DEBAT
07-06-2022
24-05-2022
21-03-2022
17-03-2022
10-03-2022
Årets omslag er lavet af Dorte Holbek – scenograf og billedkunstner med en lang karriere indenfor både børne- og voksenteater, performance og kabaret. Omslaget er inspireret af ideen om det kreative element som en flod af farver i konstant forvandling, hvor alle mennesker kan dykke ned og hente noget op. Foto: Søren K. Kløft

Det store overblik

14-03-2022
Så er det årlige overblik over børne- og ungdomsteatrenes udbud af forestillinger i sæson 2022/23 klar både i papirtrykt og digitalt format. ’Teater for børn og unge 2022/2023’ – også kendt som Den Røde Brochure – fungerer udover teatrenes egne repertoire-sider også som en informationsvenlig indføring i de praktiske og kunstneriske rammer for dansk børne- og ungdomsteater.
Af: Carsten Jensenn
FAKTA

- Repertoirekataloget med Teater for børn og unge 2022/23 (Den Røde Brochure) udgives af kompetencecentret Teatercentrum og indeholder 320 forestillinger fra 113 teatre - tillige med informationer om køb og afvikling af forestillinger, KulturCrew, Kulturpakker, festivaler m.v. 

- En forløber for brochuren var fire maskinskrevne A4-ark, klipset sammen og udsendt i juni 1970 på initiativ af Danmarks Biblioteksforening, der ønskede et overblik over muligheder udi det nye danske børneteater.

- Det første ’rigtige’ katalog kom året efter, udsendt af Samarbejdsudvalget for Turneteatervirksomhed (heraf udsprang Teatercentrum) med forestillinger for sæson 1971-72. Det årlige katalog udsendes normalt nogle uger før den årlige Aprilfestival og dækker den kommende sæson.

- De første kataloger var blå, men derefter blev den røde farve en fast bestanddel. Det nuværende format har brochuren haft siden omkring 1980, og med udgivelsen af sæson 1990/1991 adopterede brochuren sit kælenavn ’Den Røde Brochure’ som sit officielle navn – som nu atter er skubbet lidt i baggrunden til fordel for det mere informative 'Teater for børn og unge'.

- Udgaven fra 2009/10 var den første i farver, og de seneste år er den største ændring, at farver i indekset og fakta-bokse i bunden på de enkelte teatres sider viser vej til de aldersbestemte forestillinger.

- Den Røde Brochure rummer salgstekster fra de professionelle danske børneteaterproducenter, og alle forestillinger i kataloget skal være refusionsgodkendte. Som noget nyt er det muligt at se teatrenes tilbud om workshops og andre aktiviteter.

- Kataloget trykkes i 10.000 eksemplarer, hvoraf omkring 8.500 udsendes gratis til de faste abonnenter: Skoler, institutioner, biblioteker, kulturforvaltninger, teatre og teaterfaglige organisationer samt private m.v. De øvrige eksemplarer uddeles primært på Aprilfestivalen og Horsens Teaterfestival - ligesom gratis eksemplarer sendes til interesserede (henvendelse til info@teatercentrum.dk).

- Den Røde Brochure findes også som bladremodul og i en meget funktionel netudgave, der løbende opdateres henover sæsonen - se: http://drb.teatercentrum.dk

’Hvis en forestilling ikke falder i jeres smag, så diskuter det med børneteaterarbejderne bagefter. Kun på denne måde kan I få et bedre børneteater’.

Sådan lød det ganske åbenhjertigt i udgiverforordet til en af de første udgaver af Den Røde Brochure, der oplistede 45 teatres tilbud for sæson 1974/75 – inkl. fra Det Kgl. Teater.

Nu ligger den 52. udgave af repertoirekataloget klar. Med 113 teatre og deres 320 forestillinger, som tilbydes i sæson 2022/23.

Postomdelingen af den trykte udgave indledes i dag, mens en digital udgave er lagt på nettet både som bladremodul og en meget funktionel søgemaskine.

Men udgiverne tager stadig forbehold for indholdet, omend i en mere urban form: 

’Teatercentrum er ikke ansvarlig for de omtalte forestillingers kvalitet, politiske holdninger eller de enkelte siders udformning og indhold’.

For det er som altid de enkelte teatre selv, der står for salgstekster og grafisk opsætning og meget forskellige måder at henvende sig på til de potentielle aftagere af turneforestillinger eller billetter til de stationære forestillinger.

Titlen - Teater for børn og unge 2022/2023 - giver jo sig selv, mens kaldenavnet Den Røde Brochure - som de fleste bruger om det omfangsrige repertoirekatalog – er henvist til nederste højre hjørne på omslagsforsiden.

Det kan være ganske underholdende at surfe igennem de 276 ofte meget farverige og kreative sider, der giver et overblik over det imponerende udbud. Men selvom kataloget har monopolstatus, så er der flere producenter, der af selvvalgte eller økonomiske grunde ikke er med, ligesom de store institutionsteatre vælger at promovere deres familieteaterforestillinger på egne/andre platforme.

Dertil kommer, at kun refusionsgodkendte forestillinger har adgang til kataloget – samme krav som gælder deltagelse på den store Aprilfestival.

Friske, nye sider

Opbygningen af årets katalog følger det traditionelle spor, men man kan glæde sig over, at der i design/layout (takket være Tabitha Burke og Elissa Kirkegaard) er kommet en tiltrængt fornyelse af udgiverredaktionens ’egne sider’.

Friske sider, anderledes måder at kommunikere ud på, når det bl.a. gælder Teatercentrums egne formidlingstiltag som fx Refusionsordning, praktisk information om køb af teaterforestillinger, Scenekunst-aktiviteter på skoler som KulturCrew, Kulturpakker, Teateroplevelses-materiale m.v.

Det er en fornøjelse – som fx side 252, hvor en labyrint med to stier fører til side-henvisninger om henholdsvis refusion i kommunalt regi og de nye muligheder for privatskoler og andre ikke-kommunale institutioner med lyst til at købe og vise teater for børn og unge – en vigtig nyskabelse på Refusionsområdet.

Så må man også affinde sig med, at de (alt for) mange udskydningssider hamrer de samme muligheder ind side efter side, suppleret af nyskabelsen ’Quiztid’ med relativt banale spørgsmål om, hvor og hvornår første festival blev afholdt, hvor mange teatre der er med i kataloget osv., som nemt findes i kataloget.

Indsendte svar konkurrerer i øvrigt om Teatercentrums jubilæumsbog, ’Aprilfestival 1971-2021’ (se omtale).

Flittige anmeldere

Det er godt med informationer om de praktiske og formelle rammer, der gælder for dansk børne- og ungdomsteater og mødet med formidlere og børnepublikum, men kataloget er selvfølgelig først og fremmest et katalog over udbudt kunst.  

Vil man som formidler eller interesseret publikum have en teaterfaglig vurdering med i overvejelserne, kan Teateravisen hjælpe til: Over tre fjerdedele (ca. 250) af katalogets forestillinger er nemlig allerede blevet anmeldt på portalen (brug Søg-funktionen) - og i løbet af sæsonen kommer en stor del af resten også med.

Det skyldes selvfølgelig dels, at mange turneteatre har deres forestillinger på repertoiret i flere sæsoner, dels at Teateravisens fremmeste målsætning er at anmelde alle sæsonens nye børn-, ungdoms- og familieforestillinger. Det er et flittigt anmelderkorps med til at sikre.

Børne- og ungdomsteatrene gør selv, hvad de kan for at producere gode og seværdige forestillinger, hvor alle mulige genrer og emner er på spil. Om end der givet er sket en del siden Den Røde Brochure for sæson 1974-75, som indledte denne artikel, udkom.

Her kunne man læse, hvordan Teatret Fair Play, der i øvrigt fejrer sit 50-års jubilæum i år, var ganske fremkommelig i deres brugervenlige opfordring i kataloget til potentielle købere af deres ’vuggestueteater’:

’Hvis I ønsker et eller flere problemer taget op i stykket, må I ringe i god tid i forvejen’.

Emne:
Luk
Kommentar til artiklen - Det store overblik
Din e-mail:
Dit navn:
Din kommentar:
FLERE ARTIKLER
23456789101112131415161718192021

06-04-2014
 

05-04-2014
 

04-04-2014
 

03-04-2014
 

02-04-2014
 

02-04-2014
 

01-04-2014
 

31-03-2014
 

30-03-2014
 

27-03-2014
 

20-03-2014
 

14-03-2014
 

10-03-2014
 

07-03-2014
 

26-02-2014
 

17-02-2014
 

07-02-2014
 

31-01-2014
 

25-01-2014
 

19-01-2014
 

10-01-2014
 

01-01-2014
 

23-12-2013
 

16-12-2013
 

10-12-2013
 

04-12-2013
 

29-11-2013
 

23-11-2013
 

18-11-2013
 

12-11-2013
 

05-11-2013
 

30-10-2013
 

23-10-2013
 

18-10-2013
 

15-10-2013
 

10-10-2013
 

05-10-2013
 

28-09-2013
 

23-09-2013
 

15-09-2013
 

Flere anmeldelser