DEBAT
21-06-2019
10-04-2019
20-03-2019
26-02-2019
22-02-2019
09-12-2018
04-12-2018
02-12-2018

Teatret Masken: En Grimm historie

Maria la Cour, Christian Hetland, Gaia Victoria Muñoz Rosborg midt i eventyrlegen i Maskens forestilling. Foto: Ingrid Riis

Langt inde i eventyrskoven

29-11-2014
Frodig og tempofyldt leg med eventyr og virkelighed.
FAKTA
Teatret Masken: En Grimm historie -

Tekst: Jesper B. Karlsen. Scenografi: Filippa Berglund. Iscenesættelse: Solveig Weinkouff. Medvirkende: Maria la Cour, Gaia Victoria Muñoz Rosborg og Christian Hetland. Aldersgruppe: 5-10 år. Varighed: 50 minutter. Set 26. november 2014 på Masken i Nykøbing F., hvor den spiller til 12. december. www.masken.dk

Eventyr af Grimm lever som regel op til deres navn. De er sjældent harmløse eller hyggelige. Nej, så hellere noget med opsprættede maver, afskårne tæer og forgiftede æbler.

Måske er det derfor, vi godt kan lide dem. Fordi de gerne giver et lille kildrende gys eller to undervejs.

Maskens nye forestilling for de 5-10-årige får det også til at gibbe lidt undervejs. Pigen Malene elsker eventyr så højt, at hun læser dem hele tiden og ikke bare det – hun lever sig ind i dem i en grad, så mor og far er en lille smule trætte af en datter, der leger Rødhætte og ikke tør gå i skole, for måske møder hun ulven undervejs!

I stedet møder hun skolekammeraten Hans, og sammen begiver de sig ind i eventyrland med den tykke eventyrbog under armen. Det er bare den lokale skov, men den er også uhyggelig nok, når man leger Rødhætte og ulven. Eller Hans og Grete. Eller Askepot. Eller Snehvide.

Det er Malene, der sætter spillereglerne og bestemmer eventyrene; hende, der gerne vil være i centrum. Ja, og så vil hun gerne lege kærester med Hans, men det er han nu ikke specielt interesseret i.

En tredje skolekammerat slutter sig til de to, og det skaber konflikter undervejs i eventyrlegene. For pludselig har de to noget sammen, mens den tredje føler sig udenfor og derfor prøver at skifte eventyr for at komme med i legen igen. En leg, der i Snehvides tilfælde er lige ved at ende lovlig dramatisk.

Og dér tror vi så, at legen er slut – og forestillingen også. Fordi eventyret var lige ved at blive til voldsom virkelighed. Men et sidste gys venter – og et sidste forløsende grin, inden Malene kommer hjem igen.

Dejlig fysisk iscenesættelse

Det er en fin historie, Jesper B. Karlsen har skrevet. Ikke mindst fordi den undervejs bruger direkte og lidt gammeldags citater fra originalerne, kombineret med den naturlige tilpasning af handlingen, som børn foretager, når de leger. Forgiftede eventyr-æbler fra en ordinær skolemadkasse passer således fint sammen.

Måske er der lovlig mange eventyrspring undervejs – lige som et pludselig indlagt tema om at løbe hjemmefra ikke rigtig foldes ud – men overordnet set mærker vi eventyrenes fascinerende kraft i børnenes leg og indbyrdes magtrelationer, foruden at der jo ligger den kønne, diskrete morale gemt i handlingen, at det er sejt og befordrende for fantasien at læse bøger.

I Filippa Berglunds frodige sceneri, der først præsenterer dagligstuen og derefter landevejen, åbenbares hurtigt en magisk skov med visne blade, store træer og masser af dejligt mystisk lys og lyd. Her er virkelig alle muligheder for at folde eventyrene ud med brug af ganske få rekvisitter og masser af scenisk aktion.

Maria la Cour er glimrende som Malene – sød og en lille smule irriterende dramadronning på samme tid – lige som Gaia Victoria Muñoz Rosberg har godt greb om skoleveninden, der især folder sig ud som den gysende onde stedmoder-dronning i 'Snehvide'.

Og endelig fylder Christian Hetland rollen som skolekammeraten Hans med umanerligt veloplagt kropslig energi, samtidig med at hans fortabte blik, da han sidder langt tilbage på scenen, alene på en stor gren, mens de to piger leger sammen, afslører en blød dreng, der ikke er så vild med alt det voldelige, eventyrene kræver af ham.

Solveig Weinkouffs dejligt fysiske iscenesættelse og sikre fornemmelse for smittende børnedril får forestillingen til at flyve over scenen, og hun giver plads til de høje tilskuerhvin, når der bliver sagt noget sjovt eller en af de tre ryger på rumpen, uden at tabe de tyste øjeblikke, historien også rummer, af hænde.

Af: Henrik Lyding
Emne:
Luk
Kommentar til anmeldelse - En Grimm historie
Din e-mail:
Dit navn:
Din kommentar:
FLERE ANMELDELSER
1011121314151617181920212223242526272829

20-02-2013

18-02-2013

15-02-2013

12-02-2013

06-02-2013

03-02-2013

31-01-2013

28-01-2013

24-01-2013

21-01-2013

17-01-2013

14-01-2013

11-01-2013

08-01-2013

05-01-2013

02-01-2013

30-12-2012

28-12-2012

20-12-2012

17-12-2012

13-12-2012

11-12-2012

09-12-2012

07-12-2012

05-12-2012

03-12-2012

01-12-2012

29-11-2012

27-11-2012

25-11-2012

23-11-2012

21-11-2012

19-11-2012

16-11-2012

14-11-2012

12-11-2012

09-11-2012

07-11-2012

05-11-2012

02-11-2012

Flere anmeldelser