
Limfjordsteatret rykker ind i Thy

Selvom landets teatre atter er lukket ned, er der alligevel åbnet et nyt egnsteater midt i tristessen.
Eller rettere: Siden nytår er Limfjordsteatret ikke alene egnsteater i Morsø Kommune, men skal nu også drive egnsteater i Thisted Kommune.
Teatret rykker ind i den gamle politistation i Frederiksgade 5, der siden 2014 har været Thisteds teaterhus og rummet Thy Teater, som blev lukket med årets udgang, efter at Thisted Kommune valgte ikke at forny egnsteateraftalen.
Limfjordsteatret overtager i første omgang Thy Teaters lejekontrakt for 2021, men med virkning fra 2022 overtager Thisted Kommune ejendommen med planer om at forbedre bygningen, der med placering tæt på tog- og busstation vil være ideel for et egnsteater, der skal have fokus på børn og unge.
'Det er dejligt at mærke, at Thisted Kommunes politikeres vælger at satse på kulturen, og med købet af den gamle politistation giver teatret en sikker grund at stå på. Det er et utrolig charmerende hus med mange muligheder', lyder det fra Gitta Malling, Limfjordsteatrets leder efter en besigtelse sammen med Niels Jørgen Pedersen, formand for erhvervs-, arbejdsmarkeds- og kulturudvalget i Thisted Kommune.
Og selvom det første halvår af 2021 er afsat til indretning, indflytning og indkøring af nye medarbejdere i teaterhuset, var det planen at markere de nye tider med officielt velkomstarrangement, ligesom Limfjordsteatret skulle have vist sin succesrige og anmelderroste familieforestilling' morfarMORFARmorfar” (se Teateravisens anmeldelse) i Kulturrummet i Thisted, men det har covid-19 altså også sat en (foreløbig) stopper for.
'Men vi ser frem mod marts, hvor vi skal spille forestillingen 'Forvandling” (se note) for de helt små i Kulturrummets sal. I uge 18 i maj skal vores Tom Waits-forestilling ”Træt lever og tungt hjerte” på en lille turné til alternative spillesteder rundt omkring i Thy. Og så kan vi allerede nu varsle, at vi åbner det nye Limfjordsteater i Thy med et brag af en fest den 12. september, hvor vi forhåbentlig ikke behøver spekulere på corona længere', siger Gitta Malling.
Det er faktisk ikke første gang, at Limfjordsteatret har haft status af egnsteater i Thisted Kommune. Det havde man også fra teatrets etablering i 1989, hvor man frem til amternes nedlæggelse var egnsteater både for Morsø og Thisted Kommuner, mens også Skive Kommune tidligere har været partner i en egnsteateraftale med Limfjordsteatret - men trak sig ud fra 2017.
(Billedet: Kulturudvalgsformand Niels Jørgen Pedersen og teaterleder Gitta Malling i teaterhuset i Frederiksgade, der fremover skal Limfjordsteatrets egnsteaterbase i Thisted. Foto: Limfjordsteatret)
(caj)
FLERE NOTER | |||||||||||||||||||||||
|
|||||||||||||||||||||||
KMT holder lukningsreception 15. juni

Jørn Langsted er død

Goddag til Ditte og farvel til Steen

Aprilfestival 2019 har plakaten klar

Otte lovende scenekunsttalenter prises

Puppet Junior dukker op igen

Arbejdslegater til skabende kunstnere

ISCENE - nu på tryk


Teaterpris til Bjørn Lense-Møller

Søg projektstøtte i Bikubenfonden

Lene Struck-Madsen bliver projektleder for APPLAUS

Platt-Form kører Reumert-prisshow

Kultur- og teaterliv i haverne

Manuskriptpris for børne- og ungdomsteater

Scenekunstens stormøde

Københavns Musikteater lukker


Der danses løs i København NV og omegn

Festival uden ord

Maria Suh bliver ny koordinator på Horsens Teaterfestival

Teater Hund & Co. letter nu ben i Nyhavn

Tre gode bud på en prisvinder

Der krydses fingre i Roskilde!

Nominerede til Årets Reumert offentliggøres 30. april

EJ BLOT TIL LYST

JALLA:-kulturfestival 24.-26. april

Aprilfestival 2018 er slut

Clarissa Meister-Petersen fik Årets Arrangørpris

Teater · Performance · Pædagogik

Kongelig og gratis sommerballet

Hans Hartvich-Madsen er død

Programmet til Horsens Teaterfestival tager form

Kreative læringsforløb til 2000 børn og unge

Hodja fra Danmark stopper

Ditte Felding bliver ny leder for Teaterhuset Filuren

KYS MIG!

Bodil Alling får Statens Kunstfonds livsvarige hædersydelse

25.000 gratis billetter ligger klar!

Scenekunstneriske greb til danskundervisningen
