Af: Carsten Jensen

3. november 2009

Lidt til mange

Hele 30 ansøgninger blev imødekommet, da Scenekunstudvalget fordelte 21 mio. kr. til børneteaterproduktioner for sæson 2010-11. Man har valgt at ’smøre tyndt ud for at imødekomme så mange ansøgninger som muligt’, som det så malende hedder fra udvalget.

Statens Scenekunstudvalg (SKU) har meldt støtten til børneteater ud for sæson 2010-11 og foretager endnu et markant skridt væk fra tidligere råd og udvalgs ideer om at give flere penge til færre teatre for at give dem mere optimale produktionsvilkår.

Men ved at fordele 21 mio. kr. til hele 30 ansøgninger er udvalget også ganske klar over, at det kan ligne lappeløsninger på et mere og mere flosset gulvtæppe.

»Det er vores klare opfattelse, at støtten falder på et tørt sted og gør en meget stor forskel. Vi ved, at mange af de grupper, der modtager støtte, får det ganske hårdt i kampen om at få økonomien til at hænge sammen, men vi har vurderet, at det er bedre at holde liv i flere grupper end at samle støtten om færre projekter,« lyder det fra SKU-formand Mikkel Harder Munck-Hansen, der godt ved, at danske børneteatre ER i stand til at producere professionel kunst for forbavsende små summer.

Ærgerligt er det alligevel, at den triste tradition med alt for få penge og dermed alt for stramme budgetter hos de producerende teatre opretholdes.

Nej til 44 ansøgninger

Og så hører det selvfølgelig med til historien, at udvalget måtte sige nej til andre 44 ansøgninger fra potentielle børneteaterproducenter. Der var søgt støtte for i alt 64.332.668 kr., og de 30 udvalgte deles om præcis 21.080.000 kr.

Årets brede støtteliste har også kun kunnet lade sig gøre, fordi nogle af de store og særdeles støtteværdige børneteatre ved forrige støttetildeling fik flerårige tilsagn og således ikke belaster dette års skiveskårne støttepølse, men allerede forlods er sikret penge til sæson 2010-11.

Det drejer sig om Meridiano (2,7 mio. kr.), Teater Hund (1,6 mio. kr.), Batida (1,05 mio. kr.) og AbstraXteater (800.000). Samt Corona La Balance, der har måttet se indeværende sæsons tildelte fire mio. kr. blive udstanset i to sæsonportioner af to mio. kr. – Scenekunstudvalgets reaktion på, at det nu forhenværende statsensemblet fortsætter som lille storbyteater i Københavns Kommune og følgelig modtager støtte herfra også.

Til gengæld har Scenekunstudvalget ikke i deres nye tildeling begunstiget teatre med flerårige bevillinger, så til næste år bliver der virkelig rift om pengekassen, når ovenstående teatre atter indgår i udlodningscirkuset.

Jytte Abildstrøm retur

Hvad man bl.a. kan hæfte sig ved i oversigten (se fakta) over SKU-støtten til professionel scenekunst for børn og unge i sæson 2010-11 er, at Jytte Abildstrøms Teater er kommet ind i varmen igen efter sidste års ’nulløsning’, der kostede det erfarne turneteater med residens på Riddersalen på Frederiksberg den sidste million efter en årelang støtte fra div. Teaterråd, UBOT m.v.

De 800.000 kr., der er tildelt til en konkret produktion, må således føles som en særdeles velkommen markering over for teatrets nytiltrådte kunstneriske leder, Signe Birkbøll (se artikel
).

Anderledes frustrerende har det været for Hanne Trolle, hvis Teater Månegøgl har fået barberet endnu 100.000 kr. af støtten, der i indeværende sæson eller blev sat ned med en tredjedel (fra 900.000 til 600.000).

Teaterejer Trolle har umådelig svært ved at forstå, at en fortsat støttenedgang blev udgangen på et møde efter sidste uddeling, hvor meldingen var stor tilfredshed med det kunstneriske niveau, de flotte salgstal m.v.

Nye gengangere

Men der er dog skåret tilsvarende beløb af hos flere andre teatre i forhold til sidste tildeling. Mest markant hos Fair Play, der er røget fra 1,1 mio. kr. til 350.000 kr. – men her skal man selvfølgelig vide, at teatret fra årsskiftet bliver egnsteater i Holbæk Kommune, der får sit andet egnsteater særdeles ’billigt’, idet staten via tidligere aftaler giver et fortsat bidrag til Fair Play på ca. 2,6 mio. kr. årligt, fordi teatret tidligere var amtsligt støttet egnsteater. Støtten fra SKU er nogenlunde lig med det beløb, som Fair Play ’sætter til’ ved den nye kommunale aftale…

Scenekunstudvalget har således meget, man skal forsøge at tilgodese og tage hensyn til – samtidig med at man gerne vil støtte nye og spændende tiltag.

Blandt disse må regnes Hvid Støj Sceneproduktion, der med sin forestilling ’Cut//’ på forbilledlig vis iscenesatte det tabu, at mange unge piger skærer i sig selv. Næste udspil har projekttitlen ’hårREJSEnde’.

Noteres kan det også, at Lykke Sand Michelsen for andet år i træk har modtaget 800.000 kr. til et projekt, kaldet ’BCNU’. Indeværende sæsons ’Load N Loop’ møder først sit publikum til april næste år, hvor ungdomsforestillingen (13-99) om vold blandt unge sættes op på CafeTeatret, der også står som producent.
Det samme gælder Det Olske Orkester, der sætter ’Skyggen af Kain’ op på Nyaveny efter årsskiftet, men også har fået støtte til en ny produktion, kaldet ’Det store spring’. Bag teatret står de garvede kræfter Lotte Faarup (tidligere Corona La Balance) og Øyvind Kirchhoff, der netop har åbnet Forsøgsstationen som eksperimentarium for professionel scenekunst (se artikel
) – også med midler fra Scenekunstudvalget…

Ny pulje til dans for børn på vej

Også det relativt nystartede Teatret st. tv. er kommet på støttelisten, gemt bag navnet Betina Grove Ankerdal. Teatret har haft succes med ungdomsforestillingen ’6, P LR K?’, der produceret for helt egne midler. Nu er der altså penge til at lave næste udspil, ’V.I.P. Vold Iblandt Piger’ – og også Opgang 2 agter at slå til efter støtte til deres ’t o u c h – kys kram og knytnæver’.
Så går det givet mere fredeligt til med det bedstefar-teater, som Hans Nørregaard – der ikke længere er en del af Nørregaard Teater – vil lave sammen med Teater 83’s Erik Møller Pedersen: ’Gråt er godt’ lyder parolen fra de to bedstefædre, der godt oppe i 60’erne nu skal slippes løs på landevejene…
I støttepuljen er der også blevet plads til et par danseforestillinger. Tali Rásga har været fast modtager gennem de senere sæsoner, mens driftige Uppercut Danseteater ofte popper op med et nyt, støttet projekt.
Scenekunstudvalget melder dog i denne forbindelse, at man har taget initiativ til en ny pulje på en million kroner til danseprojekter fortrinsvis for børn. Ansøgningsskemaet skulle være på trapperne om et par uger på www.kunst.dk
– med ansøgningsfrist 15. januar 2010.

Seneste artikler

Seneste artikler

Et bladrevenligt overblik

Et bladrevenligt overblik

Så er papirudgaven af ’Den Røde Brochure’ for sæson 2024-25 – hvis mere officielle navn er ’Teater for børn og unge’ og som indeholder 296 forestillinger fra 103 teatre - klar til at blive udsendt gratis til skoler, institutioner, biblioteker, teatre og teaterfaglige organisationer m.fl. Kataloget ligger allerede på nettet som bladremodul og i en brugervenlig online-søgeversion.
Læs mere
Færre teatre i Københavns lille storbyteaterordning

Færre teatre i Københavns lille storbyteaterordning

11 teatre får i alt støtte for 45 mio. kr. årligt og status som et af Københavns Kommunes små storbyteatre i en ny aftale, der gælder for perioden 2025-2028. Teatret Zeppelin og Grønnegårds Teatret mister status, men bevarer støtte via en særordning, mens Teatergrad er røget helt ud.
Læs mere
Teatermørke og paraplyvejr i Nürnberg

Teatermørke og paraplyvejr i Nürnberg

Fra 6.-11. februar blev 13. udgave af den tyske Festival Panoptikum afviklet i Nürnberg. En dansk delegation med dybe rødder i teater for børn og unge besøgte festivalen, der har ry for at være toneangivende på sit felt i Tyskland. Teatercentrums kommunikationsmedarbejder var med på turen og deler her nogle indtryk fra et festivalbesøg, der bød på teater, installationskunst, netværksaktiviteter, døvetolkning - og regnvejr.
Læs mere
Drevet af lyst og vilje

Drevet af lyst og vilje

Louise Schouw Teater har indledt et landsdækkende erobringstogt med ’Sallys far’. Teatret er i forvejen et af landets store turnerende teatre med over 250 opførelser årligt. Til voksne og børn og familier – og er angiveligt en af de største billetsælgere til børneteater. Efter næsten 25 år som teater uden statsstøtte er det en bedrift i sig selv.
Læs mere
Teaterkritik til debat

Teaterkritik til debat

Kritikerne behøver kunsten for at udøve deres metier, men teatrene har også brug for en kompetent faglig kritik af deres forestillinger. Lidt fra en debat på Aveny-T om anmelderi og formidling - og noget om en instruktørs håndplukning af anmeldere til sin nyeste forestilling.