16. februar 2012

Liv i Dansekapellet

Selvom Dansekapellet først åbner officielt 14. marts 2012, er danserne forlængst rykket ind i det ombyggede krematorium vis-a-vis Grundvigskirken på Bispebjerg i Københavns NV-kvarter.

Dansekapellet er blevet bygget om for millioner og skal fremover rumme en stor del af Uppercut Danseteaters aktiviteter, herunder moderne dans, breakdance og projekt ‘Dans i Nordvest’.

Det er således også Uppercut-leder og koreograf Cher Geurtze, der er fast leder af Dansekapellet.

Og allerede inden åbningen er der som nævnt gang i det gamle kapel. Således er filmmanden Ulrik Wivel i færd med en kortfilm om de mange danseaktiviteter i det nye danse- og bevægelseshus, og fra starten af marts opføres to af Uppercut Danseteaters forestillinger for børn og unge. Fra 4.-11. marts 2011 gælder det ‘Skal vi danse?’ for de helt små (0,5-4 år), mens breakdanse-forestillingen ‘Discovery’ (fra 9 år og op) spiller fra 12.-16. marts.

Begge er blevet anmeldt her på portalen – ‘Discovery’ dog som en del af forestillingen ‘Atlas’.

Se mere på Uppercuts hjemmeside, www.uppercutdance.dk – senere på måneden åbner Dansekapellets egen hjemmeside på www.dansekapellet.dk

Seneste nyheder & navne

Seneste nyheder & navne