Af: Kirsten Dahl

21. juni 2018

Kyndig og energispækket charmedans

Der er dømt nostalgisk jazz og et sprudlende miks af break, street og hiphop når Uppercut Danseteaters fire fyre spoler tiden tilbage til Old School.

Brede seler, sixpence, sort-hvide Oxfordsko, en stor tavle, en gammel skolepult og en bredbørstet fejekost.

Uppercut Danseteater tager os bagud i tid – til jazzmusikkens glansperiode og ind i et Old School-miljø. Ind en skolegård, hvor vi, efter at skoleklokken har kimet, møder tre friske fyre – plus lidt efter en ny dreng i klassen – en fyr, som tydeligvis falder udenfor.

Kejtet, møggenert, med krydsede seler og store sorte hornbriller træder han ind i skolegården og klassen, for der at blive rullet ind i noget af en forvandlingskur.

Optaget i gruppen af de andre drenge bliver han i al fald – vel at mærke via dans – for 'Just Blazin'' oser af glæde og dansegejst.

Energi og nydelse

For fuld skrue – det udtryk må være et af dem, som man kan bruge om Uppercut Danseteater. Det gælder også her. De fire dansere, Lukas Larsen, Vitor Hamamoto, Boris André og Mark Philip, er toptunede professionelle dansere, og de elsker tydeligvis det, de kaster sig ud i: hiphop, street og break dance til en hvirvlende kavalkade af evergreen-jazz.

Til tonerne af Bill Valenziano US Swing Bands 'It Don't Mean a Thing' gør Lukas Larsen, Boris André og Mark Philip som drengeslænget nar af Vitor Hamamoto, der danser den nye dreng i klassen, og til 'Anytime, Anyday, Anywhere' af Nat King Cole kaster de sig ud i en kostedans med energiske knips.

Der står med usynlig skrift malet komik og show hen over danseherlighederne.

Fortælling som påskud

'Just Blazin'' fortæller en historie om den nye dreng i klassen, som efter nogle prøvelser bliver en del af gruppen. Tavlen, som er en af brikkerne i den sparsomme scenografi, bliver brugt til med enkle kridttegninger – af en amerikanerbil, dollartegn mv. – at markere hvad de forskellige dansesekvenser handler om og til at føre fortællingen fremad og i mål.

Venskabsfortællingen virker egentlig mest som et påskud for at fyre den af med dans. Og som show fungerer forestillingen rigtigt godt.

Lukas Larsen, Vitor Hamamoto, Boris André og Mark Philip er veritable energibundter på scenen.

Selvom 'Just Blazin'' måske ikke er den bedste forestilling, som Uppercut Danseteater har produceret, er jeg ret sikker på, at publikum uanset alder må blive revet med og smittet af dansernes energi og charmerende udstråling og imponeret over deres kropslige kunnen.

I tillæg hertil bliver der spillet på trompet og stage fightet.

Seneste anmeldelser

Seneste anmeldelser

Ækvilibristisk linedans og atypisk lagenleg
GLiMT Amager & DYNAMO Workspace :
'Det sidste måltid'
Med akrobatik, dans, musik, humor og gastronomiske godter går ’Det sidste måltid’ direkte i kroppen på publikum, som en skøn påmindelse om livets svære strabadser og mange muligheder.
For meget Odysseus og for lidt demens
Teater Fluks:
'Når sirenerne kalder'
Teater Fluks sigter højt med ’Når sirenerne kalder', men blander for mange ingredienser sammen i deres publikums-inddragende sensoriske teaterinstallation.
Vellykket ungdomsforestilling om at dele sine hemmeligheder
Teatret Masken:
'Kan du holde på en hemmelighed?'
Teatret Maskens ’Kan du holde på en hemmelighed?’ lugter svært af kampagne og folkeoplysning, men intentionerne er gode, og forestillingen som helhed er moderne, mytisk og meningsfuld.
Dansen svier i sjælen som sand i øjnene
Uppercut Danseteater:
'Child'
’Child’ er en original og bevægende danseforestilling af og med den frygtløse danser Mark Philip fra Uppercut Danseteater.
Nuttet dansesatire der svier
Gunilla Lind Danseteater og Blaagaard Teater:
'It’s so cute I’m gonna die'
Gunilla Lind udsætter teenagetilskuerne for et sansebombardement af kunstige batteribevægelser og brutal vold. I nuttethedens tilsyneladende ufarlige univers af lyserød hundehvalpeidyl og dansende catwalk.
Men lyset vender tilbage…
Hvid Støj Sceneproduktion:
'Usynlig'
Med ’Usynlig’ skaber Hvid Støj Sceneproduktion med både alvor og sjov et vigtigt og sårbarhedsfyldt fokus på det at være barn af en psykisk syg mor eller far.
Ækvilibristisk linedans og atypisk lagenleg
GLiMT Amager & DYNAMO Workspace :
'Det sidste måltid'
Med akrobatik, dans, musik, humor og gastronomiske godter går ’Det sidste måltid’ direkte i kroppen på publikum, som en skøn påmindelse om livets svære strabadser og mange muligheder.
For meget Odysseus og for lidt demens
Teater Fluks:
'Når sirenerne kalder'
Teater Fluks sigter højt med ’Når sirenerne kalder', men blander for mange ingredienser sammen i deres publikums-inddragende sensoriske teaterinstallation.
Vellykket ungdomsforestilling om at dele sine hemmeligheder
Teatret Masken:
'Kan du holde på en hemmelighed?'
Teatret Maskens ’Kan du holde på en hemmelighed?’ lugter svært af kampagne og folkeoplysning, men intentionerne er gode, og forestillingen som helhed er moderne, mytisk og meningsfuld.
Dansen svier i sjælen som sand i øjnene
Uppercut Danseteater:
'Child'
’Child’ er en original og bevægende danseforestilling af og med den frygtløse danser Mark Philip fra Uppercut Danseteater.
Nuttet dansesatire der svier
Gunilla Lind Danseteater og Blaagaard Teater:
'It’s so cute I’m gonna die'
Gunilla Lind udsætter teenagetilskuerne for et sansebombardement af kunstige batteribevægelser og brutal vold. I nuttethedens tilsyneladende ufarlige univers af lyserød hundehvalpeidyl og dansende catwalk.
Men lyset vender tilbage…
Hvid Støj Sceneproduktion:
'Usynlig'
Med ’Usynlig’ skaber Hvid Støj Sceneproduktion med både alvor og sjov et vigtigt og sårbarhedsfyldt fokus på det at være barn af en psykisk syg mor eller far.