DEBAT
21-06-2019
10-04-2019
20-03-2019
26-02-2019
22-02-2019
09-12-2018
04-12-2018
02-12-2018
Lars Dammark og Anders Valentinus Dam løb med DT-prisen 2009 for bedste børne- og ungdomsteaterforestilling. Foto: Hans Nørregaard

Lige til højrebenet...

16-11-2009
Teater O har fundet sig en niche med fortættede sportsdramaer, der har verdenspolitikken som sparringspartner, mens temaer som venskab og integration sættes i spil. 'Europamesteren’ blev i weekenden belønnet med Danmarks Teaterforeningers pris.
Af: Carsten Jensen

Danmarks Teaterforeningers seminar i Hjørring er slut og de over 400 deltagere atter spredt rundt omkring i det kulturelle Danmark.

Forhåbentlig fik de alle gode oplevelser og snakke med sig – og for det lille Teater O var der også en pris med på returrejsen. For lørdag aften blev det afsløret, at prisen for Årets børne- og ungdomsteaterforestilling gik til Teater O’s ’Europamesteren’, der med afsæt i det danske fodboldlandsholds legendariske hjemførelse af europamesterskabet i 1992 fortæller en historie om venskab og venskabets styrke - i skyggen af krigen på Balkan og flygtningestrømmen mod bl.a. Danmark.

Og det var en glad Lars Dammark, der kvitterede for æren ved at læse takketalen op fra sin mobiltelefon!

Reumert-nominering

Selvom Teater O er et relativt nystartet teater, gemmer der sig garvede folk bag i skikkelse af bemeldte Lars Dammark og Anders Valentinus Dam. Alligevel var det bemærkelsesværdigt, at teatrets allerførste forestilling, ’Europamesteren’, blev så overmåde vel modtaget og endog nomineret til en Reumert i 2008.

Siden er fulgt ’Knockout’, der ligesom ’Europamesteren’ har elitesport som ramme om en fortælling om venskab og integration - denne gang med afsæt i krigen i Afghanistan og danske soldaters risiko for at komme hjem i en kiste - og ligeledes blev velmodtaget og godt anmeldt i børneteateravisen.dk.

’Knockout’ fik støtte fra Scenekunstudvalget, der også til næste sæson har vendt tomlen op for Teater O, som har fået 550.000 projektkroner til forestillingen ’Det skal jeg da’ ha’’.

Teatret er i øvrigt i administrativ stald hos Nørregaard Teater – en praktisk løsning, som stadigt flere projektstøttede teatre uden driftsmidler benytter sig af – og der faldt da også en stor tak i takketalen til værtsteatret.

Puls og musikalitet

Men roserne for forestillingen tilfalder Dammark og Dam. Således skrev Kirsten Dahl bl.a. i sin anmeldelse i Børneteateravisen:

'‘Europamesteren’ er også et møde med de hormoner der raser i pubertetsdrenge – et spil om kammeratskab og konkurrence. Et blik ind i en fodboldtræner-kultur, hvor holdets chancer for at rykke op går forud for spillernes dagligliv, og hvor kammerater bliver spillet ud imod hinanden i fodboldkampens navn.

Lars Dammark og Anders Valentinus Dam springer ud og ind af alle rollerne. Som Patrick og Karl hujer, jubler og synger de om fodbold for fuld udblæsning, og de får troværdig alvor frem, når venskabet slår revner. Men de spiller også troværdigt fodboldtræneren, pigen de er lun på og drengenes forældre. Især Karls far gør indtryk i Anders Valentinus Dams kærligt følsomme, men aldrig parodiske gestaltning.

‘Europamesteren’ fortæller med detaljer og nuancer en meget troværdig historie. En historie med opture, sejre, prøvelser og nedture. Spillets puls og musikalitet går rent ind. Det er en forestilling, som de unge slet ikke kan lade være med at tale begejstret om efter tæppefald'.

Fælles krigstema
De øvrige priser på Danmarks Teaterforeningers seminar faldt således ud: Årets Voksenteaterforestilling blev ’Hjem, kære hjem’ med Teater Grob, Årets turneskuespiller blev Lars Mikkelsen – og endelig gik Årets hæderspris til instruktøren Ulla Gottlieb.

Anmelder, cand. mag. Anne Middelboe Christensen, der var tovholder på søndagens afsluttede paneldiskussion om ’Provinsens teater’, benyttede således sin indledning til at sammenkæde ’Europamestrene’, ’Hjem, kære hjem’ og Odin Teatres ’De Store Byer’, der blev vist fredag aften i Hjørring, for at have i hvert fald én ting til fælles: Krigstemaet – særligt ud fra vinklen om, hvordan danskere reagerer på, at vi faktisk er i krig...

Suset fra gymnastiksalen

Lars Dammark og Anders Valentinus Dam er begge udgået fra Elevskolen ved Aarhus Teater.
Og hvor Dammark bl.a. har spillet teater på Filuren og Aalborg Teater, kan Anders V. Dam skrive flere filmtitler på cv’et – bl.a. med roller i ’Anja og Viktor – Brændende Kærlighed’ – og tv-serier som ’Pyrus i alletiders eventyr’ og ’Forbrydelsen 1’

Men det er altså i børneteatret, at de nu høster de helt store triumfer.

Og selvom de nu har deres eget teater, er de selvfølgelig også at finde hos kollegerne, når tid og mulighed gives. Således spiller Lars Dammark med i LokomotivTeatret LoKoTos ’Den blå dråbe’ – som han selv har skrevet manuskriptet til – mens Anders V. Dam kan opleves i Lampe/Limfjordsteatrets samproduktion ’Drengen der blev født og skulle i skole’.

»Jeg mangler ikke det store sus fra store scener. Der er noget tilfredsstillende ved at komme ud på en skole, til et lokale, der ikke egner sig til teater. I løbet af et par timer stiller vi scenografien op. Så kommer 80 hujende elever ind. På sådan en skole skal det lykkes ellers går det galt. Når man bagefter føler, at man har lagt noget, skabt et rum af eftertænksomhed. Det er ret fantastisk,« har Lars Dammark udtalt i aarhus.dk om sit børneteatervirke.

Emne:
Luk
Kommentar til artiklen - Lige til højrebenet...
Din e-mail:
Dit navn:
Din kommentar:
FLERE ARTIKLER
123456789101112131415161718

07-08-2015
 

01-08-2015
 

22-06-2015
 

12-06-2015
 

05-06-2015
 

29-05-2015
 

24-05-2015
 

20-05-2015
 

12-05-2015
 

06-05-2015
 

03-05-2015
 

30-04-2015
 

28-04-2015
 

18-04-2015
 

15-04-2015
 

11-04-2015
 

05-04-2015
 

28-03-2015
 

24-03-2015
 

16-03-2015
 

09-03-2015
 

02-03-2015
 

26-02-2015
 

16-02-2015
 

06-02-2015
 

02-02-2015
 

28-01-2015
 

21-01-2015
 

16-01-2015
 

09-01-2015
 

02-01-2015
 

20-12-2014
 

15-12-2014
 

09-12-2014
 

03-12-2014
 

28-11-2014
 

22-11-2014
 

16-11-2014
 

10-11-2014
 

03-11-2014
 

Flere anmeldelser