haven med en billet, købt over nettet for en sikkerheds skyld. Med en lille følelse af triumf entret jeg så det forjættede land.

Hyp hyp alle mine heste

Det kører derudaf fra første stund, - ja, inden vi får sat os ordentlig ned. Publikum ønskes øredøvende velkommen af de tre veloplagte spillere, og før vi ved et ord af det, er vi alle med på sangen og hypper på hestene.

Efter nogle indledende skærmydsler er rollerne fordelte og spillet er i gang. Forestillingen følger eventyret temmelig trofast, vi kommer hele vejen rundt med heste som dræbes og drikfældige bedstemødre og vellystige degne og utro koner og dumme mænd og døende gamlinger og sandelig også en laber havfrue.

Ikke dårlig af tre spillere – og en musiker som også er en morsom ægtemand med et særligt had til degne. I det hele taget er der ikke et dødt sekund, det synges og ageres og råbes og snakkes i 160 kilometer i timen og adskillige decibel. Vi keder os aldrig, men ind imellem tænker jeg at de næppe har problemer med at følge forestillingen, dem over ved bordene på Nimb. Eller dem der venter på tog over i hovedbanegården.

Løjer og hurlumhej, men også charme

Pierre Miehe-Renard er en kløgtig og allestedsnærværende Lille Claus. Terrængående er vist det nye ord i dansk teaterkritik. Han gøgler, slår piruetter, sætter løjerne i scene, improviserer og kommunikerer uanstrengt med publikum, og han får al den sympati han måtte ønske sig i Lille Claus’ kamp for tilværelsen.

Store Claus i Tom Jacobsens skikkelse er så dum, at man får hår i munden, og man forstår, at det kun er hans størrelse og køllen i hans hånd som har skaffet ham hans rigdom og heste. Til gengæld har han en herlig, ond heavy metal-sang, ’Der fik hun kniven’, når hans egen bedstemor er ekspederet, og han er en overdådig utro kone sammen med Anja Owes ligeså overdådigt liderlige degn.

Hun optræder ellers i den ene rolle efter den anden med sjove og klare karakteristikker og med højdepunkter som ’Bedstemor Blues’ og ’Havfruens lokkesang’.

Apropos musikken: Her er alt taget i brug - rock og jazz, blues og gospel. Det fungerer rigtigt godt - når ellers teknikken fungerer. Der var lidt problemer, da jeg så forestillingen.

Ikke mange krydser og b’er

Hans Christians fortælling om de to gange Claus hører vel ikke til hans mest nuancerede. Den kan selvfølgelig laves på mange måder, men Vivienne McKee og ensemblet har satset 110 % på, at det er en munter historie, som indbyder til farce og løjer.

Og i den ramme er der sat alle klude til. Det er opfindsomt, genneminstrueret, ofte overdådigt, nogle gange plat, tempofyldt og højrøstet, og de river publikum med sig hele vejen.

Spillerne har det åbenbart sjovt, og det har man også i salen. Svenskerne har et udtryk for denne slags teater: ’Buskis’. Jeg leder efter et dansk ord for det samme. Og det er slet, slet ikke amatørteater - disse spillere er gennembarkede professionelle. Siden dette er et engelsk-baseret teater, kan ’Ham acting’ passe?
Nuvel, begejstringen var i alle fald stor til sidst’ og det var ikke kun børnene, der klappede.

Af: Janken Varden
Emne:
Luk
Kommentar til anmeldelse - Lille Claus og Store Claus
Din e-mail:
Dit navn:
Din kommentar:
FLERE ANMELDELSER
123456789101112131415161718192021

17-03-2020

02-03-2020

15-02-2020

11-02-2020

03-02-2020

28-01-2020

19-01-2020

12-01-2020

20-12-2019

17-12-2019

05-12-2019

03-12-2019

02-12-2019

30-11-2019

29-11-2019

28-11-2019

27-11-2019

26-11-2019

24-11-2019

23-11-2019

22-11-2019

20-11-2019

19-11-2019

18-11-2019

13-11-2019

11-11-2019

05-11-2019

25-10-2019

11-10-2019

09-10-2019

07-10-2019

02-10-2019

27-09-2019

25-09-2019

24-09-2019

23-09-2019

21-09-2019

18-09-2019

17-09-2019

15-09-2019

Flere anmeldelser