29. marts 2019

Kunstnerbesøg til færøske skolebørn

Nu er der mulighed at søge om deltagelse i Listaleypurin 2019-20, der er Færøernes egen udgave af 'den kulturelle skolesæk' – som Listaleypurin nogenlunde kan oversættes til.  

Der søges kunstnere inden for alle genrer til at besøge færøske skoler med teaterforestillinger, udstillinger og workshop til børn og unge i alderen 6-17 år.

Formålet med Listaleypurin er at give eleverne i de færøske for- og folkeskoler mulighed for at opleve forskellige kunstformer af høj kvalitet i deres eget skolemiljø. 

Listaleypurin har to forskellige programmer:

– 1 uges turprogram – kunstnerne besøger fem forskellige skoler med en forestilling og/eller workshop.

– 4 ugers turprogram – kunstnerne besøger fire forskellige skoler over fire dage med et længere projekt.

En udvalgskomité af kunstnere og lærere vælger 12-15 projekter, der besøger skoler på Færøerne mellem oktober og april. 

Det er ikke nødvendigt at indsende et budget. Udvælgelseskomiteen tildeler et bruttobeløb på mellem 20.000-60.000 DKK. 

Forslag til kunstprojekter indsendes gennem Listaleypurins hjemmeside www.listaleypurin.fo

Ansøgningsfristen er 15. april 2019

For mere information om Listaleypurin, kontakt projektkoordinator Rannvá Káradóttir på listaleypurin@listaleypurin.fo, telefon. +298 277747

Seneste nyheder & navne

Seneste nyheder & navne