Af: Randi K. Pedersen

1. august 2009

Larmende ståhej for ingenting

'Hopla' er en meget mærkelig blanding af 1950'er-revy og snakke-teater for de yngste.

‘Hopla!’ Titlen på Vendsyssel Teaters nye børneforestilling lyder af veloplagt cirkusstemning. Men der er ikke ret mange, sjove hop eller ægte tra-la-al i ‘Hopla!’. Tværtimod gumper forestillingen tungt over gulvet, og det eneste, den har med cirkus at gøre, er fornemmelsen af at se en række numre, der følger efter hinanden. Uden særlig grund eller synlig sammenhæng og især uden af have noget på hjerte.

Det hele foregår tilsyneladende i den rækkefølge, at indfaldene – eller manglen på samme – er dukket op. For den mildt sagt tyndbenede tekst har hverken flow eller nerve og kun en lillebitte hård nyser af en historie midt i al den landlige idyl omkring Gerdas skæve hus.

Den handler om Kaj, der engang reddede Gerdas liv, men selv døde. Heldigvis nåede han at fortælle Gerda, at hun skal tælle til ti, når hun bliver hidsig.

Det gør hun tit, for Gerda er omgivet af et mylder af søde dyredukker, der hele tiden bliver væk eller gemmer sig eller spiser hendes ost. Så må hun i gang med at lede og gøre ved, og det kommer der en masse larmende ståhej ud af, der hverken er særlig sjovt eller spændende.

Højrøstet overspil

Dyrene har fine navne. Men de siger næppe mindre børn ret meget. Den sorte krage hedder for eksempel Columbus og skildpadden Cæsar. Det bliver den spinkle historie desværre ikke mere indholdsrig af. Hvis de små tilskuerne så bare var blevet godt underholdt, men det er kun tilfældet i korte øjeblikke.

Det meste af tiden opleves forestillingen som en meget mærkelig stilblanding af voksen 1950’er-revy og snakke-teater for de yngste efter den sædvanlige recept med: ‘Så gør jeg det og det’. Samtidig befinder store dele af tekstens referencer sig så milevidt fra børn i målgruppens alder, at man undrer sig over, hvem ‘Hopla!’ i grunden er tænkt til.

Hanne Laursens Gerda er en moden kvinde, der tør klæde sig i muntre bolschefarver. Men det er også det eneste sjove ved hende. For i stedet for veloplagt hopla
-humør byder Gerda på gevaldigt, højrøstet overspil og kvidrende småsang til melodier fra lakpladernes tid.

Jørgen Bing spiller alle dyrene, og det foregår noget mere behersket og morsomt.

Gerda har selvfølgelig også fødselsdag. Noget skal der jo ske. Og så kan det hele slutte med en herlig sang om at være gode venner. Det kan man ikke have noget imod.

Seneste anmeldelser

Seneste anmeldelser

En NEJ-kasse, et sæt englevinger og et modigt hjerte
Teater Hund & Co. & Kunstkollektivet FAMILIEN:
'Hvor går grænsen... hen?'
Teater Hund & Co. har sammen med Kunstkollektivet FAMILIEN skabt en sjov forestilling om at sætte grænser – og om at turde sige NEJ. I en uforudsigelig og børnemunter tekst af Rosa Sand.
Stjerneklart snapshot af unges liv
Teatret st.tv:
'Natten er lavet af glas'
Med afsæt i virkeligheden sætter Teatret st. tv lys på teenagelivets mørkeste sider.
Ensomhed under luppen
Teater O & Limfjordsteatret:
'Hvor tog Robin hen'
Der er mange sider af ensomhed i den tematisk mættede forestilling ’Hvor tog Robin hen’ af Teater O og Limfjordsteatret, men budskabet er tydeligt, og både manuskriptet, iscenesættelsen og skuespillet er underholdende i detektivhistorien
Ækvilibristisk linedans og atypisk lagenleg
GLiMT Amager & DYNAMO Workspace:
'Det sidste måltid'
Med akrobatik, dans, musik, humor og gastronomiske godter går ’Det sidste måltid’ direkte i kroppen på publikum, som en skøn påmindelse om livets svære strabadser og mange muligheder.
For meget Odysseus og for lidt demens
Teater Fluks:
'Når sirenerne kalder'
Teater Fluks sigter højt med ’Når sirenerne kalder', men blander for mange ingredienser sammen i deres publikums-inddragende sensoriske teaterinstallation.
Vellykket ungdomsforestilling om at dele sine hemmeligheder
Teatret Masken:
'Kan du holde på en hemmelighed?'
Teatret Maskens ’Kan du holde på en hemmelighed?’ lugter svært af kampagne og folkeoplysning, men intentionerne er gode, og forestillingen som helhed er moderne, mytisk og meningsfuld.
En NEJ-kasse, et sæt englevinger og et modigt hjerte
Teater Hund & Co. & Kunstkollektivet FAMILIEN:
'Hvor går grænsen... hen?'
Teater Hund & Co. har sammen med Kunstkollektivet FAMILIEN skabt en sjov forestilling om at sætte grænser – og om at turde sige NEJ. I en uforudsigelig og børnemunter tekst af Rosa Sand.
Stjerneklart snapshot af unges liv
Teatret st.tv:
'Natten er lavet af glas'
Med afsæt i virkeligheden sætter Teatret st. tv lys på teenagelivets mørkeste sider.
Ensomhed under luppen
Teater O & Limfjordsteatret:
'Hvor tog Robin hen'
Der er mange sider af ensomhed i den tematisk mættede forestilling ’Hvor tog Robin hen’ af Teater O og Limfjordsteatret, men budskabet er tydeligt, og både manuskriptet, iscenesættelsen og skuespillet er underholdende i detektivhistorien
Ækvilibristisk linedans og atypisk lagenleg
GLiMT Amager & DYNAMO Workspace:
'Det sidste måltid'
Med akrobatik, dans, musik, humor og gastronomiske godter går ’Det sidste måltid’ direkte i kroppen på publikum, som en skøn påmindelse om livets svære strabadser og mange muligheder.
For meget Odysseus og for lidt demens
Teater Fluks:
'Når sirenerne kalder'
Teater Fluks sigter højt med ’Når sirenerne kalder', men blander for mange ingredienser sammen i deres publikums-inddragende sensoriske teaterinstallation.
Vellykket ungdomsforestilling om at dele sine hemmeligheder
Teatret Masken:
'Kan du holde på en hemmelighed?'
Teatret Maskens ’Kan du holde på en hemmelighed?’ lugter svært af kampagne og folkeoplysning, men intentionerne er gode, og forestillingen som helhed er moderne, mytisk og meningsfuld.