4. november 2020

Lauritzen-prisen udskydes

Lauritzen Fonden, der står bag uddelingen af Danmarks ældste skuespilpris, Lauritzen-prisen, har besluttet at næste prisuddeling finder sted i 2021. Det er afgørende for prisuddelingen, at prismodtagere og deres gæster trygt og sikkert kan være fysisk til stede, når de skal hyldes.

Lauritzen-prisen fejrer og påskønner de personer, der både bagved og foran kameraerne og scenetæpperne ude i landet knokler for at gøre kunstneriske visioner til virkelighed. 

For at være helt sikre på, at prismodtagere og deres gæster kan være til stede fysisk i salen, når de skal hyldes, har Lauritzen Fonden nu besluttet at næste prisuddeling finder sted i 2021. Udover priser (250.000 kr.) til hhv. en kvindelig og en mandlig skuespiller, uddeles der fem andre priser på dagen: Lauritzen Fondens Visionspris (100.000 kr.), Lauritzen Fondens Børne- og ungepris (50.000 kr.), Lauritzen Fondens Backstage-pris (50.000 kr.), Lauritzen Fondens Wauw-pris  (30.000 kr.) og Lauritzen Fondens Believe in you-pris (2 x 20.000 kr.). 

I 2017 gik Visionsprisen til Bodil Alling, kunstnerisk leder af Teatret Gruppe 38, og samme år fik Hils Din Mor den nystiftede  Børne- & Ungeprisen. Denne gik i 2018 til   Det Lille Teater og sidste år til dramatiker og forfatter Kim Fupz Aakeson.

Men der bliver altså ingen prisuddeling i år. Datoen i 2021 er uvis, fordi man vil afvente sundhedsmyndighedernes udmeldinger næste år.

Lauritzen Fonden uddeler hvert år omkring 40 mio. kr. I dag arbejder Fonden målrettet med tiltag, der har til formål at understøtte udsatte børn og unges muligheder for at blive aktive og inkluderede samfundsborgere i Danmark.

(caj)

Seneste nyheder & navne

Seneste nyheder & navne