5. december 2018

Kunst og kultur som brobygning

Kulturministeriets særlige pulje, 'Kulturbroen til børn og unge', der støtter projekter for børn og unge i udsatte boligområder, er blandt de partnerskabsprojekter, som bl.a. teatre kan søge midler til.

Puljens formål er dels at give flere børn og unge fra udsatte boligområder mulighed for at møde og engagere sig i kunst og kultur og dels at sikre en brobygning mellem parter fra udsatte boligområder og lokale kulturinstitutioner og -aktører.  

Kulturministeriet har afsat fire mio. kr. til 'Kulturbroen til børn og unge' –  hvoraf 3,6 mio. kr. er øremærket selve puljen. Hertil kommer udgifter til kommunikation, netværksmøder og afholdelse af projektmodningscamp 14. januar 2019, der skal understøtte metodeudvikling, debat og etableringen af nye partnerskaber.

Alle, der overvejer at ansøge brobygningspuljen, anbefales af Slot- og Kulturstyrelsen at deltage i campen. Det er gratis at deltage – der er max 100 pladser, som fordeles efter først-til-mølleprincippet – dog fordeles pladserne, så deltagere fra alle dele af landet og fra flest mulige projekter er repræsenteret.

Programmet for campen blev offentliggjort mandag den 3. december, hvor tilmeldingen også åbnede. Det foregår i Vollsmose Kulturhus mandag 14. januar fra kl. 10-16 – hvor kulturminister Mette Bock byder velkommen og fortæller om intentionerne bag 'Kulturbroen til børn og unge'

Se mere om program og tilmelding på:

https://slks.dk/presse/boern-og-unge/2018/tag-med-paa-camp-for-kulturbroen-til-boern-og-unge/

Selve ansøgningsfristen til projektstøtte er sat til 15. februar – kun ansøgninger med beløb over 300.000 kr. bliver behandlet  –  og puljen fordeles ved én afsluttende uddeling i slutningen af marts 2019. 

Se mere på:

https://slks.dk/tilskud-tilladelser/stamside/tilskud/puljen-kulturbroen-til-boern-og-unge-kunst-og-kultur-som-brobygning-i-udsatte-boligomraader/

(Billedet: Der findes flere puljer og projekter, som søger at engagere børn og unge i kunst og kultur. Her tegnes der på et bibliotek. Foto: Henning Hjort – hentet fra Kulturministeriets hjemmesideoversigt over støttede projekter)

Seneste nyheder & navne

Seneste nyheder & navne

KLAP(pet) og klart
Forestillingsprogrammet til den offentlige weekenddel af KLAP – teaterfestival for små og store i Esbjerg, der afvikles fra 14.-21. april, ligger nu klar på festivalens hjemmeside
KLAP(pet) og klart
Forestillingsprogrammet til den offentlige weekenddel af KLAP – teaterfestival for små og store i Esbjerg, der afvikles fra 14.-21. april, ligger nu klar på festivalens hjemmeside