DEBAT
07-06-2022
24-05-2022
21-03-2022
17-03-2022
10-03-2022

Det Lille Teater: Lille Picasso

Picasso er overalt - som menneske, dukke og værker i Det Lille Teaters nye forestilling om den store kunstner. Foto: Aske Rif Torbensen

Kunsten at fortælle om kunsten

26-09-2011
Billedmættet malehistorie med fortællemæssige problemer.
FAKTA
Det Lille Teater: Lille Picasso -

Manuskript: Rolf S. Hansen, Kristian Holm Joensen og Trine Wisbech. Iscenesættelse: Kristian Holm Joensen. Musik: Lasse Lyngbo. Koreografi: Poul Helmer Laursen. Scenografi og dukker: Rolf S. Hansen. Dramaturg Trine Wisbech. Medvirkende: Susanne Storm, Karen Pontoppidan Monrad & Ole Boisen. Aldersgruppe: 4-10 år. Varighed: 40 minutter. Set i september. Spiller stationært i dagtimerne, også lørdag-søndag, frem til 30. oktober 2011. www.detlilleteater.dk  

Pablo Picasso levede af sine billeder. Det gør denne forestilling om ham også. For hvad der åbner så lovende og så poetisk på alle parametre, ender med at fare vild i sine egne virkemidler og fortællemåder, så kun billedmagien bliver tilbage.

Men lad os begynde med begyndelsen. Vi bliver taget godt imod. En stor dreng (Ole Boisen) ligger henslængt på bræddescenen, iført matrosstribet trøje og hvide bukser. Han er den voksne Picasso. Et par piger (Susanne Storm og Karen Pontoppidan Monrad) leger besøgende og teselskab. Og umærkeligt glides der over i historien om Lille Pablo Picasso. Som viser sig i dukkeform – en lille, alvorlig dreng med store, undrende og let bebrejdende øjne. Såvel dukke som føring er en fornøjelse af de sjældne.

Og legen bliver til kunst. Drengen Pablo begynder at male og vi ser hans billeder vokse frem i al deres kubistiske forunderlighed.

Ole Boisen, der kan den fine kunst at være voksen og barn på samme tid, fortæller og mindes, mens en bister lille blå tyr springer frem, et par tegnede fugle skræpper løs, en kasse bliver nærmest levende, og elementer fra Picassos kunstneriske univers dukker frem af gulvets utallige lemme.

Det er sjovt, poetisk og malerisk på samme tid, ganske som Kristian Holm Joensens energifulde og musikalske iscenesættelse raffineret veksler mellem leg, filosofi og poesi. Undervejs driller Picassos figurer ham, nu hvor han efter eget udsagn er blevet verdens største maler.

Fortællelogikken kæntrer

Og så er det ellers, at forestillingens fortællelogik kæntrer. Pludselig er vi færdige, farvel og tak, lyder det. Men hvad blev der af manden og de to piger fra begyndelsen? Hvad skete der siden, hvorfor sige farvel lige der?

Lidt fortumlede og forvirrede går vi ud. Forhåbentlig tager vi de mange fine billeder og pudsige situationer med os. Og måske engang, hvis vi støder på originalen, vil vi vide og forstå lidt mere. Eller også vil vi ikke.

Ærgerligt, at enden var skidt, når nu begyndelsen var så god. Fem minutter mere og der havde været tid til at binde sløjfe på eventyret om lille Pablo, der blev til store Picasso.

Af: Henrik Lyding
Emne:
Luk
Kommentar til anmeldelse - Lille Picasso
Din e-mail:
Dit navn:
Din kommentar:
FLERE ANMELDELSER
678910111213141516171819202122232425

11-09-2016

06-09-2016

05-09-2016

02-09-2016

31-08-2016

29-08-2016

24-08-2016

22-08-2016

18-08-2016

16-08-2016

15-08-2016

11-08-2016

08-08-2016

05-08-2016

02-08-2016

16-07-2016

12-07-2016

04-07-2016

30-06-2016

27-06-2016

23-06-2016

21-06-2016

18-06-2016

16-06-2016

14-06-2016

12-06-2016

10-06-2016

08-06-2016

04-06-2016

03-06-2016

01-06-2016

30-05-2016

27-05-2016

25-05-2016

23-05-2016

19-05-2016

17-05-2016

15-05-2016

13-05-2016

11-05-2016

Flere anmeldelser