Af: Carsten Jensen

18. september 2018

Kunst må ikke blive en markedsmekanisme

Team Teatret kan fejre 50 års jubilæum, og det sker bl.a. med forestilling og arrangementer, der genspejler et halvt århundredes samfundsudvikling og den teaterkunst, som det tilflyttede avantgardeteater har beriget Herning og Danmark med. Teatrets nuværende leder, Dorte Skøtt Bébe, fortæller om teatrets DNA og en omkalfatrende nutid for både egnsteatret og scenekunsten.

Med premieren i dag på 'Lejlighed nr. 50' er Team Teatret i gang med at fejre 50 års jubilæum som landets første teaterforeningsejede producerende teater i Danmark. Og egentlig også som landets første og stadigt eksisterende egnsteater – selvom den teaterlov, der definerede egnsteaterbegrebet, først kom i 1980 og Team Teatret derfor først fik denne kommunalt- og statsligt støttede status fra 1981.

At teatrets kunstneriske kerne er et par år ældre, er så et historisk sidespring, men Team Teatret udsprang af avantgardeteatret Vestergade 58 i Aarhus – grundlagt i 1966 af Jens Okking og Kasper Rostrup. 

Da foretagendet gik konkurs pga. manglende økonomisk bevågenhed fra Aarhus Kommune, flyttede en del af ensemblet til Herning i august 1968. Takket være kontakt med den driftige teaterforeningsformand K.O. Jensen fra Teaterkredsen for Herning & Omegn, som fandt støttemidler i den kommunale kasse og kunne ansatte otte skuespillere og teknikere. 

Teaterkredsen var herefter med kommunale midler administrator og økonomisk ansvarlig i teatrets første tre sæsoner, hvorefter en intern splittelse omkring ledelsesform og ønsket om selvstændighed førte til, at et andelsselskab med samme teaternavn blev dannet og samarbejdet med teaterforeningen fremover primært gjaldt børneteaterturneer. 

I øvrigt var netop Herning arnestedet for den første af det, der nu er blevet til Aprilfestivalen. Den blev afviklet over en weekend i november 1971 med 15 teatre og 25 forestillinger.   

Op- og nedture

Hvad kunsten angik havde Team Teatret 18. september 1968 premiere på 'Picnic' i den gamle Fotorama-bygning i Jyllandsgade. Året efter sendte Team Teatret sin første børneteaterforestilling på turne, 'Hjælp, hvad er det dog, der sker', der blev en stor succes – bl.a. udnævnte radioprogrammet Dramatisk Forum i DR det til at være årets bedste danske børneforestilling – og i årene efter fulgte flere gode ungdomsforestillinger, herunder den skelsættende 'Det er bare noget vi spiller' fra 1977.  

Senere i 1980'erne blev børneteaterproduktionen droppet og først genoptaget med etableringen af 'filialen' Teams Børneteater' i 2000. De seneste mange år har børneteatret dog atter været en fasttømret del af Team Teatrets repertoire. 

Den lokale opbakning til egnsteatret rent politisk og økonomisk var ramt af store udsving på de første 10-15 år, hvor et venstreorienteret teater ikke altid faldt i god jord – og i 1983 fik Team Teatret stillet et kommunalt ultimatum om at tjene sit underskud ind eller lukke, hvilket betød at teatret måtte fyre sine faste skuespillere, genopsætte og turnere med tidligere publikumssucceser. 

Både den økonomiske og kunstneriske situation på Team Teatret er dog for længst genoprettet, og egnsteatret synes at nyde stor opbakning lokalt og politisk.

Og netop ensemblet er også tilbage efter flere årtiers fravær. I kølvandet på det lederskifte, der bragte Dorthe Skøtt Bébe i front på teatret i 2015, blev skuespillerne Sofie Ancher Vea og Anders Cornelius Zoffmann fastansat, og i maj sidste fik duoen selskab af yderligere to spillere i skikkelse af Stig Reggelsen Skjold og Olivia Franciska Fevel Borgels.

Den kollektivistiske bagage

Selvom Team Teatrets nuværende leder 'kun' har været en del af teatret de sidste 20 år – hun kom til i 1997 som produktionsdramaturg – har Dorthe S. Bébe som det ordglade og reflekterende menneske, hun er, sagt ja til at give nogle gode, lange svar på en håndfuld spørgsmål om teatrets DNA og udvikling og den helt aktuelle situation for såvel egnsteatrene som scenekunsten generelt.

– Team Teatret anses for Danmarks første egnsteater. Oplever du, at Team Teatret har knæsat nogle traditioner og principper, som de senere egnsteatre har taget til sig? Eller spurgt på en anden måde: Hvad er det for en selvforståelse, som Team Teatret med de 50 år bærer med sig?  

»I starten af året læste jeg nogle artikler af Team Teatrets første kunstneriske leder Niels Damkjær i sceneinstruktørernes blad. Og det særkende, jeg indtil nu kun havde kendt til gennem indholdet af teatrets manuskriptarkiv og havde fået overleveret af folk fra huset, viste sig pludselig at have været en bevidst strategi for Team Teatret fra dets spæde start: At Team skulle lave nye værker og realisere ny skreven dramatik. Det var og er en bærende del af vores vision, at det, vi præsenterer, ikke tidligere har været præsenteret på et dansk teater. 

Et andet element, som også er videreført i en eller anden grad, er den kollektivistiske tilgang til teatret. Gennem årene har vi (som mange andre tidligere gruppeteatre) fået en mere virksomhedsagtig struktur, men derfor er der stadig mange felter, hvor man oplever den kollektivistiske bagage. 

Ellers tænker jeg egentlig ikke over i dagligdagen, at det er os, der har banet vejen for egnsteatrenes måder at arbejde på – men det kan være nogle af mine forgængere vil sige noget andet 🙂

Til gengæld tror jeg, vi har været foregangsmænd på et mere strukturelt og politisk plan. For eksempel ved at have opretholdt vores status som kommunalt støttet teater gennem så mange år, og det til trods for flere perioder gennem de 50 år med stor virak på teatret, et historisk set ikke altid enigt byråd, forestillinger og budskaber der har revset både lokale politiske beslutninger og den gældende samfundsnorm og ikke mindst de senere års vigende statslige engagement og dermed større økonomiske forpligtelse for kommunen. 

Jeg er i dag ikke i tvivl om, at mine lokale politikere og embedsmænd taler egnsteatrenes sag, når de færdes rundt i det ganske land, fordi de selv har et egnsteater i kommunen. At det, at vi er så integreret en del af kommunens kulturpolitik, er med til at styrke egnsteatrenes position som sådan. Også selvom det paradoksalt nok ikke økonomisk kan svare sig at tale egnsteatrene op, fordi hver gang der kommer et nyt egnsteater til, så udhuler man det økonomiske råderum for de andre egnsteatre. Den økonomiske benlås ville jeg gerne være foruden.«

Ensemblets tilbagekomst

– Teatret har valgt at genindføre det faste skuespillerensemble på teatret i en tid, hvor de fleste teatre gennem et par årtier har fravalgt det både af økonomiske og kunstneriske grunde. Hvad er jeres motiver og lever det op til jeres forventninger?

»Det faste ensemble er genetableret for at komme tættere på publikum, at kunne arbejde med udvikling gennem eksperimenter og udvikling af skuespillernes værktøjer gennem kollektivet og for smidigere at kunne skabe flere små events, aktiviteter på skoler, kortformater og eksperimentere med scenekunsten. Gennem en mere alsidig profil drømmer jeg om, at vi kan komme tættere på lokalbefolkningen – fordi der er forskellige indgange til teatret. 

Men ensemblet er også gendannet ud fra et mere altruistisk ønske om at flere lokalt-forankrede skabende kunstnere kan være med til præge og forandre deres lokalsamfund.

VI har stadig meget at lære om, hvordan man kan udnytte alle facetterne af en ensemble. Men mulighederne for lettere at arbejde med løbende udvikling af forestillinger med workshops og research og at der er kortere fra tanke til handling på fx opgaver i lokale institutioner mærkes allerede nu. Og sammenspilningen af ensemblet danner samtidig grobund for at kunne flytte kunsten endnu længere.«

Mange faldgruber

– Hvad ser du som de største udfordringer for Team Teatret aktuelt og i fremtiden?

»Med etableringen af ensemblet og udvidelsen af teatrets interessefelt kommer også en udvikling af teatret fra et kendt produktionshjul til et andet. Her skal der skabes plads til nye udviklingsopgaver, alternative produktionsformer og forskellige former for outreach, samtidig med at vi producerer teaterforestillinger i et mere klassisk format. 

Det er ikke sådan lige til at få hele maskineriet omlagt, så der både kan udvikles løbende og fokuseres intenst på den aktuelle produktion. At både jonglere med kunstnerisk detaljeorienteret præcisionsarbejde og skabelse af oplevelser af skitsemæssig karakter. Så vi lærer, mens vi gør det. 

Der er mange faldgruber, når man eksperimenterer ind i teatrets grundstrukturer. Men jeg er ikke i tvivl om, at det er vigtigt og rigtigt at bevæge sig derind. For jeg tror på, at det er vejen til fremtidens scenekunst og mødet med fremtidens publikum.« 

Børn og unge skal ind i teatersalen

– For Teateravisens særlige fokus er det interessant at følge et teater, der havde børneteaterproduktion fra starten til midt i 80’erne, hvorefter det blev droppet helt frem til oprettelsen af Teams Børneteater i 2000 og nu er en integreret del af teaters virke. Hvilken placering ser du for børne- og ungdoms- og familieteatret i det jubilerende Team Teater nu og fremadrettet?

»For mig er børneteatret en vigtig del af Team Teatret. Jeg vil rigtigt gerne dyrke det stationære børneteater noget mere, så Teams børneteater ikke kun lever på landevejen. Det er vigtigt, at teatret ses på skoler og i institutioner, og Team Teatret har spillet mange forestillinger på turne gennem årene. Men det er mindst lige så vigtigt at få børnene og de unge ind på teatret – ind i teatersalen. Teaterinteressen dannes tidligt og jeg vil gerne kunne tilbyde teater for alle. Som egnsteater ser jeg det som vores opgave at favne en bred målgruppe.

I starten af 2017 overtog Team Teatret driften af byens scenekunstskole og i den forbindelse ansatte vi en formidlingsmedarbejder, der dels skulle undervise på skolen og dels skulle skabe aktiviteter på teatret i forbindelse med vores forestillinger og gæstespil, det være sig events for børn, undervisningsmateriale m.m. 

På den vis kan vi både nå de yngre målgrupper med professionel scenekunst, scenekunstneriske oplevelser, dramaundervisning og læringsprojekter med lokale folkeskoler. Oplevelsen med scenekunsten udvides både gennem perspektivering af teaterforestillingen og gennem muligheden for selv at være aktiv. Det kan være med til at øge bevidstheden om og indsigten i teatret og den kombination skal gerne have den afledte effekt, at teatret bliver endnu mere nærværende for befolkningen.« 

Kunsten er afgørende

– Hvad har du som teaterleder for et af provinsens store egnsteatre af forventninger til det annoncerede teaterlovsrevisionsarbejde – søsat i din tid som TIO-formand – og den samlede teaterstruktur?

»Jeg håber meget, den kommende teaterlovsrevision fastholder sit fokus på vigtigheden af produktionsenheder i hele landet. Samtidig ved jeg, at vi ikke kan negligere behovet for at skabe en samlet produktionsfødekæde, hvor der produceres bæredygtigt på alle niveauer. Det er vigtigt, at de professionelle, lokale scenekunstproducerende enheder har ro til at udvikle kunsten som fx med de 4 årige egnsteateraftaler. Og samme ro bør også bevilges til udvalgte projektteatre. 

Jeg håber også, at teaterlovsrevisionen slipper noget af detaljestyringen og nogle af de kvantitative mål, så vi tør eksperimentere i endnu højere grad.  Den subsidierede scenekunst skal have færrest mulig kvantitative målrestriktioner for at slippe kunsten fri. Det må være muligt sætte mål for kunsten ud fra andre parametre end kvantitet. 

Samtidig har jeg hæftet mig ved ministerens fokus på styrkelse af eliten og talentet. Der håber jeg, at hun tænker elite i et bredere perspektiv end institutionel elite – at eliten ikke kun findes på de største fyrtårne – at hun husker, at scenekunstens udvikling er afhængig af et bredspektret scenekunstproduktionsmiljø.

Endelig så håber jeg, at teaterlovsrevisionen tager udgangspunkt i scenekunstens værdier og ikke blot bliver strukturer for strukturernes skyld. Vi har brug for at styrke scenekunstens placering i samfundet, fordi den har en særlig værdi. Jeg ville ønske, at der var en større grad af samarbejde og dialog mellem fx undervisningsministeriet og Kulturministeriet, mellem skoleforvaltninger og kulturforvaltninger. Ikke fordi kunsten alene skal være løftestang, men fordi den rolle, som kunsten kan spille i andre ressortområder, er uvurderlig. Og fordi en sammentænkning af vores samfund er nødvendig, hvis vi skal kunne udvikle os som samfund. 

For den fragmenterede virkelighed vi lever i nu risikerer at bryde alle bånd og sammenhænge og efterlader alle aspekter af vores liv som individuelle prioriteringer og beslutninger. Med det resultat at mange måske ikke formår at vælge kunsten til, fordi det føles som et fravalg af noget andet meget vigtigere. Men kunsten er nødt til at være nærværende i alle aspekter af vores liv, for kunsten er afgørende for menneskets evne til at være kreativ, reflektere, udvikle sit følelsesliv, sin empati, spejle sig, få selvindsigt og udvikle sig. Gennem kunsten forstår vi os, vores samtid, vores nærmeste og vores fortid bedre. Kunsten må ikke reduceres til en markedsmekanisme og endnu et produkt på hylden. Det er den alt for vigtig til.«

Seneste artikler

Seneste artikler

Et bladrevenligt overblik

Et bladrevenligt overblik

Så er papirudgaven af ’Den Røde Brochure’ for sæson 2024-25 – hvis mere officielle navn er ’Teater for børn og unge’ og som indeholder 296 forestillinger fra 103 teatre - klar til at blive udsendt gratis til skoler, institutioner, biblioteker, teatre og teaterfaglige organisationer m.fl. Kataloget ligger allerede på nettet som bladremodul og i en brugervenlig online-søgeversion.
Læs mere
Færre teatre i Københavns lille storbyteaterordning

Færre teatre i Københavns lille storbyteaterordning

11 teatre får i alt støtte for 45 mio. kr. årligt og status som et af Københavns Kommunes små storbyteatre i en ny aftale, der gælder for perioden 2025-2028. Teatret Zeppelin og Grønnegårds Teatret mister status, men bevarer støtte via en særordning, mens Teatergrad er røget helt ud.
Læs mere
Teatermørke og paraplyvejr i Nürnberg

Teatermørke og paraplyvejr i Nürnberg

Fra 6.-11. februar blev 13. udgave af den tyske Festival Panoptikum afviklet i Nürnberg. En dansk delegation med dybe rødder i teater for børn og unge besøgte festivalen, der har ry for at være toneangivende på sit felt i Tyskland. Teatercentrums kommunikationsmedarbejder var med på turen og deler her nogle indtryk fra et festivalbesøg, der bød på teater, installationskunst, netværksaktiviteter, døvetolkning - og regnvejr.
Læs mere
Drevet af lyst og vilje

Drevet af lyst og vilje

Louise Schouw Teater har indledt et landsdækkende erobringstogt med ’Sallys far’. Teatret er i forvejen et af landets store turnerende teatre med over 250 opførelser årligt. Til voksne og børn og familier – og er angiveligt en af de største billetsælgere til børneteater. Efter næsten 25 år som teater uden statsstøtte er det en bedrift i sig selv.
Læs mere
Teaterkritik til debat

Teaterkritik til debat

Kritikerne behøver kunsten for at udøve deres metier, men teatrene har også brug for en kompetent faglig kritik af deres forestillinger. Lidt fra en debat på Aveny-T om anmelderi og formidling - og noget om en instruktørs håndplukning af anmeldere til sin nyeste forestilling.
Læs mere
Et bladrevenligt overblik

Et bladrevenligt overblik

Så er papirudgaven af ’Den Røde Brochure’ for sæson 2024-25 – hvis mere officielle navn er ’Teater for børn og unge’ og som indeholder 296 forestillinger fra 103 teatre - klar til at blive udsendt gratis til skoler, institutioner, biblioteker, teatre og teaterfaglige organisationer m.fl. Kataloget ligger allerede på nettet som bladremodul og i en brugervenlig online-søgeversion.
Læs mere
Færre teatre i Københavns lille storbyteaterordning

Færre teatre i Københavns lille storbyteaterordning

11 teatre får i alt støtte for 45 mio. kr. årligt og status som et af Københavns Kommunes små storbyteatre i en ny aftale, der gælder for perioden 2025-2028. Teatret Zeppelin og Grønnegårds Teatret mister status, men bevarer støtte via en særordning, mens Teatergrad er røget helt ud.
Læs mere
Teatermørke og paraplyvejr i Nürnberg

Teatermørke og paraplyvejr i Nürnberg

Fra 6.-11. februar blev 13. udgave af den tyske Festival Panoptikum afviklet i Nürnberg. En dansk delegation med dybe rødder i teater for børn og unge besøgte festivalen, der har ry for at være toneangivende på sit felt i Tyskland. Teatercentrums kommunikationsmedarbejder var med på turen og deler her nogle indtryk fra et festivalbesøg, der bød på teater, installationskunst, netværksaktiviteter, døvetolkning - og regnvejr.
Læs mere
Drevet af lyst og vilje

Drevet af lyst og vilje

Louise Schouw Teater har indledt et landsdækkende erobringstogt med ’Sallys far’. Teatret er i forvejen et af landets store turnerende teatre med over 250 opførelser årligt. Til voksne og børn og familier – og er angiveligt en af de største billetsælgere til børneteater. Efter næsten 25 år som teater uden statsstøtte er det en bedrift i sig selv.
Læs mere
Teaterkritik til debat

Teaterkritik til debat

Kritikerne behøver kunsten for at udøve deres metier, men teatrene har også brug for en kompetent faglig kritik af deres forestillinger. Lidt fra en debat på Aveny-T om anmelderi og formidling - og noget om en instruktørs håndplukning af anmeldere til sin nyeste forestilling.
Læs mere