Det store overblik

’Hvis en forestilling ikke falder i jeres smag, så diskuter det med børneteaterarbejderne bagefter. Kun på denne måde kan I få et bedre børneteater’.

Sådan lød det ganske åbenhjertigt i udgiverforordet til en af de første udgaver af Den Røde Brochure, der oplistede 45 teatres tilbud for sæson 1974/75 – inkl. fra Det Kgl. Teater.

Nu ligger den 52. udgave af repertoirekataloget klar. Med 113 teatre og deres 320 forestillinger, som tilbydes i sæson 2022/23.

Postomdelingen af den trykte udgave indledes i dag, mens en digital udgave er lagt på nettet både som bladremodul og en meget funktionel søgemaskine.

Men udgiverne tager stadig forbehold for indholdet, omend i en mere urban form: 

’Teatercentrum er ikke ansvarlig for de omtalte forestillingers kvalitet, politiske holdninger eller de enkelte siders udformning og indhold’.

For det er som altid de enkelte teatre selv, der står for salgstekster og grafisk opsætning og meget forskellige måder at henvende sig på til de potentielle aftagere af turneforestillinger eller billetter til de stationære forestillinger.

Titlen - Teater for børn og unge 2022/2023 - giver jo sig selv, mens kaldenavnet Den Røde Brochure - som de fleste bruger om det omfangsrige repertoirekatalog – er henvist til nederste højre hjørne på omslagsforsiden.

Det kan være ganske underholdende at surfe igennem de 276 ofte meget farverige og kreative sider, der giver et overblik over det imponerende udbud. Men selvom kataloget har monopolstatus, så er der flere producenter, der af selvvalgte eller økonomiske grunde ikke er med, ligesom de store institutionsteatre vælger at promovere deres familieteaterforestillinger på egne/andre platforme.

Dertil kommer, at kun refusionsgodkendte forestillinger har adgang til kataloget – samme krav som gælder deltagelse på den store Aprilfestival.

Friske, nye sider

Opbygningen af årets katalog følger det traditionelle spor, men man kan glæde sig over, at der i design/layout (takket være Tabitha Burke og Elissa Kirkegaard) er kommet en tiltrængt fornyelse af udgiverredaktionens ’egne sider’.

Friske sider, anderledes måder at kommunikere ud på, når det bl.a. gælder Teatercentrums egne formidlingstiltag som fx Refusionsordning, praktisk information om køb af teaterforestillinger, Scenekunst-aktiviteter på skoler som KulturCrew, Kulturpakker, Teateroplevelses-materiale m.v.

Det er en fornøjelse – som fx side 252, hvor en labyrint med to stier fører til side-henvisninger om henholdsvis refusion i kommunalt regi og de nye muligheder for privatskoler og andre ikke-kommunale institutioner med lyst til at købe og vise teater for børn og unge – en vigtig nyskabelse på Refusionsområdet.

Så må man også affinde sig med, at de (alt for) mange udskydningssider hamrer de samme muligheder ind side efter side, suppleret af nyskabelsen ’Quiztid’ med relativt banale spørgsmål om, hvor og hvornår første festival blev afholdt, hvor mange teatre der er med i kataloget osv., som nemt findes i kataloget.

Indsendte svar konkurrerer i øvrigt om Teatercentrums jubilæumsbog, ’Aprilfestival 1971-2021’ (se omtale).

Flittige anmeldere

Det er godt med informationer om de praktiske og formelle rammer, der gælder for dansk børne- og ungdomsteater og mødet med formidlere og børnepublikum, men kataloget er selvfølgelig først og fremmest et katalog over udbudt kunst.  

Vil man som formidler eller interesseret publikum have en teaterfaglig vurdering med i overvejelserne, kan Teateravisen hjælpe til: Over tre fjerdedele (ca. 250) af katalogets forestillinger er nemlig allerede blevet anmeldt på portalen (brug Søg-funktionen) - og i løbet af sæsonen kommer en stor del af resten også med.

Det skyldes selvfølgelig dels, at mange turneteatre har deres forestillinger på repertoiret i flere sæsoner, dels at Teateravisens fremmeste målsætning er at anmelde alle sæsonens nye børn-, ungdoms- og familieforestillinger. Det er et flittigt anmelderkorps med til at sikre.

Børne- og ungdomsteatrene gør selv, hvad de kan for at producere gode og seværdige forestillinger, hvor alle mulige genrer og emner er på spil. Om end der givet er sket en del siden Den Røde Brochure for sæson 1974-75, som indledte denne artikel, udkom.

Her kunne man læse, hvordan Teatret Fair Play, der i øvrigt fejrer sit 50-års jubilæum i år, var ganske fremkommelig i deres brugervenlige opfordring i kataloget til potentielle købere af deres ’vuggestueteater’:

’Hvis I ønsker et eller flere problemer taget op i stykket, må I ringe i god tid i forvejen’.